☰
☰
Annonce
Troede Dansk Folkeparti støttede kvinders ret til selvbestemmelse: "Nu er jeg i tvivl"
Selvfølgelig er en debat om ugegrænsen for abort legitim, men det er sjældent, jeg har stødt på argumenter så snæversynede som dem Anders Vistisen fremfører.
Den 14. oktober 2023 havde Dansk Folkepartis medlem af Eurpa-Parlamentet, Anders Vistisen, et indlæg i Information med titlen "Abort må ikke reduceres til et spørgsmål om kvindefrigørelse."
Jeg fik kaffen galt i halsen. Med mine næsten to årtier i politik må jeg indrømme, at det er sjældent, jeg har stødt på argumenter så snæversynede som dem Anders Vistisen fremfører. Selvfølgelig er en debat om ugegrænsen for abort legitim.
Nødvendig, faktisk.
Men i en så kompleks debat bør man tænke sig nøje om, før man kaster om sig med postulater og luftkasteller.
Fejlslutning
Når man indtager den position, som Anders Vistisen gør, håber jeg inderligt, at det skyldes en fejlslutning snarere end et bevidst angreb på de kvinder, der får abort. Jeg kan simpelthen ikke forestille mig en anden forklaring.
Ellers ville det være svært at retfærdiggøre holdningen, at kvinder, der ønsker ret til egen krop, er en del af en "kynisk ideologi, som har mistet fornuft og medmenneskelighed."
Der er tale om en livsomvæltende beslutning
Enhver abort er resultatet af en gennemtænkt og ofte meget svær beslutning.
Der er tale om en livsomvæltende beslutning, og derfor bør man overveje sine ord omhyggeligt, inden man bruger udtryk som "ubelejligheder" og "feministisk hylekor."
Umyndiggørende
Selvom titlen på Anders Vistisens indlæg antyder noget andet, er abort i høj grad et spørgsmål om kvindefrigørelse.
Jeg kan ikke komme på noget, der er mere umyndiggørende end at blive påtvunget en uønsket graviditet.
I 2021 blev 53 kvinder nægtet muligheden for abort efter uge 12. Det er i mine øjne fuldstændig umenneskeligt.
Anders Vistisen har som medlem af Europa-Parlamentet på tæt hold set, hvordan retten til abort har været truet flere steder i Europa.
Debatten om abortgrænse handler ikke om woke eller ikke woke
Han har selv set, hvordan den selv samme retorik han bruger om aborten, har bragt polske kvinders liv i fare.
Hvordan man uden dårlig samvittighed kan bringe den retorik til Danmark, gør mig målløs.
Man gør hverken debatten eller de kvinder, der sidder derude, der har fået abort eller fået afvist en, nogen tjenester ved at koge et svært emne som senaborter ned til at ”Etisk råd er blevet woke”.
Det fordummer debatten. Debatten om abortgrænse handler ikke om woke eller ikke woke. Den handler om kvinders selvbestemmelse.
Noget jeg faktisk troede Dansk Folkeparti støttede op om. Nu er jeg blevet i tvivl.
Kommentarer
Umyndiggørelsen sker, når en kvinde, der ikke ønsker et barn, alligevel dyrker sex uden prævention. Så er man ikke voksen nok til ubeskyttet sex.
Der er tale om ren projektion fra Vistisens side: En "kynisk ideologi, som har mistet fornuft og medmenneskelighed" - det er jo en ganske rammende beskrivelse af Vistisens egen Weltanschauung.
Der er ingen balance i Christels enøjede synspunkt. Samfundet/Staten skal varetage alles rettigheder ikke bare kvinderne selvom det mener feminister selvfølgelig. Uden over det gravide kvinde, har det ufødte barn ret til livet, fædre ret til deres børn og et samfund behov for nye borgere. Vores nuværende lovgivning med 12 ugers fri abort skaber den rigtige balance imellem kvinden og barnets rettigheder. Derefter kan børn med store defekte også blive aborteret.
Med 21% af alle mænd på 50år nu og 33% om nogle år er ufrivillige barnløse, kan vi godt forvente fædre ønsker selv at beholde barnet. Det ville være kønsligestilling hvis mænd fik den RET.
Kvinder er stærkt afhængig af samfundet og samfundet er stærk afhængig af der fødes børn. Så samfundet kan med rette forlang en vis hensyntagen til helheden i abort lovgivning. Når vi, SDer skal vægt solidaritet, ligehed og frihed i mod hinanden så vinder solidaritet og ligehed. Alså alle vises solidaritet også det ufødte barn og begge køn stilles lige. Vi ved, at en persons frihed kan skade andre liv.
En del mandlige debattører synes at lide af et begrænset udsyn stærkt præget af, at de jo ikke kan blive gravide. Uønsket graviditet er stærkt livsforandrende og kropsligt indgribende, og det eneste hensyn man kan veje op imod egen ret til egen krop er naturligvis hensynet til barnet.
Da ingen i fuldt alvor kan mene, at der er meningsfuld forskel på en ægcelle lige før og efter undfangelsen, må man jo være henvist til at sætte en anden arbitrær grænse for, hvornår vi skal opfatte fosteret som et menneske med rettigheder i samfundet. Mænd der mener, at de kan kræve en graviditet gennemført kunne have ret, hvis de selv kunne tilbyde at overtage graviditeten og alle de deraf følgende forpligtelser, men den mulighed er for nærværende helt teoretisk og derfor temmelig irrelevant.
Vores Social- og familieordfører, Camilla Fabricius, mener ellers mænd kan føde børn. (Mette vil ikke gå ind i den diskussion.) Så helt utænkeligt er det ikke ...