Sundhedsreform: Løkke klar med stor centraliseringsplan

Mere centralisering, mindre folkestyre. Det er hovedlinjen i den længe ventede sundhedsreform, som statsminister Lars Løkke Rasmussen præsenterede onsdag.
Mere centralisering, mindre folkestyre. Det er hovedlinjen i regeringens længe ventede sundhedsreform.

"Den overordnede politiske retning for sundhedsvæsenet fastsættes nationalt,” lyder nemlig en af de helt centrale pointer i den sundhedsreform ”Patienten først”, som statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), flankeret af fem ministre, præsenterede onsdag formiddag i Statsministeriet

Formålet med reformen er at skabe et mere sammenhængende og et mere ensartet sundhedsvæsen.

”Det er et sundhedsvæsen, som mangler sammenhæng. Station for station fungerer det godt, men det kniber med at få togrejsen til at hænge sammen,” sagde statsministeren og fortsatte:

”Det er også et sundhedsvæsen, hvor der er alt for stor forskel på behandlingen afhængigt af, hvor man bor.”

Derfor vil regeringen nu sende sundhedsvæsnet ud i en ny strukturøvelse, blot 12 år efter at man afskaffede amterne og indførte regionerne. Udover en helt ny struktur, så vil regeringen desuden uddanne flere praktiserende læger og sygeplejersker. De nuværende fem regioner skal derfor fremover erstattes af 27 nye administrative enheder, 21 lokale sundhedsfællesskaber, 5 sundhedsforvaltninger og en national myndighed.

Faktaboks

Regeringen vil afskaffe de nuværende fem folkevalgte regionsråd til fordel for 27 nye bestyrelser, hvor alle mindst 293 bestyrelsesmedlemmer er udpegede – ikke folkevalgte. Den konkrete model for et nyt sundhedsvæsen vil bestå af følgende nye organer:
  1. En national bestyrelse i spidsen for ”Sundhedsvæsen Danmark”, en ny styrelse, der kan sammenlignes med Danske Regioner, men som skal ligge i Århus. Bestyrelsen får 11 medlemmer.
     
  2. Fem bestyrelser, der skal stå i spidsen for fem sundhedsforvaltninger, der kan sammenlignes med de fem nuværende regioners forvaltninger i Hillerød, Sorø, Vejle, Viborg og Aalborg. De fem regionale forvaltninger bliver hvor de er i dag. De fem regionale bestyrelser får hver seks medlemmer.
     
  3. 21 nye sundhedsfælleskaber – bestyrelser - knyttet til hvert af Danmarks 21 akut-sygehuse. De 21 nye bestyrelser får i alt mindst 252 medlemmer.

Desuden har regeringen overtaget Socialdemokratiet og SF’s forslag om, at alle førstegangsfødende skal have ret til to dage i en hospitalsseng.

Samtidig fremgår det af udspillet, at der fremover skal være ét landsdækkende lægevagtnummer – 113 – til den akutte hjælp ved ikke-livstruende sygdomme.



Ny statslig styrelse skal være drivkraften

 

Der skal etableres en ny national myndighed, Sundhedsvæsen Danmark, der ifølge udspillet "skal være en drivkraft for at udvikle sundhedsvæsenet i hele landet og koordinere opgaver, der bedst løses i fællesskab".

”Sundhedsvæsen Danmark" placeres i Aarhus og den skal ledes af en bestyrelse bestående af 11 mennesker, som er udpeget af regeringen. En af den nye nationale myndigheds opgaver bliver blandt andet at se på en bedre koordinering af IT-systemer, så der på sigt kan komme en national sundhedsplatform.

Det bliver også Sundhedsvæsen Danmark, der overtager Danske Regioners opgaver som arbejdsgiver, og dermed dem, som der skal forhandle overenskomster med medarbejdere og med blandt andet lægerne i almen praksis og tandlægerme.

21 nye sundhedsfællesskaber

Regeringen vil med egne ord ”skabe en ny organisatorisk ramme for det lokale samarbejde på tværs af sundhedsvæsenet”.

Reformen, der under udarbejdelsen har været omgærdet med megen hemmelighed, vil erstatte regionerne, som man kender dem i dag, med fem såkaldte sundhedsforvaltninger, der forbliver på de adresser, hvor regionerne ligger i dag.

Og så flyttes det overordnede ansvar for det danske sundhedsvæsen til en ny statslig myndighed, mens opgaven med at få det til at fungere i praksis fremover skal varetages af 21 nye sundhedsfællesskaber, der bygges op omkring hver af de nuværende 21 akutsygehuse.

Sundhedsfællesskaberne er samarbejdsfora, som skal bestå af repræsentanter fra områdets sygehuse, herunder psykiatrien, samt almen praksis og alle kommuner i området. Kommunerne vil være repræsenteret ved borgmesteren og den relevante udvalgsformand.

Det er planen, at sundhedsfælleskaberne skal mødes en gang i kvartalet. De vil ifølge formanden for Region Nord, Ulla Astman, få ansvaret for 1,3 % af det samlede sundhedsbudget.

Mere embedsmandsstyre, mindre borgernært

Udspillet lægger som sagt op til at erstatte de folkevalgte regionspolitikere med enten regeringsudpegede bestyrelsesmedlemmer eller indirekte valgte kommunalpolitikere eller fagfolk.

Hvis reformen bliver vedtaget, så vil de 205 folkevalgte regionsrådsmedlemmer blive erstattet af mindst 293 bestyrelsesmedlemmer, som enten regeringen eller kommunalbestyrelser udpeger: 11 i Sundhedsvæsen Danmark, 30 i de fem sundhedsforvaltninger og mindst 252 i de 21 nye sundhedsfællesskaber.

Den del af planen undrer formanden for Danske Regioner, Stephanie Lose, der hæfter sig ved, at udspillet giver et sundhedsvæsen med flere lag og mange forskellige organer, der potentielt kan give flere snitflade-problemer og virke uoverskueligt.

”De folkevalgte regionsrådspolitikere sikrer, at det er patienternes behov, der tæller. Det er os, der står til ansvar over for borgerne og os, der lever i og forstår vores region. Med Løkkes plan bliver det i højere grad embedsmandsstyre og bestyrelsesstyre, der kommer til at diktere virkeligheden for borgerne, og det vil jeg gerne advare mod. Jeg tror på folkestyret,” siger formand for Danske Regioner, Stephanie Lose (V), i en pressemeddelelse.

Udover sundhedsvæsnet, så har regionerne også enkelte andre opgaver med blandt andet miljø, trafik og kultur, der nu overføres til stat eller kommuner. Og enkelte opgaver, som udbetaling af regional partistøtte og arbejdet med regionale udviklingstrategier, bortfalder helt

Ifølge udspillet, så er det regeringens forhåbning, at reformen samlet set give administrative besparelser på 2,3 milliarder kroner frem mod 2025.

Hvis reformen bliver vedtaget, så vil regionsrådene have sidste arbejdsdag med udgangen af 2020.

David Troels Garby-Holm er redaktør på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook