☰
☰
Annonce
Skærmen har taget overhånd - nu skal de fysiske bøger tilbage i folkeskolen
Aftale: 8. og 9. klasses elever kan vælge juniormesterlære og erhvervspraktik gøres obligatorisk
Indkøb af noget så eksotisk som fysiske skolebøger, mulighed for juniormesterlære for 8. og 9. klasses elever og goddag til faget teknologiforståelse.
Det er nogle af resultaterne af en aftale indgået mellem regeringspartierne Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne og forligspartierne Liberal Alliance, De Konservative, De Radikale og Dansk Folkeparti.
En væsentlig del af aftalen er, at der afsættes 540 millioner kroner til indkøb af fysiske bøger til folkeskolen. Som modvægt til den skærmbaserede undervisning.
Med aftalen indføres juniormesterlære, som en mulighed for elever i 8. og 9. klasse.
Det betyder, at eleverne kan vælge en-to dage på en virksomhed, erhvervsuddannelse, FGU-institution eller kommunal ungdomsskole. De resterende tre-fire dage undervises eleverne i en reduceret fagrække i folkeskolen, der som minimum omfatter dansk og matematik.
Juniormesterlære-eleverne afslutter folkeskolen med en afgangseksamen, som skal give adgang til erhvervsuddannelserne.
Forligskredsen har samtidig gjort erhvervspraktik obligatorisk for alle elever.
Nyt fag: Teknologiforståelse
Med aftalen får de ældste elever dobbelt så mange valgfagstimer i form af et ekstra praktisk/musisk valgfag i 8. og 9. klasse og flere valgfagstimer. Et af de nye valgfag bliver et helt nyt fag om teknologiforståelse.
De omstridte læseplaner fornys og slankes markant med aftalen.
740 millioner kroner afsættes - varigt - til at give folkeskolerne mere lokal frihed.
Der investeres 2,6 milliarder kroner til flere faglokaler for blandt andet at sikre fysiske rammer, der understøtter en mere varieret undervisning.
Den understøttende undervisning, som var en del af den ti år gamle folkeskolereform, bliver helt afskaffet.
Det samme gør folkeskolereformens krav om 45 minutters leg og bevægelse om dagen. Der skal stadig være leg og bevægelse i løbet af skoledagen. Men stopurs-tyranniet afskaffes.
Tesfaye: Der skal ro på
Aftalen giver også det undervisende personale bedre mulighed for at styrke deres kompetencer, blandt andet inden for specialpædagogik og klasseledelse, så de bliver bedre klædt på til at hjælpe de elever, der har særlige behov.
Det skal bidrage til, at der bliver mere ro i klasserne:
Regeringen ønsker en fagligt stærk folkeskole med ro i klassen
”Regeringen ønsker en fagligt stærk folkeskole med ro i klassen, mindre skærm og mere lokal valgfrihed,” siger børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S), der især ser frem til at juniormesterlæren starter op:
“Derudover vil eleverne opleve flere timer med praktiske valgfag. En markant investering i bedre faglokaler. Og flere rigtige bøger i skoletasken. Jeg ser særligt frem til, at den nye juniormesterlære kommer i gang. Her kan de ældste elever vælge at gå tre dage i skole og være to dage på en virksomhed.”
Dansk Metal betegner aftalen som “virkelig god”. Fagforbundet glæder sig især over at erhvervspraktik nu gøres obligatorisk:
"I Dansk Metal har vi længe haft fokus på, at langt flere elever skal have muligheden for at stifte bekendtskab med erhvervslivet, inden de går ud af folkeskolen. Det vil udvide deres horisont og give dem mulighed for at prøve kræfter med fag, de ellers ikke ville møde,” siger forbundssekretær Kasper Palm.
LA: Vi rydder op efter folkeskolereformen
Hos Liberal Alliance er aftalen “en kæmpe forløsning". Her ser man aftalen som det endelige opgør med den ti år gamle folkeskolereform:
en kæmpe stor forløsning for Liberal Alliance, at vi nu endelig får ryddet op efter den seneste folkeskolereform
“Det er en kæmpe stor forløsning for Liberal Alliance, at vi nu endelig får ryddet op efter den seneste folkeskolereform, som så mange børn har slået sig på. Hvor den forrige reform trak et tungt tæppe af central styring og flyvske krav ned over folkeskolen, giver vi nu skoleledelsen og lærerne friheden tilbage,” siger Helene Artmann Andresen fra Liberal Alliance.
Hun glæder sig over, at abstrakte læreplaner erstattes af håndgribelige mål:
“Den har de brug for, for hvis folkeskolen igen skal blomstre, skal det ske nedefra. For LA har det været afgørende, at vi kunne få udskiftet de abstrakte læreplaner og de uklare rammer med mere håndgribelige mål, mere frihed til kortere skoledage, et større fokus på praktisk læring og en afdækning af de unges mistrivsel og fravær. Det er lykkedes, og det er vi stolte af,” siger Helena Artmann Andresen.
Aftalen mellem regeringen og LA, De Konservative, De Radikale og DF giver også frihed til kortere skoledage. Frisættelse af folkeskolen og mere indflydelse til skolebestyrelserne: Fornyelse og slankning af folkeskolens læreplaner, lempede bindinger i Fælles Mål Frihed til kortere skoledage og afskaffelse af understøttende undervisning Frihed til lokale beslutninger om bevægelse i skolen Afskaffelse af centralt krav om lektiehjælp og faglig fordybelse Afskaffelse af centralt krav om fuld kompetencedækning i indskolingen og på mellemtrinnet Afskaffelse af centralt krav om den obligatoriske projektopgave i 9. klasse Afskaffelse af krav om læseplaner i folkeskolen Mulighed for karakterer på 6. og 7. klassetrin Bedre mulighed for at inddrage frivillige foreninger Bedre praksis for brug af Aula, herunder arbejdsgruppe om anbefalinger til det gode skole-hjem-samarbejde Repræsentation af det lokale erhvervsliv mv. i skolebestyrelsen Ret til at skolebestyrelsen deltager i skoleudviklingssamtalen Kompetenceudvikling målrettet skolebestyrelserne Serviceeftersyn af kvalitetstilsynet Frihedskampagne Mere praktisk undervisning og valgfrihed til de ældste elever: Juniormesterlære i udskolingen En markant investering i bedre faglokaler mv. En halv milliard til bøger Flere praktiske fag og større valgfrihed i udskolingen, herunder mulighed for valgfag uden for almindelig undervisningstid Teknologiforståelse som ny faglighed i folkeskolen Ny timetalsfordeling Lettelse af prøvetrykket i folkeskolen Erhvervspraktik til alle Ro og rammer – nødvendigt for nogle, godt for alle: Styrket indsats for de mest udfordrede elever i dansk og matematik Præcisering af regler mhp. at støtte kan gives til hele klassen Lovforberedende ekspertgruppe om regler på inklusions- og specialundervisningsområdet Kompetenceudvikling i specialpædagogik, klasseledelse mv. Flere pædagogiske kompetencer tæt på eleverne Pædagogisk indsatsplan Afskaffelse af krav om intelligenstest Forsøg med online-undervisning for børn med langvarigt bekymrende fravær Undersøgelse af langvarigt bekymrende fravær Drøftelse af Trivselskommissionens anbefalinger med relevans for folkeskolenFrihed til kortere skoledage - oversigt over initiativer i aftalen
Kommentarer
Juniormesterlære lyder som en rigtig fin ide til at skubbe ungdommen i en retning, som kan føre til bedre uddannede årgange fremover. Og med bedre mener jeg mere praktiske og relevante uddannelser end den jungle af besynderlige studieretninger, universiteterne nu om dage udbyder indenfor det humanstiske og samfundsfaglige, hvoraf en stor del emmer kraftigt af i bedste fald varm luft og i værste fald pseudovidenskab.
Så fuld opbakning herfra.
Rigtig godt og visionært forslag, skoletrætte elever fra 7 til 10 har været et problem altid, man har forsøgt mange ting, men det der virker, er det der kommer nu. Erhvervs praktikken skulle aldrig have været reduceret.
Skolevejledningen ej heller nedgraderet men opgraderet. Skolereformen fra 2014/15 blev udhulet så meget, og fik ikke de resurser, der var brug for. De trak det ned over lærerne, i stedet for at få dem med ind over. Inklusion burde også været håndteret helt anderledes. Men man kan altid være bagklog. Tesfaye er nok den bedste UVM fra de sidste 20 år. Alt det kreative fik de borgerlige partier droppet. Til sidst var det slet ikke den reform der var til tænkt. Men godt der nu ryddes op og ændres så det bliver mere tidsvarende og med større fokus på det enkelte barn og at der følger penge med. Det vil også tiltrække flere til at vælge lærerstudiet.
Den opdelte folkeskole, med opdeling i 8.-10- klasse samt realafdeling skulle aldrig have været afskaffet.
Den radikalt-borgerligt styrede regering af Socialdemokratiet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti skulle aldrig have lockoutet hovedparten af landets undervisere i april 2013 og bagefter heller ikke have gennemført et lovindgreb, fremsat af den daværende beskæftigelsesminister, nuværende statsminister, Mette Frederiksen, og vedtaget sammen med Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti (minus Enhedslisten og Liberal Alliance).
"Langvarigt bekymrende fravær"....
ALT for slapt. Fravær skal ikke kunne komme så vidt!!!
Forældre skal mindst 1 gang hver måned orienteres om deres barns / børns fravær på skrift.
Der skal sættes ind over for elever (og deres forældre) med forældre-/skolesamtale, hver gang en elev har været (ulovligt) væk fra undervisning i 3 lektioner ....
Det er godt der sker lidt for folkeskolen lige nu, med penge til bøger, praktik for de ældste klasser, og ændringer i regler og krav. Men men hvorfor prøver man ikke at finde ud af, hvorfor der bliver flere og flere børn der får diagnoser, og har svært ved at være i en almindelig skole? Jeg mener IKKE at folkeskolen skal rumme alle børn for enhver pris. Der må være andre muligheder for disse børn. Vi kan ikke have en skole, der bruger alle resurser på få børn, der ikke kan opføre sig ordentligt over for de andre børn! (Diagnoser eller ej!) Nu siger jeg noget ligeud, som måske ikke bliver opfattet positivt: Hvad med om forældre igen begyndte at opdrage lidt på deres børn, og at lærerne igen blev respekteret?
Enig!
Men ikke godt, at den understøttende undervisning afskaffes, hvis der samtidigt ikke på de enkelte skoler investeres i faglige to-lærer- ordninger i de enkelte klasser ....