Topprofessor: Socialdemokrater i Europa glemte, hvad der gjorde dem succesfulde

Hvis I fortsat betragter samfundsøkonomien som en husholdingsøkonomi, så kommer jeg og slår jer med et bælte, lyder advarslen fra professor Mark Blyth.
Foto: Tænketanken Cevea
Den skotsk-amerikanske professor Mark Blyth gæstede Danmark.
Når højrefløjen og den økonomiske elite påstår, at den danske velfærdsstat er for dyr og derfor må skæres ned, så er det helt grundlæggende forkert. Det mener den skotsk-amerikanske professor i international politisk økonomi, Mark Blyth.

Mark Blyth er forfatter til flere bøger om blandt andet international økonomisk teori, velfærd og uddannelse.

Hans hovedværk er “Austerity: The History of a Dangerous Idea” fra 2013, der handler om den sparepolitik, der fulgte i kølvandet på finanskrisen.

Selv kalder han sig ”The Inspector in the Bullshit Police Departement” og i denne uge gæstede han Danmark, hvor Netavisen Pio havde mulighed for at høre ham ved Velfærdens Topmøde, som tænketanken Cevea havde arrangeret.

Socialdemokraterne så spøgelser

Mark Blyths grundlæggende pointe er, at spørgsmålet ”Hvor skal pengene komme fra?” i en finanspolitisk sammenhæng er helt forkert.

Og fordi centrum-venstrepartierne har forsøgt at besvare spørgsmålet, er de endt i den krise, som har fået de store socialdemokratier i blandt andet Tyskland, Frankrig og Holland på kanten af kollaps.

”Vi er alle sammen blevet forledt til at tro, at der ikke er et magisk pengetræ eller at velfærdsstaten er ved at gå nedenom og hjem,” siger Mark Blyth.

De argumenter har de borgerlige brugt siden 1920’erne for at bremse udvidelsen af velfærdsstaterne.

Men ifølge Mark Blyth har det ”aldrig været sandt, og det er slet ikke sandt nu.”

Husmoderen fra Schwaben

Problemet opstår, når man i den offentlige debat sammenligner privatøkonomien med samfundsøkonomien, siger Mark Blyth. Han minder om et citat, som den tyske kansler Angela Merkel tidligere har brugt, hvor hun bruger den sparsommelige sydtyske husmor fra Schwaben, som et billede på hvordan økonomien skal håndteres.

”Hvis I bruger den analogi, så kommer jeg og slår jer med et bælte!” lyder advarslen fra professoren under hans besøg i Danmark.

Danmark dør ikke, med mindre verden går under

Men hvorfor er det et problem, at forbrugerne selv låner til op over begge skorsten, men ikke et problem at staten låner penge?

”I skal alle sammen dø. Jeg skal dø. Men Danmark dør ikke, med mindre verden går under”. Og så er der jo alligevel ikke nogen, der kommer og kræver pengene tilbage.

Faktisk er man nu i den situation, at der er negative renter, minder Mark Blyth om.

”Investorer betaler jer for at låne jeres penge. Det svarer til, at banken siger: I stedet for at du skal betale renter på dit huslån, hvad så med at vi betaler dig for det.”

”Renterne er – med mindre udfald - faldet uafbrudt siden 1300-tallet. Fordi risikoen ved at låne penge ud er minimeret.”

Danmark har handelsoverskud og har haft det i 30 år og har – med undtagelse af årene efter finanskrisen - haft overskud på de offentlige budgetter siden midten af 90’erne og inflationen er på under en 0,5 procent.

Fanget i Socialdemokratiet 2.0

Socialdemokraterne i Europa glemte, hvad det er var, der gjorde dem succesfulde.

I løbet af de seneste 20 år har de socialdemokratiske partier flyttet sig fra en klassisk økonomisk fordelingspolitik. Man gik over til en version 2.0, hvor man accepterede højrefløjens økonomiske logik og ikke stillede spørgsmålstegn ved globaliseringen.

Samtidig valgt Thatcher, Reagan, Kohl og Schlüter alle valgene. Som en konsekvens blev ”økonomisk ansvarlighed” en central del af det socialdemokatiske budskabet i 90’erne, og pludselig begyndte de socialdemokratiske partier igen at vinde valg, ”men”, siger Mark Blyth, partierne glemte at stille sig selv spørgsmålet om, hvorfor de vandt?

”Var det fordi man havde adopteret højrefløjens økonomiske argumenter, eller var det fordi højrefløjen ikke havde leveret i forhold til at forbedre levestandarden for almindelige mennesker,” spørger han retorisk. Svaret er, ifølge ham, det første.

”SPD er på 17 procent i meningsmålingerne, fordi ingen tror på hvad de siger, og fordi de stadig er fanget i 2.0,” siger han.

Blev bange for vælgerne

To andre ting har, ifølge Mark Blyth, været helt afgørende for, at de socialdemokratiske partier har tabt følingen med deres traditionelle kernevælgere i arbejderklassen: Udlændingepolitik og det faktum, at mange i toppen af de socialdemokratiske partier selv er blevet en del af eliten.

At tage en diskussion om hvilken slags immigranter, man gerne vil have til ens land, gør ikke en til racist

For det første er der hele spørgsmålet om udlændingepolitik, hvor mange socialdemokratiske partier nægtede overhovedet at diskutere emnet.

”Begrænsninger af indvandring er en legitim politisk holdning. Og at tage en diskussion om hvilken slags immigranter, man gerne vil have til ens land, gør ikke en til racist.”

For det andet, så er lederne af de socialdemokratiske partier selv blevet en del af eliten, som har fået meget ud af globaliseringen og det økonomiske opsving. Det gør, at de ikke selv har været interesseret i at betale højere skatter.

”Alle der var ledende medlemmer af Labour under Tony Blair arbejder i den finansielle sektor,” konstaterer Blyth.

De afskyelige vælgere

Mark Blyth genfortæller en historie om en oplevelse, han havde i restauranten i glaskuplen på toppen af den tyske forbundsdag.

”Der sidder en mand i et dyrt jakkesæt, spiser en dyr middag med sine pæne kone og sine pæne børn. Han burde være glad, men i virkeligheden ser han virkelig ulykkelig ud. Det er der, hvor det går op for mig, at han er socialdemokrat”.

De har sejret af helved’ til, som en tidligere LO-formand engang sagde.

Det betyder også, at mange af venstrefløjspartier er blevet bange for deres egne vælgere, fordi de ikke forstår deres udfordringer eller deler deres værdier.

”Måske ikke så meget i Danmark, men se på Hillary Clinton, der nedladende kaldte Trumps arbejderklassevælgere for ”the deplorables” – de afskyelige,” minder Blyth om.

Investering i grøn omstilling

Mark Blyth er grundlæggende optimistisk på Danmarks vegne og ikke mindst for den grønne omstilling, som han forudser, kan blive en virkelig god forretning for Danmark.

Han foreslår, at man bruger den gunstige situation med historisk lave renter til at udstede statsgaranterede obligationer til at finansiere den grønne omstilling.

Pengene skal bruges til at investere i klimavenlige løsninger og tiltag.

”Klimaudfordringer er den største investeringsmulighed nogensinde, og de internationale investorer vil stå i kø for at købe dem, fordi der mangler sikre investeringer,” siger han.

Hvis vi ikke gør noget ved det, så dør vi alligevel alle sammen.

Og det er stort set risikofrit.

”Hvis vi ikke gør noget ved det, så dør vi alligevel alle sammen. Så der er et symmetrisk afkast. Hvis man investerer i noget, der virker, så kan man sælge det til resten af verden i 50 år og hvis ikke, så dør vi alle sammen.”

”Det er penge på bordet, og de ligger bare der og venter på at I samler dem op,” slutter han.

Ville hellere ligge på en strand med supermodel

Mark Blyth er født og opvokset i arbejderklassen i den lille by Dundee i Scotland, hvor han oprindeligt forsøgte – uden held - at blive musiker. Han har på et tidspunkt sagt, at hvis det var lykkedes, så ville han ikke være blevet økonom, men ville ligge på en strand med den tyske supermodel Heidi Klum.

Mark Blyth akademiske karriere har primært været i USA, hvor han har været tilknyttet flere eliteuniversiteter og på nuværende tidspunkt er han på Brown University i den amerikansk delstat Rhode Island.

Det var tænketanken Cevea, der havde inviteret Mark Blyth til Danmark i anledning af deres konference Velfærdens Topmøde. Omkring 200 mennesker deltog i arrangementet, der blev holdt på det navnkundige AFUK, Akademiet for Utæmmet Kreativitet, i Københavns Sydhavn.

Se Mark Blyth forklare nogle af pointerne her:

David Troels Garby-Holm er redaktør på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook