I disse tider, hvor især de langtrukne overenskomstforhandlinger stjæler det politiske billede i Danmark, står valget til Europa-Parlamentet til næste år ikke just højt på dagsordenen. Hverken hos vælgere, politikere eller medier.

Men når den værste overenskomststorm har lagt sig, bør partierne se at komme i gang med at forberede Europa-Parlamentsvalget i maj 2019.

De fleste partier har efterhånden fået valgt deres spidskandidater. Der tegner sig derfor efterhånden et temmelig komplet billede af, hvem der står øverst på stemmesedlerne ved til valget næste år.

Så vidt, jeg kan læse mig frem til, er det på nuværende tidspunkt kun De Konservative og Liberal Alliance, der mangler at sætte navn på deres spidskandidater.

Forberedelse på de indre linjer er ikke nok

Når jeg skriver, at partierne bør se at komme i gang med at forberede sig til valget, er jeg selvfølgelig klar over, at de fleste partier allerede er i gang på de indre linjer.

Men hvis næste valg kommer til at ligne de tidligere, er opvarmning til Europa-Parlamentsvalget ikke noget, der når frem til vælgerne før i allersidste øjeblik. Og det er en skam.

Derfor kommer her tre gode råd til partier og kandidater, så vi kan få varmet ordentligt op under valget til Europa-Parlamentet.

1. Sæt fokus på konkret politik– ikke EU's institutioner
Hvorfor nu det?

Europa-Parlamentet er lige så meget en politisk kampplads som Folketinget er. Derfor bør partierne og kandidaterne i højere grad fortælle vælgerne, hvad der ifølge dem bør fylde i EU-samarbejdet – og ikke mindst, hvordan partiet vil arbejde for, at det lykkes.

Der er ikke noget mere uinspirerende end en teknisk debat om institutioner og paragraffer. Vi sætter jo heller ikke det danske folkestyres opbygning til debat, hver gang der er folketingsvalg.

2. Få følelserne med
Hvorfor nu det?

Inden for retorik arbejder man med tre appelformer: logos, patos og etos. Forenklet sagt henvender logos-argumentation sig til vores fornuft, patos-argumentation til vores følelser, og etos-argumentation til tilliden eller troværdigheden til den person, argumentationen handler om.

Traditionelt set har de erklærede EU-modstandere (på begge sider af det politiske spektrum) været virkelig gode til at bruge patos i deres argumentation om EU, mens den mere nuancerede debat om EU historisk set har været præget af logos. Men man kan – og skal – ikke tage følelserne ud af politik.

Derfor skal partierne og kandidaterne op til næste Europa-Parlamentsvalg i langt højere grad end tidligere turde at mene og føle noget om europæisk politik på baggrund af deres politiske kompas – ikke kun set ud fra et fornuftsbaseret samarbejdsperspektiv.

3. EU-debatten skal kobles med den danske debat
Hvorfor nu det?

Op til Europa-Parlamentsvalg kommer der ofte markant mere fokus på EU-stoffet end normalt. I hvert fald de sidste uger op til valget. Man kan derfor som vælger hurtigt få det indtryk, at der ikke rigtigt sker noget i EU uden for valgene. I hvert fald ikke noget, man som vælger har indflydelse på.

Derfor bør partierne blive bedre til løbende at inddrage samspillet mellem nationale politiske temaer og de temaer, der er i spil på europæisk plan. Det ansvar tilfalder ikke bare kandidaterne, som hjertens gerne stiller op til debat om europæiske temaer op til valget. Det tilfalder i høj grad også partiernes repræsentanter på Christiansborg, som skal blive bedre til at lave koblingen mellem den danske og den europæiske debat – også når det ikke er for at give EU skylden for upopulær lovgivning.

Den gode nyhed er, at der stadig er tid til at sætte denne opvarmningsproces i gang, inden vi rammer maj måned 2019. Den dårlige nyhed er, at der formentlig skal mere end denne klumme til for at rokke ved den indgroede EU-debat, vi hidtil har været vant til.

 
Sabina Askholm Larsen er uddannet cand.mag. i retorik og medlem af forretningsudvalget i Europabevægelsen. Hun arbejder til daglig på Danmarks Tekniske Universitet. 
Dagens Pioklumme er en fast spalte på Netavisen Pio, der udkommer fem gange om ugen med provokerende, nytænkende og debatskabende indlæg, som sætter dagsorden i arbejderbevægelsen.

Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.