Skærmen har taget overhånd - nu skal de fysiske bøger tilbage i folkeskolen

Indkøb af noget så eksotisk som fysiske skolebøger, mulighed for juniormesterlære for 8. og 9. klasses elever og goddag til faget teknologiforståelse.

Det er nogle af resultaterne af en aftale indgået mellem regeringspartierne Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne og forligspartierne Liberal Alliance, De Konservative, De Radikale og Dansk Folkeparti.

En væsentlig del af aftalen er, at der afsættes 540 millioner kroner til indkøb af fysiske bøger til folkeskolen. Som modvægt til den skærmbaserede undervisning.

Med aftalen indføres juniormesterlære, som en mulighed for elever i 8. og 9. klasse.

Det betyder, at eleverne kan vælge en-to dage på en virksomhed, erhvervsuddannelse, FGU-institution eller kommunal ungdomsskole. De resterende tre-fire dage undervises eleverne i en reduceret fagrække i folkeskolen, der som minimum omfatter dansk og matematik.

Juniormesterlære-eleverne afslutter folkeskolen med en afgangseksamen, som skal give adgang til erhvervsuddannelserne.

Forligskredsen har samtidig gjort erhvervspraktik obligatorisk for alle elever.

Nyt fag: Teknologiforståelse

Med aftalen får de ældste elever dobbelt så mange valgfagstimer i form af et ekstra praktisk/musisk valgfag i 8. og 9. klasse og flere valgfagstimer. Et af de nye valgfag bliver et helt nyt fag om teknologiforståelse.

De omstridte læseplaner fornys og slankes markant med aftalen.

740 millioner kroner afsættes - varigt - til at give folkeskolerne mere lokal frihed.

Der investeres 2,6 milliarder kroner til flere faglokaler for blandt andet at sikre fysiske rammer, der understøtter en mere varieret undervisning.

Den understøttende undervisning, som var en del af den ti år gamle folkeskolereform, bliver helt afskaffet.

Det samme gør folkeskolereformens krav om 45 minutters leg og bevægelse om dagen. Der skal stadig være leg og bevægelse i løbet af skoledagen. Men stopurs-tyranniet afskaffes.

Tesfaye: Der skal ro på

Aftalen giver også det undervisende personale bedre mulighed for at styrke deres kompetencer, blandt andet inden for specialpædagogik og klasseledelse, så de bliver bedre klædt på til at hjælpe de elever, der har særlige behov.

Det skal bidrage til, at der bliver mere ro i klasserne:

Regeringen ønsker en fagligt stærk folkeskole med ro i klassen

”Regeringen ønsker en fagligt stærk folkeskole med ro i klassen, mindre skærm og mere lokal valgfrihed,” siger børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S), der især ser frem til at juniormesterlæren starter op:

“Derudover vil eleverne opleve flere timer med praktiske valgfag. En markant investering i bedre faglokaler. Og flere rigtige bøger i skoletasken. Jeg ser særligt frem til, at den nye juniormesterlære kommer i gang. Her kan de ældste elever vælge at gå tre dage i skole og være to dage på en virksomhed.”

Dansk Metal betegner aftalen som “virkelig god”. Fagforbundet glæder sig især over at erhvervspraktik nu gøres obligatorisk:

"I Dansk Metal har vi længe haft fokus på, at langt flere elever skal have muligheden for at stifte bekendtskab med erhvervslivet, inden de går ud af folkeskolen. Det vil udvide deres horisont og give dem mulighed for at prøve kræfter med fag, de ellers ikke ville møde,” siger forbundssekretær Kasper Palm.

LA: Vi rydder op efter folkeskolereformen

Hos Liberal Alliance er aftalen “en kæmpe forløsning". Her ser man aftalen som det endelige opgør med den ti år gamle folkeskolereform:

en kæmpe stor forløsning for Liberal Alliance, at vi nu endelig får ryddet op efter den seneste folkeskolereform

“Det er en kæmpe stor forløsning for Liberal Alliance, at vi nu endelig får ryddet op efter den seneste folkeskolereform, som så mange børn har slået sig på. Hvor den forrige reform trak et tungt tæppe af central styring og flyvske krav ned over folkeskolen, giver vi nu skoleledelsen og lærerne friheden tilbage,” siger Helene Artmann Andresen fra Liberal Alliance.

Hun glæder sig over, at abstrakte læreplaner erstattes af håndgribelige mål:

“Den har de brug for, for hvis folkeskolen igen skal blomstre, skal det ske nedefra. For LA har det været afgørende, at vi kunne få udskiftet de abstrakte læreplaner og de uklare rammer med mere håndgribelige mål, mere frihed til kortere skoledage, et større fokus på praktisk læring og en afdækning af de unges mistrivsel og fravær. Det er lykkedes, og det er vi stolte af,” siger Helena Artmann Andresen.