Støjberg stopper i Venstre

Inger Støjberg går fra Venstre og smækker døren med en en hård kritik af Jakob Ellemann-Jensen. Han bliver aldrig statsminister, siger den forhenværende næstformand
Foto: Folketinget/Steen Brogaard
Inger Støjberg, løsgænger, tidligere næstformand for Venstre
Inger Støjberg har meldt sig ud af Venstre og fortsætter i Folketinget som løsgænger.

Det skriver Skive Folkeblad.

"Det er uendeligt tungt for mig, men det kan ikke være anderledes," siger Inger Støjberg til avisen, efter at Folketinget tirsdag besluttede at stille den tidligere udlændinge- og integrationsminister for en rigsret.

"I den periode jeg er i nu, er det at være løsgænger den bedste måde, jeg kan blive ved med at kæmpe for de værdier jeg står for."

Om baggrunden for udmeldelsen af Venstre siger Inger Støjberg:

Jeg ikke har fået et ben til jorden

"Jeg må erkende, at jeg ikke har fået et ben til jorden i det Venstre, som Jakob Ellemann-Jensen og den nuværende Venstre-ledelse på Christiansborg står for. Jeg mener, at Venstres ledelse med Jakob Ellemann i spidsen i høj fart er på vej væk fra de værdier, som jeg altid har kæmpet for, og som jeg også mener, at Venstre indtil nu har stået for." 

Inger Støjberg er født og opvokset på Skive-egnen, hvor hun også er valgt.

Bølge af indvandrere

Ifølge Inger Støjberg står Danmark ved "begyndelsen til en indvandringsbølge."

"Og den erkendelse mangler Venstres ledelse," siger den tidligere næstformand for partiet.

Jeg tror ikke, han bliver statsminister

"Hvis Venstre igen skal være et stort parti og igen have statsministerposten, så kræver det en stram og troværdig udlændinge-politik. Jeg tror ikke længere, at vi kommer dertil med Jakob Ellemann-Jensen som formand. Jeg tror ikke, han bliver statsminister."

Personligt

Ifølge Jakob Ellemann-Jensen handler Inger Støjbergs udmeldelse ikke om politik. I stedet konstaterer Venstres formand, at forhåbningen om, at han og Inger Støjberg skulle "udgøre den stærkeste duo i dansk politik", mildest talt aldrig blev til noget. Og derfor måtte samarbejdet som formand og næstformand ophøre.

"Jeg kan sige meget klart, at Ingers udmeldelse ikke handler om politik," skriver Jakob Ellemann-Jensen på Facebook.

"Inger og jeg har sammen med Venstres øvrige ledelse udviklet en strategi for Venstre, som folketingsgruppen bakkede op om. Og vi ønsker begge en stram og konsekvent udlændingepolitik, hvor der er styr på tilstrømningen og respekt for danske værdier. Det fremlagde vi et konkret politisk udspil om i går, der skal tage et opgør med den manglende integration.

"Jeg har været soldat for Danmark og været udsendt med Dannebrog på skulderen og våben i hånd for at kæmpe for danske værdier, og det jeg tror på. Så jeg vil ikke høre tale om, at jeg ikke har kærlighed til Danmark."

placeholder

 

Rigsretten

Inger Støjberg fastholder, at hun er uskyldig i anklagen om at have brudt loven i forbindelse med adskillelsen af asylparrene og har kaldt Venstre samt Socialdemokratiet og De Konservatives beslutning om at stille hende for Rigsretten for "manglende rygrad".

placeholder

 

Ved afstemningen tirsdag stemte et flertal af Venstre med Jakob Ellemann-Jensen i spidsen for en rigsretssag. Foruden Inger Støjberg selv stemte otte medlemmer af Venstre dog imod rigsretssagen. Det samme gjorde i øvrigt partiets forhenværende formand, løsgængeren Lars Løkke Rasmussen.

DF bejler

Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige - som begge stemte imod at stille Inger Støjberg for rigsretten - har længe bejlet til hende, og førstnævnte partis tidligere formand Pia Kjærsgaard kalder beslutningen "forståeligt".

"Det blev bare for meget for Inger Støjberg," skriver Pia Kjærsgaard på Twitter. "Stor opbakning herfra . Få ro på nu, du har været udsat for stort pres. Slap af hjemme i Jylland. Tag din tid. Alt godt."

placeholder

Kim Kristensen er redaktør på Netavisen Pio.


placeholder

Kommentarer

Ja, Inger Støjberg har været under et stort pres. Både fra eget parti, men også fra Dansk Folkeparti. For sent så hun, eller kunne ikke se, hun var spændt foran DF´s Islam had, og Venstres partitaktiske hård hund politik. I hele denne periode, holdt DF hånden under hende, og opmuntrede hende til at gå den sidste vej, over på den anden side af de internationale konventioner og også trodse landets racismelov. DF kunne havde råbt op og stoppet hende. Men nu var det jo hjerteblod for DF. Man gik på vandet og var totalt ligeglad med Inger Støjberg. Dobbeltmoralen må sive ned af væggene i DF´s partikontor. Ligeså i Venstres partikontor. Vi ser en tidligere Statsminister benægte kendskab til miseren, hvor ynkeligt.

Enig. Hun blev ikke fyret fra venstre gr. Meetoo, hun blev gået fordi hun var illoyal. Og hun viser det også nu. Hun tror alle i landet er enig med hendes hårde linje og retorik, det er man ikke. Og hun kommer for en rigsret fordi hun trods advarsler brød loven. Den anden skurk er Løkke, den 3. DF. De har ikke vist ansvar for loven.De handlede ikke i tide. Hun betaler prisen for dit hovmod

Enig. Hun blev ikke fyret fra venstre gr. Meetoo, hun blev gået fordi hun var illoyal. Og hun viser det også nu. Hun tror alle i landet er enig med hendes hårde linje og retorik, det er man ikke. Og hun kommer for en rigsret fordi hun trods advarsler brød loven. Den anden skurk er Løkke, den 3. DF. De har ikke vist ansvar for loven.De handlede ikke i tide. Hun betaler prisen for sit hovmod

Enig. Hun blev ikke fyret fra venstre gr. Meetoo, hun blev gået fordi hun var illoyal. Og hun viser det også nu. Hun tror alle i landet er enig med hendes hårde linje og retorik, det er man ikke. Og hun kommer for en rigsret fordi hun trods advarsler brød loven. Den anden skurk er Løkke, den 3. DF. De har ikke vist ansvar for loven.De handlede ikke i tide. Hun betaler prisen for sit hovmod

Skal vi ikke snart have et Folketingsvalg? Eller er MF for anstændigt et menneske til at give de småborgerlige partier det sidste skub ud over kanten? Selv fremmedhaderpartierne er splittede, SD kunne blive landets største parti, og MF kunne gå over i historien som en ny kvindelig Stauning. Og nej, jeg er ikke sarkastisk, på trods af at jeg ikke er socialdemokrat, ønsker jeg virkelig at se de borgerlige placeret helt uden for indflydelse i mange, mange år fremover.

Den jyske røde malkeko

Den jyske røde malkeko
Var engang i Danmark særlig go’
Den leverede på alle hylder
Vi den faktisk landet skylder

Den græssede på egne græsgange
For udenlandsk inspiration ej var bange
Mælk blev til yoghurt og god græsk feta
Innovation var alfa, omega og beta

Koen sparede Danmark for stort og småt
Men en dag blev vejret både grå og gråt
Klimakrisen tog for alvor fat
Danske marker blev som besat

Koens ydelse blev maksimeret
Blev fra alle sider cost benefit takseret
Flere og flere munde skulle mættes
Det politiske klima mere og mere fortættes

Nu er koen så atter helt alene
Må påny genfinde alle sine bene
Hvorfor dog krydse åen efter græs
Når Jylland er hendes egentlige palads

Hvem forsvarer den røde jyske ko
Der for betalingsbalancen stadig er go’
Koen står ensomt og tygger skråen
Imens den olmt skuler hen over åen

Et Jylland med hede, enge og landbrug
Stædige køer ved moderne trug
Prutter løs som i alle tider
Ud over marker og enge skider

En ko må 2030 nu ej prutte mer
70% reduktion om for de røde det sker
Koen står rank med halen mellem benene
Måtte alene tage alle menene

Pludselig et “muh” af dimensioner lyder
Og en kæmpe salut af bagen skyder
“Han bliver aldrig statsminister!
Er mod Jylland og køer bister!”

Valg ja og nej, tror faktisk hun er for anstændigt et menneske, hun sparker ikke til folk der ligger ned. Valg er dyrt, men kommer der flere løsgængere, der kan gå og profilere sig selv uden mulighed for andet og hæve fed løn, så kan det da godt være. Løkke har jo kronede dage, er der, når det passer ham og generer, hvor han kan. Lyve gør han også, løsgængere i længere tid er en uskik.
Støjberg er da helt ude i hampen nu, jo mere hun spinner sin sag, jo værre bliver det.

Hvis der skal komme fokus på partiet Venstre, så er det meget
nødvendig, at det udspil til en eventuel fælles flygtningepolitik,
som Venstre kommer med vil få en opbakning fra Socialdemokratiet,
således at der bliver taget luft ud af de meldinger, som hele tiden
vil blive serveret fra Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige og Støjberg.
Socialdemokraterne bør samarbejde med Venstre om en national samling,
på flygtningeområdet også for at kvæle højrefløjens populisme, så vil
det være ligegyldig hvilket parti Støjberg vælger, for at genere Venstre.

Skal man tro aftenens Deadline er det i virkeligheden Bertel Haarder der har stået fadder til den succesfulde stramme flygtningepolitik, som startede under Fogh, videreførtes under Løkke og cementeredes under Mette Frederiksen. Hvis blot Inger Støjberg ikke var så stædig, havde Bertel Haarder stemt imod rigsretten. Og der ville stadig have været plads til Inger i Venstre. De stålfaste skal for en rigsret. Selv om det i virkeligheden var Bertel Haarder, Fogh og Løkke der stod fadder til den stramme udlændingepolitik. En for alle og alle for en!
Men i moderne politik må en tage skralden.
Som da Mogens Jensen tog skralden for Minkskandalen.
Som da Morten Østergaard tog skralden for #metoo.
Som da Inger Støjberg måtte tage skralden for at holde flygtningene ude af Danmark.
Vi elsker at brænde hekse på bål.
Det som Ekstrabladet, BT, TV2 news og alle de andre nyhedskanaler lever af.
Og politikerne elsker det! Det er jo måden hvormed du kan hæve dit eget lille gennemsnitlige vælgertal på!
Og få endnu fire år i den evige hvile.
Love til fordel for hverdagsdanskerne er alt for komplicerede at skrue sammen. Og kan give bagslag! Det som Inger Støjberg dybest set bliver ramt af. Virkelighedens verden!
Og alt imens råbes der i kor fra de nye uprøvede, uerfarne folketingsmedlemmer: “Lov er lov og lov skal holdes!“ Hegaard, Jacob og Rosa!
Men hvor var den erfarne Bertel Haarder? Han sagde intet i folketinget. Thi han vil jo så gerne genvælges! Så han kan fortælle sine oldebørn, at han har siddet længst i folketinget!
Men efter afstemningen så nedgør han Inger. Siger at alt det Inger repræsenterede var hans værk! Inger var ikke noget specielt! Inger var lig Venstres politik! Bondevenstre og Byvenstre er det samme.
Jamen, så forstår vi da endnu bedre Ingers frustrationer, skuffelse og indignation og udmeldelse.
I virkeligheden skulle hele Venstre jo for rigsretten! Og da i det mindste Bertel Haarder! Eftersom han siger, at han stod fadder til Ingers politik!
Bortset fra stædigheden!
Så som Jacob Ellemann formulerede det engang:” Man kører ikke over for rødt! Gør man det skal man dømmes! Lov er lov og lov skal holdes!“
Med Bertel Haarders udtalelser i Deadline må man forstå, at ikke blot Bertel Haarder, men hele Venstre stod fadder til at “Inger skulle køre over for rødt”. Thi Ingers stramme flygtningepolitik er den dag i dag stadig Venstres stramme flygtningepolitik. Inger er ikke noget specielt. Venstre før og efter Inger er den samme politik!
Så Bertel, Løkke, Jacob og Inger sidder i den samme bil og kører over for rødt. Ingen stoppede chaufføren. Men Inger må alene tage skraldet!
Men skal man forstå Bertel helt ind til benet. Altså at politikken er helt den samme! Ja, så kører de altså tilsyneladende stadig over for rødt i Venstre!
Og hvem skal stoppe det?
Rigsretten gælder kun ministre!
Folkedomstolen gælder for folketingsmedlemmer!
Det hedder folketingsvalg. Hyklere, dobbeltmoralske, usolidariske, vendekåbe-Venstre-folk skiftes formodentligt ud.
Venstres udlændingepolitik fik de røde og Kristian Hegaard for en rigsret!
Det spændende er om Venstres leder, når dommen falder, trækker sig tilbage ligesom mandfolket Poul Schlüter.
I det mindste bør Bertel Haarder med sine udtalelser i Deadline, trække sig. Ingers politik var Bertels politik!

Annonce