Annonce

Skoleudspil får stor ros - men én bekymring forstår Tesfaye godt

Både fagforeninger og arbejdsgivere roser folkeskoleudspillet, som SF kalder et opgør med Bjarne Corydon. Men der er ingen roser uden torne.
Foto: Keld Navntoft
Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S)
For 10 år siden gjorde en socialdemokratisk ledet regering skoledagene længere. Nu vil SVM-regeringen gøre dem kortere igen.

Det er nemlig et vigtigt led i den bevægelse i retning af en mere praksis- og arbejdsmarkedsorienteret folkeskole, som regeringen ønsker.

Blandt de andre forslag, som børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) fremlagde på et pressemøde onsdag morgen, kan nævnes flere timer med praktiske fag for alle elever og indførelsen af en mesterlæreordning.
Denne ordning skal give elever i udskolingen mulighed for at bruge to dage om ugen på en arbejdsplads i stedet for på skolebænken.

Ros fra mange sider

Store dele af fagbevægelsen tager varmt imod udspillet og deler regeringens ambition om en mere praktisk orienteret folkeskole.

Formand for HK Danmark, Anja C. Jensen, roser forslagene på X, det sociale medie tidligere kendt som Twitter.

Regeringen lægger op til at gøre erhvervspraktik obligatorisk, og det er et stort fremskridt.

“Godt udspil fra regeringen om folkeskolen. Så stærkt, at eleverne nu skal se og mærke sammenhængen mellem teori og praksis. Og det handler ikke bare om flere timer i sløjdlokalet eller madkundskab. Det handler om en mere praksisorienteret tilgang til undervisningen generelt,” skriver hun.

I Dansk Metal er man ligeledes positivt stemt. Her er det særligt forslaget om obligatorisk erhvervspraktik, der vækker glæde.

“Regeringen lægger op til at gøre erhvervspraktik obligatorisk, og det er et stort fremskridt. Det er en central del af den dannelse af de unge mennesker, som folkeskolen skal stå for, at eleverne får en reel oplevelse af, hvordan det er at gå på arbejde,” udtaler forbundssekretær i Dansk Metal, Kasper Palm.

Det er dog ikke kun fagforeninger, der er begejstrede for udspillet. Også arbejdsgiverforeningen TEKNIQ Arbejdsgiverne deler ønsket om at ruste folkeskoleelever bedre til at kunne tage en erhvervsuddannelse.

Det er helt i orden, at nogen rejser et bekymringsflag

“Det er et vigtigt signal, at regeringen nu klart og tydeligt viser vejen til at få børn og unge tættere på de mange karrieremuligheder, der ligger i erhvervsuddannelserne,” siger administrerende direktør i TEKNIQ Arbejdsgiverne, Troels Blicher Danielsen, i en pressemeddelelse.

Ingen roser uden torne

Et kontroversielt element i udspillet er, at mesterlæreordningen, der vil give elever i udskolingen to dage på en arbejdsplads om ugen, også betyder, at de elever, der tilmelder sig ordningen, ikke vil have adgang til en gymnasial uddannelse.

Det blev Mattias Tesfaye spurgt ind til på dagens pressemøde, hvor han medgav, at man med rette kan bekymre sig om at lade børn tage en beslutning, der afskærer dem fra en gymnasial uddannelse, allerede når de går i 7. klasse.

“Det er helt i orden, at nogen rejser et bekymringsflag, det forstår jeg godt - jeg har også selv været der,” svarede ministeren ifølge DR.

På det sociale medie X ønsker SF’s børne- og undervisningsordfører, Jacob Mark, sig yderligere detaljer om blandt andet SFO’er og klubbers finansiering. Samtidig roser han dog Tesfaye for at tage “et opgør med Corydons folkeskolereform”.

“Grundlæggende er udspillet godt,” pointerer han afslutningsvis.

Overblik: Fem centrale dele af folkeskoleudspillet

  • Skoledagene bliver kortere

  • Der kommer flere timer med praktiske fag.

  • Mesterlæreordning vil lade elever, der tilmelder sig ordningen, tilbringe to dage om ugen på en arbejdsplads frem for skolebænken

  • Det bliver nemmere for både akademikere og uddannede håndværkere at blive lærer

  • Hele to nye fag bliver introduceret: ‘Teknologi’ og ‘Uddannelse og job’. Sidstnævnte skal være et erhvervsrettet fag, som også skal inkludere erhvervspraktik

Kilder: DR og Ritzau

Studentermedjælper på Netavisen Pio. Studerer statskundskab ved Københavns Universitet.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Siden verden gik af lave og Socialdemokraterne lavede en ny folkeskolereform, ja, da er der løbet meget megen vand i åen.

Klima,klima,klima!

Og folkeskolen skal endnu engang redde verden!

Hvad verden har brug for, er hvad børnene har brug for!

Pædagogikken er fuldstændig den samme!

Staten styrer og regerer!

Men hvor verden går hen?

Ved end ikke fremtidsforskerne?

Nye spindoktorer hvisker socialdemokratiske ministre i ørene!

Folkeskolelærerne - som end ikke ønsker at blive folkeskolelærere - får ikke et eneste spørgsmål!

Mette, Jacob og Lars, der specielt kender alle de utilpassede drenge, ja, de har tænkt stort!

Lige så stort som en Lars Løkke der planlagde Gødstrup og som i dag er underfinansieret med 10 milliarder, mangler læger og sygeplejersker og har smadret region Midtjylland med vilje så Lille Larsś store ønske om blot en statslig styret region med Lars Løkke som direktør kan blive virkeligheden- ingen sygdom over eller under kræft - det eneste manden formår at tale om!

Præcist som om folkeskolen!

Der er så meget andet end Lars og Mettes utilpassede drengebørn!

Det er hvad de to kan overskue!

Virkeligheden er så meget mere kompliceret!

Spørg blot en læge!

Eller en folkeskolelærer!

At Tesfaye formår mere end både Lars og Mette, ja, det er mandens held!

Tid er en vigtig faktor når man arbejder med børn og deres udvikling, præcist som byggeri af et sundt og velfungerende hus i et nutidigt miljø og klima kræver tid!

Om Tesfaye og Mette og Lars vil betale for al den tid der bliver nødvendigt, så hele projekt folkeskolen ikke ender som et projekt Gødstrup, hvor alt skriger til himmelen når det drejer sig om finansiering!

At fjerne et hus, at bygge et nyt hus, at flytte fra det gamle til det nye, at komme af med affaldet, at få alt det nye til at fungere i en helt ny verden, ja, det kræver en god murer, en entreprenør, elektrikere, diverse håndværkere, og folk der kan se længere i planlægningen end en Mette og en Lars, hvis evner desangående har sat danske skatteydere og velfærdsnydere på uanede og uforudsigelige prøvelser!

At spørge kvinden på gulvet!

Ville være en god start!

Synd at medarbejderne allerede er fløjet!

Engang havde skat skattefolk der kunne deres kram!

Dem jagede Fogh bort!

Engang havde folkeskolen folkeskolelærere!

Dem jagede Mette Frederiksen bort!

Engang havde sygehusene sygeplejersker og læger!

Dem jagede Lars Løkke bort!

Nu skal folkeskolen få alle erhvervsgrupperne tilbage igen!

Stakkels Tesfaye!

Verden er endnu mere af lave efter Fogh, Mette og Lars!

Dygtige folkeskolelærere gør den vigtigste forskel!

Måske vender en eller to tilbage!