Berlingskes orakel af en politisk kommentator, Thomas Larsen, forsøger sig onsdag endnu en gang, med en vurdering af det faktum, at en dansk statsministers linkes til en international toppost.

Sidste gang han brillerede i denne disciplin var da han i begyndelsen af 2009 som solid sidste skanse for daværende statsminister Anders Fogh slog fast, at Fogh absolut ikke var på vej til at blive NATO-generalsekretær. Larsen var skråsikker i sin analyse:

“Bundlinjen er, at Fogh har besluttet sig for at blive i Danmark.
 Statsministeren kunne aldrig finde på at sige det højt, men de økonomiske og politiske udfordringer er ganske enkelt blevet så alvorlige, at det lukker muligheden for at fortsætte karrieren internationalt”

Denne gang er det så landets nuværende statsminister Helle Thorning-Schmidt, der i Financial Times kædes sammen med en international toppost, nemlig formand for EU-kommissionen.

Denne gang tager Larsens værtshus-visdom dog ikke udgangspunkt i, hvorvidt Thorning-Schmidt er interesseret i jobbet. Måske af bitter erfaring fra sidst han begav sig ud i den slags. Nej, Larsen vælger den for ham velkendte og intellektuelt knapt så udfordrende disciplin: At spinne en nyhed til ugunst for statsministeren. Ja, Larsen går endda så langt, at han mener det er fatalt for Helle Thorning-Schmidt(s politiske liv).

Thomas Larsen vælger den for ham velkendte og intellektuelt knapt så udfordrende disciplin: At spinne en nyhed til ugunst for statsministeren.

Med reference til en prædiken fra Dansk Folkepartis nyvalgte formand Kristian Thulesen Dahl på DFs netop overståede landsmøde konstaterer Larsen skråsikkert om opfattelsen i Socialdemokratiet:

”Man skal heller ikke tage fejl af, at der langt ind i Socialdemokratiet er et ret fasttømret billede af Thorning som en karrierepolitiker, der har blikket stift rettet mod et job i EU.”

Larsen har altså både en imponerende indsigt i Socialdemokratiets billede af deres partileders ambitioner samt ikke mindst den grundlæggende antagelse, at det absolut ikke gavner Helle Thorning-Schmidt at blive positivt omtalt i internationale medier som Financial Times. Ja, faktisk skader det statsministeren og kan føre døden med sig.

Derfor er det også interessant at læse, hvordan tonen var en noget anden, da Larsen i hyldestindlægget til daværende statsminister Fogh i bedste Komiske Ali-stil nægtede at indse, at Fogh var på vej til NATO. Dengang gav det at blive nævnt i Financial Times som kandidat til en international toppost en noget flottere karakteristik hos oraklet på Berlingske:

“Med den ansete britiske avis Financial Times som budbringer er der igen sat fokus på Anders Fogh Rasmussens mulige afgang fra dansk politik. Ifølge avisen står statsministeren med gode chancer for at blive NATOs generalsekretær. Nu som før skal man lægge mærke til, at Fogh ikke føres frem af en lokalpatriotisk presse, men af verdens førende medier, hvilket er en indikation af, at Fogh anses for at være topkvalificeret til at bestride internationale stillinger.”