Over for Netavisen Pios chefredaktør, Niels Jespersen, diskuterer Damsgaard karaktererne, og hvilke partier der er bedst - og værst - rustet til at få det maksimale ud af det nye år. Det gør de i en særudgave af Netavisen Pios politiske podcast Tingets Tilstand.

Socialdemokratiet: 4 - den jævne præstation

To bedrifter trækker Damsgaards karakter til Socialdemokratiet op.

“Det, at Socialdemokratiet formåede at bevare regeringsmagten, var jo i sig selv imponerende. Også at man formåede at lave den brede regering over midten, som man havde sagt på forhånd, man ville gøre,” forklarer han.

så er det altså Socialdemokratiet, som fører

Mindre imponerende var den socialdemokratiske præstation i forårs- og sommermånederne, hvor særligt afskaffelsen af store bededag viste sig at være et genvordigt projekt for det gamle arbejderparti.

Derpå fulgte rygterne om Mette Frederiksens NATO-ambitioner, der i Damsgaards øjne blotlagde en splittelse i de socialdemokratiske geledder.

“Det betød blandt andet, at den her meget unikke holdånd fra S-regeringen, som har været ganske imponerende at følge eksternt, den meget, meget hurtigt desintegrerede i interne magtkampe.”

Niels Jespersen ser med lidt mildere øjne på Socialdemokratiets præstation. For selvom målingerne bestemt ikke er, hvor Mette Frederiksen kunne håbe, er partiet ifølge Jespersen lykkedes med at gennemføre meget af sin politik.

“Hvis du ser på de politiske resultater, jamen så er det altså Socialdemokratiet, som fører,” siger Jespersen og tilføjer:

“Man har sikret Arne-pensionen, man har sikret alle resultaterne fra den forrige periode. De er sådan set blevet videreført, og man har fået både Venstres og Moderaternes tilslutning til det.”

Venstre: 00 - den utilstrækkelige præstation

“Venstre er jo eleven, der er blevet ramt af et hav af personlige tragedier, hvis hund har spist lektierne, og en tsunami har skyllet computeren væk,” påpeger Jespersen med reference til de mange uheldige problemer, Venstre har døjet med de seneste to år.

Ikke desto mindre er han og Damsgaard enige om dumpekarakteren 00, da mange af Venstres problemer også har været selvforskyldte.

“Men der er altså også nogle ting, som de har været herre over. Blandt andet at gå fra at ville stille Mette Frederiksen for en rigsret til at gøre hende til statsminister,” siger Jespersen.

Damsgaard nærer dog efter formandsskiftet i oktober en vis optimisme på partiets vegne: 

“Nu er der kommet ro på, og Troels Lund har fået stoppet den interne uro på C02-beskatningen i særdeleshed,” observerer han og tilføjer:

“Hvis den nuværende linje fortsætter, bliver det ikke et 00 i 2024.”

Moderaterne: 02 - den tilstrækkelige præstation

“Løkke var klart den af ministrene, der kom bedst i gang som minister. Han var i topform og piskede derudad fra dag et,” siger Damsgaard.

Der er meget lidt, der er gået galt for SF her i 2023

Løkkes styrke er dog også udtryk for partiets største svaghed: At det med Damsgaards ord er en “enmandshær”.

Hele tre folketingsmedlemmer har måttet forlade Moderaterne grundet personsager, og det har i manges øjne bekræftet politisk kommentator Lars Trier Mogensens karakterisering af partiet som en klovnebus.

“Det her parti er Løkke og ikke andet end Løkke stadigvæk, og det er de nødt til at få gjort noget ved,” konkluderer Damsgaard.

SF: 10 - den fortrinlige præstation

“Kort fortalt: Der er meget lidt, der er gået galt for SF her i 2023.”

Så positivt ser Damsgaard på SF’s præstation i det forgangne år.

Det skyldes, at SF har formået at kritisere regeringen på nogle områder og samtidig bibeholde en vis pragmatisme i forhandlingerne med regeringen, som det for eksempel kom til udtryk, da SF enedes med regeringen om et forlig i FE-sagen.

han får også nogle socialdemokratiske ordførere til at svede.

“De kører sådan en linje, hvor de på den ene side er kritiske over for regeringen på især sådan fordelings- og klimapolitiske spørgsmål - sådan noget, der tiltaler deres base og frafaldne socialdemokratiske vælgere - samtidig med at de er konstruktive i det, man kan kalde de svære sager,” forklarer Damsgaard.

Jespersen er om muligt endnu mere begejstret for SF’s nylige præstation.

“Jeg mener faktisk ikke, at SF - i hvert fald ikke Pia Olsen Dyhr - har sat noget ben forkert i den her valgperiode,” siger han og uddyber:

“Hvis hun gik op og slog til socialdemokraterne lige så ofte, som Enhedslisten eller den blå opposition gjorde, så ville det miste sin troværdighed. Hun er meget, meget økonomisk med de knive, hun stikker i sosserne. Hun gør det kun, når det giver mening for SF, og når det gør ondt.”

Enhedslisten: 7 - den gode præstation

Det 7-tal, som Damsgaard giver til Enhedslisten, er et “Pelle Dragsted-7-tal”.

“Pelle Dragsted, den nye politiske leder, har formået at profilere partiet solidt, uden at være ekstrem, og har også formået at rydde op i noget - især på udenrigspolitikken, problematiske udtalelser på Gaza-området og lignende,” forklarer han.

De Radikale er jo tæt på ligegyldige

Jespersen mener ligeledes, at Dragsteds linje har været strategisk velplaceret for partiet.

Han peger dog også på Dragsteds intellektuelle tyngde som en styrke: 

“Pelle Dragsted er bare dygtig, og han har, synes jeg, ikke bare et retorisk schwung, som hans forgængere også har haft. Der er også en intellektuel retorisk flyvehøjde i nogle af hans argumenter. Altså, han får også nogle socialdemokratiske ordførere til at svede.”

De Radikale: 00 - den utilstrækkelige præstation

Da Damsgaard første gang skulle skrive sine karakterer til alle partierne, var det først, da han efterfølgende tog ud for at løbe, at han kom i tanke om, at han havde glemt De Radikale.

“De Radikale er jo næsten forsvundet ud af dansk politik,” forklarer han.

Jespersen istemmer: “De Radikale er jo tæt på ligegyldige, og det er jo den største kritik, man kan rejse imod dem, og derfor synes jeg, at de er dumpede.”

Alternativet: 00 - den utilstrækkelige præstation

“Der er intet, Alternativet laver, som jeg ikke kunne tænke, kunne klare af en backbencher i SF.”

Så nådesløst karakteriserer Jespersen Alternativets præstation i 2023 med reference til de mange dårlige sager, der har fulgt partiet siden folketingsvalget i 2022.

det handlede om at tjene så mange penge som overhovedet muligt

Jespersen holder sig dog stadig tilbage fra endnu spå om Alternativets endeligt.

“Men de er jo blevet erklæret ude flere gange nu, så det skal man jo passe på med som kommentator,” minder han om.

Liberal Alliance: 7 - den gode præstation

Liberal Alliance er med Jespersens ord “en ung og opvakt knøs”, som er blevet den helt store succeshistorie i den borgerlige lejr.

“De har holdt fast i den fremgang, fine fremgang, de havde fra valgkampen, og de er det klart største parti i den borgerlige blok,” observerer Damsgaard.

Som årsag til Liberal Alliances succes peger han særligt på partileder Alex Vanopslaghs forsøg på at brede partiets appel ud til et større publikum end de unge, mandlige kernevælgere.

Liberal Alliance har nemlig ifølge Damsgaard taget visse initiativer “til at prøve at brede den der meget CBS-agtige ‘spidse sko og stramme jakkesæt’-profil, hvor det handlede om at tjene så mange penge som overhovedet muligt, og at alle skulle have råd til en ny bil”.

Når partiet alligevel ikke kravler højere end et 7-tal, skyldes det i høj grad de fejltrin, der til tider sniger sig ind i fremmarchen.

“Pia Olsen Dyhr sætter bare ikke en fod forkert. Og det gør Alex Vanopslagh altså nogle gange i min optik. Altså, der er hans boligsag, der er det, at han sætter sig op på en scene og diskuterer stoffer sammen med Casper Christensen af alle mennesker,” siger Jespersen.

Det eksemplificerer for ham en grundlæggende mangel på dømmekraft hos Vanopslagh sammenlignet med Olsen Dyhr.

Danmarksdemokraterne: 10 - den fortrinlige præstation

Tidligere udlændingeminister Inger Støjbergs parti er ganske vel blandt Folketingets alleryngste partier.

Alligevel er det blandt de absolut bedst præsterende partier, hvis man spørger Damsgaard og Jespersen.

“Hvis der skulle laves en bog om, hvordan du stifter et nyt parti, som godt kan blive en magtfaktor på sigt i dansk politik, så er Danmarksdemokraterne i bund og grund det parti, du kan skrive om,” siger Damsgaard.

alt for stor ydmygelse af sig selv, som underminerede hans troværdighed som leder

Begge kommentatorer peger på Støjbergs evne til at bringe de helt rigtige budskaber som en vigtig årsag til partiets succes.

“Det sidder bare knivskarpt i skabet, man kan være uenig i budskabet, men altså, det med at læse det politiske rum og forstå den kulturkamp, som jo er meget bredere end bare udlændingepolitik, det kan Inger Støjberg,” siger Jespersen.

De Konservative: 00 - den utilstrækkelige præstation

Damsgaard har en fortid som kommunikationschef i De Konservative. Alligevel er han klar til at dumpe partiets præstation i 2023.

Det skyldes blandt andet, at man for første gang i årtier ser en situation, hvor Venstre er gået markant tilbage, uden at De Konservative har formået at stjæle de frafaldne Venstre-vælgere til sig.

Partiformand Søren Pape Poulsens forsøg på at genrejse partiet ved et interview at undskylde for en skuffende valgkamp giver Damsgaard heller ikke meget for. Han mener, at Pape Poulsen kom til at overdrive sin undskyldning.

“Det var en alt for lang og alt for stor ydmygelse af sig selv, som underminerede hans troværdighed som leder,” siger han.

Dansk Folkeparti: 4 - den jævne præstation

Dansk Folkeparti er “ikke længere i det, man kan kalde terminalfasen,” fremhæver Damsgaard som den helt store positive udvikling for partiet i denne valgperiode.

De er nu sikkert ude af den periode, hvor de var i fare for at miste deres plads i Folketinget. Den udvikling tilskriver Damsgaard både partiformand Morten Messerschmidts frifindelse i retten og tilkomsten af folketingsmedlemmer fra Nye Borgerlige, der har givet “ny luft, flere ressourcer og ny tro på fremtiden” i partiet.

Det er meget tvivlsomt, om de overlever næste valg

Jespersen peger på et altoverskyggende for partiet: “Morten Messerschmidts store problem, det er Inger Støjberg, fordi hun gør faktisk rigtig meget af det, der kunne være vejen frem for Dansk Folkeparti.”

Nye Borgerlige: -3 - den ringe præstation

Den absolutte bundskraber i Damsgaard og Jespersens sorte bog er Nye Borgerlige, der i Damsgaards terminologi har haft et “annus horribilis på steroider”, hvor dårligdommene har syntes at hobe sig op over hele året.

Han opremser partiets genvordigheder således:

“De har ekskluderet en formand. De har sagt farvel til en næstformand stort set i samme øjeblik. Begge to er i og for sig på nuværende tidspunkt ved enten at have etableret eller på vej til at etablere konkurrerende partier.”

På denne baggrund drager Damsgaard en simpel konklusion:

“Det er meget tvivlsomt, om de overlever næste valg, sådan som jeg ser det.”

‘Tingets Tilstand’ er Netavisen Pios ugentlige politiske podcast med Netavisen Pios chefredaktør, Niels Jespersen, og tidligere konservativ kommunikationschef Benny Damsgaard. Den er tilgængelig på både Apple Podcasts, Spotify og Spreaker.