Uendelige rapsmarker og gyllestank er ikke det, som skaber liv på landet.

Ønsker man at unge flytter på landet, så virker den eksisterende landbrugsstruktur ikke til at bidrage, mener SF’s klimaordfører Signe Munk.
Foto: Wikipedia
Folketingsmedlem Signe Munk (SF).
Kæmpe svinefarme og uendelige marker tegner landskabet udenfor de store byer.

Udviklingen for landbruget har i mange år betydet, at det, der engang var bondegårde, nu er kæmpestore svinefarme med gigantiske stalde og marker med foder til dyr.

Der er brug for at bringe Danmark mere i balance. Den her udvikling foregår samtidig med, at de fleste politikere taler om, at der skal mere liv på landet. Men udviklingen på landbruget risikerer at spænde ben for den udvikling, vi håber på.

Få landmænd med store gårde vil tjene penge på landet, mens ørkner af marker og gyllestank vil holde tilflyttere væk.

Ammoniak og gyllestank i luften

Man siger tit at folk flytter på landet for at få frisk luft og komme tættere på naturen. Det tror jeg er rigtigt, men det er langt fra altid på landet, du finder det.

Det lugter af penge plejer min veninde at sige, når gyllestanken spreder sig i det vestjyske.

For nok er trafikken og bilosen ikke som i København, men til gengæld er der ammoniak og sprøjtegifte i luften. For selvom der selvfølgelig er regler til at regulere den slags, så fylder det stadig uendeligt meget i det landlige indtryk.

Det lugter af penge plejer min veninde at sige, når gyllestanken spreder sig i det vestjyske. Men det er desværre penge til de få. For i landbruget sidder færre og færre på mere og mere.

Ikke kun grisene der vokser 

I dag står landets ti største svineproducenter bag hver 15. gris, der sendes til slagtning. Der er kommet færre bedrifter, men deres landbrug over fordoblet i størrelse på ti år.

Det betyder kort og godt, at de landmænd, som ejer jorden ude i landdistrikterne, har en enorm magt over, hvordan området udvikler sig.

For nogle år tilbage fjernede et flertal i Folketinget kommunernes ret til at stoppe udvidelser af svinebrug med udgangspunkt i den lokale udvikling.

Det betyder desværre, at borgere og kommuner, for eksempel i Holbæk, må se deres lokalsamfund ligge under for en svineproducents ønske om at tjene flere penge.

Så må de bare flytte, tænker du måske? Ja, altså det giver jo ikke meget udvikling på landet, og desuden styrtdykker huse i værdi, når de er indhyllet i gyllestank.

Uendelige gule kornmarker

Når unge længes væk fra storbyen, er det ofte for at komme ud, hvor man er tæt på naturen. På skoven og engene.

Men man skal vist være Esben Lunde Larsen (tidligere miljø og fødevareminister for Venstre) for at mene, at uendelige kornmarker er natur.

Vi bruger 60 procent af vores land på marker, så det er jo ikke underligt, at man skal kigge langt efter rigtig natur både i storbyen og på landet.

Som sagt bliver landbrugene større og større, mens landmændene bliver ældre i gennemsnit. Ønsker man, at unge flytter på landet, så virker den eksisterende landbrugsstruktur ikke til at bidrage til det ønske.

Jeg er helt overbevist om, at der er brug for en ny og mere bæredygtig kurs for vores landbrug og mere plads til naturen, hvis landdistrikterne skal udvikle sig god gænge med landbruget fremadrettet.

 

Signe Munk er klima-, energi- og forsyningsordfører for SF.


placeholder

Kommentarer

ja ja der er sikkert det bedste, så kan vi jo bare importere fra de andre lande - renere bedre og billigere for alle - men hvordan så ,med forhøjelse af alle de eksisterende ydelser, pension, kontanthjælp, zygedagpenge o s v - især i betragtning af at der kommer til at mangle nogle miliareder i indtægt - nå ja, dem skal vi jo bare låne ...

Signe Munk, når jeg kører rundt på "småvejene" både på Fyn, Jylland og Sjælland oplever jeg afvekslende landskaber med træer, hegn, skove, moser og landbrugsarealer i en stor blanding, så jeg kan ikke genkende det du skriver. Hvis man savner natur i byområderne, kan man jo lovgive om at alle husejere skal udlægge min. 25 % af deres havearealer til "vild" natur, det kan gøres omkostningsfrit, de skal jo ikke leve af deres haver.

Signe Munk har ret. Ingen unge vil bosætte sig på landet på grund sf den evige stank af gylle og pesticider. De sidste mange år er grise- og kvægfarme blevet større og større og levende hegn og markveje er blevet fjernet til skade for vilde dyr, fugle og insekter. De store marker med grise- og kvægfoder levner ikke plads til harer og agerhøns og der er i den grad brug for et mere bæredygtigt landbrug og det kan ikke gå for stærkt.

John Ebbestrup du har ret. Der må gøres noget nyt.

Signe Munk - hvor har du ret.

Hvis man vil undgå de gule rapsmarker i naturen, skal man bare stoppe fremstilling af biobrændsel basseret på rapsolie.
Hvis kunderne i supermarkederne undlader at købe kød og mælkeprodukter og i stedet køber grønsager og plantebasseret fødevare, vil det jo tvinge landmændene til at omlægge deres produktion til frugter og grønsager.

Det ville være fornuftigt at skære ned på dansk landbrugsproduktion, i et sådant omfang at landbruget kan passes af dansk arbejdskraft. Hvis der produceres flere grise end dansk arbejdskraft kan slagte og forarbejde må produktionen af grise skæres tilsvarende ned. Jeg mener ikke at Danmark skal være en arbejdsplads for fremmedarbejdere, det arbejdere danskere ikke selv kan overkomme, bør flytte til udlandet hvor arbejdskraften kommer fra.

Nu er det jo ikke alene landbruget som beskæftiger udenlandsk arbejdskraft, det gælder også for en stor del af restauranter, pizzarier, hoteller, taxa, bustrafik og byggebranchen. Mener du også at disse virksomheder skal tilpasses til at der kun beskæftiges danskere? Der arbejder jo også udenlandske læger og sygeplejersker på Danske hospitaler, skal de også forlade Danmark? eller er det kun landbruget som skal tilpasses dansk arbejdskraft?
Hvis det er for at begrænse de menneskabte klimapåvirkninger hjælper det jo ikke at udenlandsk arbejdskraft bliver sendt hjem til deres hjemlande og fortsætter produktionen der. Det som virkelig vil hjælpe klimaet er en begrænsning af befolkningstilvæksten til ca. 4 milliarder i år 2100. Det burde ikke være uoverkommeligt set ud fra at befolkningen på jorden er tredoblet på 70 år, fra ca. 2,5 milliarder i år 1950 til ca. 7,8 milliarder i dag.

Signe Munk, lort lugter!
Kan du ikke tåle lugten, så bliv i storbyen.

Dit CV vidner ikke ligefrem om at du har den store viden om virkeligheden.

Er der noget som når et teoretisk sandhedsvidne fra storbyen udtaler sig om noget hun har læst om / fået indprentet af sit parti?

“Det lugter af penge plejer min veninde at sige, når gyllestanken spreder sig i det vestjyske.”
Piger har uden tvivl en sartere næse end drenge og mænd.
Om mænd også har mere næse for at skaffe og tjene penge end kvinder er selvfølgeligt et interessant spørgsmål?
Fakta er imidlertid at Vestjylland har et stort overskud af ugifte mænd. Og fakta er at alle partier der vil landbrugets indtjening til livs ledes af kvinder. Mai, Pia og Sofie.
Når Signe Munk går i engen er der således nok noget om snakken, men en analyse af landbrugets udvikling de sidste 50 år kunne have hjulpet på den meget unge kvindes synspunkter.
Skider man i den rede som man selv kommer af, går det sjældent godt . Se blot Lars Løkkes analyse af situationen i Venstre de seneste to år.
Danmark er et landbrugsland. Et Venstre-land.
Indtil 1970. Her ville SF og Socialdemokratiet at lønmodtagere skulle have god løn, ferie, parcelhus, bil osv. Landbrugets organisationer fulgte hurtigt trop og siden har ingen landmænd kunnet leve af skidtet med mindre de konstant skaffede sig større enheder.
Lønmodtagerpartierne sejrede ad højre til. Alt i Danmark er blevet stort og effektivt og lønmodtagere har fået råd til at betale skyhøje boligpriser i storbyerne.
Hvordan gyllen ude på landet blev til højhuse i Storbyerne, lækre parcelhuskvarterer, indvandrerghettoer, koncertsale, teatre, biblioteker, kunstsamlinger, museer, det forstår ingen ung kvindelig SFer med sart næse.
Storbyerne lugter af penge.
Derfor søger de unge venstreorienterede piger og kvinder i stor stil til storbyerne.
De har lugtet lunten!
De ved hvor de lettjente penge ligger.
Alle jobs langt væk fra produktionsjylland.

Og landbrugsenhederne skal være endnu større i fremtiden for at betale for storbyjobsene.

Den simple analyse som Signe Munk skal foretage er: Hvad kostede en liter mælk i forhold til en lønmodtagertimeløn i 1950 og 2020.
Fjerner vi ferier, parcelhus og de fine institutioner i storbyerne, er vi alle ude på landet igen. Med ajle-lugten. Den lugtede ikke af penge.
Og SF var en by i Rusland.
Velkommen ind i analyseland. Fra ajlebeholder til gylletank. Fra Venstre til SF!

Annonce