SF-profil vil gøre op med stor ulighedsmotor: Man skal ikke tjene penge “uden at lave en skid”

Sigurd Agersnap

SF-profil vil gøre op med stor ulighedsmotor: Man skal ikke tjene penge “uden at lave en skid”

Sigurd Agersnap har på sit knap halvandet år i Folketinget gjort kampen for et mere retfærdigt boligmarked til sin store mærkesag. Det er nemlig nødvendigt, hvis der skal sættes en stopper for den voksende ulighed, fortæller han i dette interview

Sigurd Agersnap, medlem af Folketinget (SF).
Billedtekst

Sigurd Agersnap, medlem af Folketinget (SF).

Foto: Folketinget/Marie Hald

På alle tænkelige parametre var Sigurd Agersnap en ganske velkvalificeret kandidat, da han i 2022 stillede op - og blev valgt - til Folketinget for SF.

På kun fem år i kommunalbestyrelsen i Lyngby-Taarbæk Kommune havde han og SF formået at vælte Socialdemokratiet af pinden som den konservative kommunes største røde parti. Og det endda med over 2.000 personlige stemmer ved det seneste kommunalvalg - flere end de øverste kandidater fra De Radikale og Socialdemokratiet kunne mønstre tilsammen.

Alligevel var det ikke uden en vis selvtvivl, da han efter folketingsvalget skulle lære at føle sig hjemme på sit kontor på Christiansborg - et kontor, som for 13 år siden tilhørte hans egen mor, Hanne Agersnap, da hun repræsenterede folkesocialisterne på tinge.

Over for Netavisen Pio beskriver han åbenhjertigt, hvordan meget af de første uger gik med simpelthen at vænne sig til rollen som medlem af Folketinget:

“Man har set det så meget udefra, og man tænker, at det er så stort og ansvarsfuldt, så jeg havde brug for ligesom at sige ‘Okay, nu er du her. Og du må godt være her, du har en berettiget plads, og du må også godt mene noget, mens du er her.’”

Når den 31-årige SF’er, som partifæller allerede kort efter valget i 2022 beskrev som et stort politisk talent, ikke føler sig selvskrevet til magten som folketingsmedlem, skyldes det dog ikke kun den slags selvtvivl, der naturligt kan ramme unge mennesker i nye stillinger.

Noget af det, der er mest ulige i det danske samfund, det er jo, hvor vi bor

Mindst lige så vigtige for Agersnap er hans store ambitioner. Når han skal forklare, hvorfor han valgte ikke at stille op til Folketinget allerede i 2019 efter knap to år som kommunalpolitiker, er det dem, han henviser til:

“Jeg ville ikke være den yngste til noget, jeg ville være den bedste.”

De ambitioner har Agersnap nu sluppet løs i sit folketingsarbejde. Her kommer de særligt til udtryk i hans indsats for at skabe forandringer på de to politikområder, der ligger hans hjerte nærmest: Boligpolitikken og skattepolitikken.

Til kamp mod boligadelen

Agersnap forklarer, at han ser boligpolitikken som afgørende for samfundet - og særligt hvor lige eller ulige det er.

“Noget af det, der er mest ulige i det danske samfund, det er jo, hvor vi bor. Og noget af det, der er mest afgørende for, hvor rig du bliver i dit liv, er jo, hvor tidligt du kommer ind på et ejerboligmarked. Og vi er ved at udvikle sådan en boligadel,” pointerer han.

Derfor, fortæller han, var han allerede som kommunalpolitiker frustreret over borgfreden om boligpolitikken på Christiansborg, hvor samtlige borgerlige partier, Socialdemokratiet og De Radikale allerede i 2016 blev enige om, at boligskatterne ikke måtte stige.

Når det kommer til udbuddet af boliger, er der i Agersnaps øjne kun én løsning

Agersnap vil nemlig have store forandringer på boligpolitikken, og de skal gå på to ben, fortæller han:

“Man er nødt til både at kigge på udbuddet og på skattedelen.”

Skattedelen handler først og fremmest om at beskatte arbejdsfri indtægter, eksempelvis ved avancebeskatning af fortjenesten ved boligsalg.

“Når man som min far lige pludselig står dér med en bolig, der er steget mere i værdi på et år, end man har arbejdet, så kan man jo godt se, at det er rimelig uretfærdigt,” siger han.

I den situation, påpeger han, har man nemlig “tjent noget uden at lave en skid.”

Nødt til at bygge mere

Når det kommer til udbuddet af boliger, er der i Agersnaps øjne kun én løsning:

“I Københavnsområdet er man nødt til at bygge flere boliger”

På det punkt placerer SF sig et andet sted end vennerne i Enhedslisten og Alternativet, som længe - sammen med det nu komatøse Nye Borgerlige - har modsat sig planerne om at bygge boliger på Amager Fælled og på den planlagte kunstø Lynetteholmen.

De to venstrefløjspartiers modstand får dog ikke Agersnap til at tvivle på, at boligbyggeri i de store byer også kan være en venstreorienteret dagsorden - og en klimadagsorden.

Villy Søvndal var årsagen til, at jeg blev SF’er

“Det at bygge stationsnært omkring byerne, det er noget af det vigtigste, vi kan gøre for klimaet,” pointerer han og fortsætter:

“Det har et meget lavere klimaaftryk, end hvis man bor langt fra arbejdspladsen.”

Derfor går han også i rette med Enhedslisten og Alternativet, som til dels har begrundet deres modstand mod de nye byggerier med reference til CO2-udledningerne fra byggeri:

“Noget af modstanden er, at folk siger, at det at bygge nyt er CO2-udledende i sig selv, det er jo også det, de siger med Lynetteholmen, at det kræver en masse CO2 at anlægge. Men det at få plads til mennesker omkring byerne, det er CO2-reducerende, fordi transporttiden reduceres.”

Respekt for Holger K.

Det skorter altså ikke på ambitionerne hos Agersnap, som ønsker store forandringer, der skal skabe et mere lige og retfærdigt samfund.

Men hvem er det politiske forbillede, han spejler sig i, når han skal finde inspirationen til at føre de ambitioner ud i livet - og til måske at være den bedste og ikke kun den yngste til noget?

Det spørgsmål når vi til, da der efterhånden ikke er andet end grums tilbage i vores papkrus, og efter at den unge SF’er i en lille halv time har udfoldet sine visioner for Danmark.

Det er et spørgsmål, han ofte er blevet stillet før, og her har han ofte fremhævet Villy Søvndal.

“Villy Søvndal var årsagen til, at jeg blev SF’er. Jeg har selvfølgelig familiehistorien også, det betyder noget. Men det dér med at se Villy Søvndal i den valgkamp [i 2007, red.], hvor han jo virkelig foldede sig ud og var varm og humoristisk, det havde jeg kæmpe respekt for,” siger han, men nævner også en anden tidligere SF-formand, som han med tiden har fået øjnene mere op for:

“Jeg har sidenhen også fået en kæmpe respekt for Holger K. Nielsens måde at være formand og politiker på, som er tilbagetrukken og ikke med alt for store armbevægelser, men meget, meget skarp.”

Kan det sammenlignes med SF’s nuværende formand?

“Det tror jeg ikke, du får mig til at sige. Men hvis du bad mig om at vælge i dag, så har jeg stor respekt for det, Holger har lavet.”

Christian Curdt-Christiansen

Statskundskabsstuderende ved Københavns Universitet.

Kommentarer

Indsendt af Helle B. (ikke efterprøvet) den Onsdag den 01.01.2025 - 16:07

Lige præcis. I øvrigt en ganske enøjet betragtning af en enkeltsag. Langt de fleste køber trods alt bolig for at blive boende resten af livet og ikke for at få en hurtig fortjeneste. Samtidig har man som boligejer brugt tid og penge på boligen i mange år og givet afkald på så meget andet. Med det formål at kunne sidde for en billig penge sidst i livet, hvor pengene typisk er små. Man har sparet op i sin bolig til en tryg alderdom. Det er boligudgiften, der vælter budgettet for pensionisterne. Det verdensbillede vil vende, når alle engang har store pensioner til rådighed og dermed kan betale for en dyr lejebolig - og slippe for at rense tagrender og reparere murværk, når vi bliver gamle. Til gengæld bør man beskatte spekulanterne. Når man efter kort tid sælger en bolig med stor fortjeneste, er der rimelighed i at beskatte fortjenesten. Jeg troede, vi her havde en lovgiven periode på 2 år - eller har Blå Blok strøget den regel? Den kunne man gerne udvide til 5 år. Man kunne også se på, hvad der med fordel kan ændres af Fogh-tidens fejlbedømte lovgivning på boligområdet. Jeg kunne godt tænke mig at se regnestykket sat op, så det er forståeligt. Hvad er formålet - hvad vil man opnå? Hvordan vil det påvirke boligmarkedet set fra alle vinkler? Hvad vil det betyde for de unge nykøbere og hvad vil det betyde for pensionisterne? Hvordan skal fortjenesten udregnes? Skal der tages højde for inflation i de 30-60 år, man har ejet boligen. Skal alle håndværkerregninger gemmes og trækkes fra? Det bliver et kompliceret regnestykke og vil gøre boligmarkedet endnu mere ufleksibelt, hvilket næppe er hensigten.

Tilføj kommentar

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.

Manden, der har lagt navn til tidlig pension