Annonce

Udenlandske studerendes SU-gæld stiger fortsat

EU-borgeres samlede misvedligeholdte SU-gæld til den danske skat, er nu på 277 millioner kroner

Det samlede millionbeløb, som udenlandske studerende skylder den danske skat for misvedligeholdt SU-gæld, stiger fortsat.

Tallene taler deres eget tydelig sprog

Summen af de ikke tilbagebetalte SU-lån optaget af udenlandske EU-borgere, er nu oppe på 277 millioner kroner. Det viser ny viser de nyeste tal fra Skatteministeriet.
I 2017 var gælden på 223 millioner kroner. Gælden er siden 2015 steget med hele 150 procent, og er således mere end fordoblet de seneste 4 år.

Kilde: Skatteministeriet
 

Jeg er bange for, at det her på sigt kan svækker opbakningen til det danske SU-system

Når gælden fortsat stiger, så viser det, at regeringens plan for inddrivelse af gælden har slået fejl, mener Socialdemokratiets uddannelses- og forskningsordfører:  

“Det viser med al tydelighed, at regeringens syvpunktsplan ikke virker. Tallene taler deres eget tydelig sprog. Der skæres med omprioriteringsbidraget hvert år to procent på vores uddannelser, derfor er 277 millioner mange penge, når der samtidig skæres ned på uddannelsen, så kvaliteten forringes og undervisere fyres,” siger Mette Reissmann til Netavisen Pio og tilføjer:

“Jeg er bange for, at det her på sigt kan svækker opbakningen til det danske SU-system, og den enormt vigtige økonomiske håndsrækning, som det er for en dansk studerende at kunne modtage SU. Den borgerlige fløj vil jo gerne omlægge SU’en til lån på kandidatdelen - og det er vi i Socialdemokratiet imod.”

Dårlige nordiske betalere

En stor del af skyldnerne kommer fra de andre nordiske lande. Både Island, Norge og Sverige ligger i top seks over lande med den største misvedligeholdte gæld.

Island, der kun har 338 tusind borgere, ligger nummer to på listen. Kun overgået af Tyskland, der topper listen med 787 SU-skyldnere.
 

Liste over SU-gæld fordelt på lande: 


Kilde: Skatteministeriet
 

Det overrasker Mette Reissmann, at så mange af de nordiske brødre og søstre, ikke svarer enhver sit og betaler det de skylder til den danske stat.

“Mange af dem tager hjem igen uden at betale deres studiegæld tilbage. Og det er jo mega usolidarisk og asocialt,” siger hun.
 

Et år med mislykket inddrivelse

For over et år siden præsenterede regeringen en syvpunktsplan for, hvordan man ville inddrive den misvedligeholdte SU-gæld.

Regeringens plan var blandt andet at lave aftaler med andre lande om gensidig gældsinddrivelse og hyre private inkassofirmaer til at kredse gælden ind.

De ambitioner er det ikke lykkes regeringen at omsætte til virkelighed.

Det er en uanstændig ringe indsats, regeringen har gjort

Tyskland har afvist at lave en aftale med regeringen, og forhandlingerne med Polen er endnu ikke startet. Det er heller ikke lykkedes at lave en aftale med de nordiske lande om gensidig bistand til gældsinddrivelse, og regeringen forventer at fortsætte drøftelserne i løbet af foråret. Det viser et svar fra skatteminister Karsten Lauritzen (V) til Mette Reissmann fra den 12. marts.

“Det er en uanstændig ringe indsats, regeringen har gjort. Vi har lige så længe, som den borgerlige regeringen har siddet, opfordret til, at man iværksatte brugbare initiativer til at starte inddrivelsen - og få sat en prop i hullet for optagelse af studielån,” siger Mette Reissmann.

Ifølge skatteministerens svar, er Gældstyrelsen endnu ikke færdige med det EU-udbud, der skal få private firmaer til hjælpe med inddrivelsen af gælden.
 

Mange er allerede rejst hjem

Tæt på halvdelen af SU-skyldnerne er rejst ud af Danmark. Når de udenlandske SU-skyldnere forlader Danmark, så indsnævre det mulighederne for at inddrive gælden. Det fremgår af et svaret fra Skatteministeriet til Mette Reissmann.

Den samlede gæld for EU og EØS-borgere, som allerede har forladt Danmark, er på 127 millioner kroner.

Kun 25 procent af gælden er “ikke inddrivelsesparat” ifølge skatteministeren. Mette Reissmann har spurgt til, hvorfor de øvrige 75 procent, der tilsyneladende er klar til at blive inddrevet, endnu ikk er blevet inddrevet. Ministeren har ikke kunnet give svar på det spørgsmål inden for fristen.

Sarah Scheer er podcast-redaktør på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet