En af de mest omdiskuterede dele af regeringens forslag til en 2025-plan er en forringelse af SU’en. Konkret foreslår regeringen, at SU’en beskæres med cirka 20 % - til gengæld skal de studerende have mulighed for at låne større beløb som SU-lån.

Flere undersøgelser peger dog på at netop dén øvelse kan betyde et øget frafald på de videregående uddannelser og dermed i sidste ende blive en rigtig dyr ”fornøjelse” for samfundet. Det viser en analyse fra Akademikernes Centralorganisation.

Det danske SU-system stammer fra 1988 og er blevet justeret med SU-reformen i 2013, der øgede de økonomiske incitamenter til at færdiggøre studiet hurtigere. En undersøgelse fra KORA fra 2011 viser, at SU-reformen i 1988 betød, at frafaldet på de videregående uddannelser faldt med 36 % i årene fra 1984 til 1992, og at det særligt var unge fra såkaldt uddannelsesfremmede hjem, der blev fastholdt på studierne af, at SU’en blev markant forbedret i 1988.

I en opgørelse fra OECD viser det sig også, at Danmark ligger helt i top i forhold til gennemførslen på de videregående uddannelser. I Danmark ender hele 81 % af dem, der starter på en lang videregående uddannelse med at få et eksamensbevis i hånden. Det er den højeste andel i noget europæisk land. Hvis man sammenligner med eksempelvis Norge og Sverige, der har et SU-system, der minder om det, regeringen ønsker indført i Danmark, er gennemførselsraten blot henholdsvis 59 % og 53 %.

En af årsagerne til det høje frafald på de videregående uddannelser i Norge er, at den lave SU har fået flere studerende til at arbejde mere og være såkaldte deltidsstuderende. Det er ifølge den norske studenterbevægelse især unge fra uddannelsesfremmede hjem, der er deltidsstuderende. Samtidig modtager 40 % af de norske studerende økonomisk hjælp fra deres forældre. Man har altså ved at indføre et lånebaseret SU-system i Norge skabt en større social ulighed i uddannelsessystemet, samtidig med at færre får en uddannelse.

Hvorfor rammer SU-forringelser socialt skævt?
En amerikansk undersøgelse af de videregående uddannelser i Tyskland kan måske løfte sløret for, hvorfor det især er unge fra uddannelsesfremmede hjem, der dropper de videregående uddannelser, når SU bliver til lån. I en undersøgelse af de studerende i henholdsvis Slesvig-Holsten (hvor uddannelse er gratis) og Niedersachsen (hvor man indførte brugerbetaling på uddannelse) viste, at det især var arbejderbørnene, der var tilbageholdende med at tage en uddannelse, når man skulle låne penge for at komme igennem det. Derimod ændrede adfærden sig stort set ikke for børn af akademikere, der altså var lige så tilbøjelige til at tage en uddannelse, selvom de skulle optage gæld. Det var blandt andet de erfaringer, der fik tyskerne til at opgive ideen om at opkræve brugerbetaling på videregående uddannelser.

De udenlandske erfaringer taler altså for, at en vandring mod et mere lånebaseret SU-system hurtigt kan blive en dyr besparelse for Danmark – af den simple grund, at det vil betyde, at færre tager en uddannelse. Og tilmed vil det især være arbejderbørnene, der i fremtiden får en sværere vej til eksamensbeviset.