Annonce

Ukraine: Flere end 2.000 civile dræbt og særlov for ukrainske flygtninge

Netavisen Pio samler de væsentligste historier fra dansk politik, fagbevægelsen og verdens gang
Flere end 2.000 civile ukrainere er dræbt under den russiske krig mod Ukraine.

Socialdemokratiets forsvarsordfører, Mogens Jensen, åbner for flere værnepligtige. Og S-regeringen er på vej med særlov til ukrainske flygtninge.

Dermed velkommen til dagens Aktuelt.

 

Ukraine: Flere end 2.000 civile dræbt

Flere end 2000 civile er blevet dræbt under den russiske invasion.

Det oplyser Ukraines udryknings- og nødhjælpstjeneste onsdag ifølge Reuters.

"I løbet af syv dages krig har Rusland ødelagt hundredvis af bygninger, infrastruktur, sygehuse og børnehaver. I løbet af denne tid har mere end 2000 ukrainere mistet livet. De, som er en del af forsvaret, er ikke omfattet af dette tal," skriver beredskabstjenesten.

Næsten 875.000 mennesker er flygtet fra Ukraine, viser opgørelser fra FN's flygtningeorganisation, UNCHR.

 

S-ordfører åbner for flere værnepligtige

Socialdemokratiets forsvarsordfører, Mogens Jensen, peger i et interview med Berlingske på, at det danske forsvar bør tilføres flere værnepligtige:

"Der er ingen tvivl om, at med den nye situation med Rusland står Danmark i en helt ny sikkerhedssituation. Det betyder, at vi skal have styrket Forsvaret, og det kan selvfølgelig også betyde, at vi skal have flere værnepligtige," siger Mogens Jensen til avisen.

Læs mere her.

 

Særlov for ukrainske flygtninge på vej

Ukrainske flygtninge skal have mulighed for opholds- og arbejdstilladelse i Danmark.

Det mener S-regeringen, som agter at fremsætte et forslagtil særlov for ukrainske flygtninge.

Det oplyser udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S).

"Jeg vil gerne have, at de mennesker, der kommer hertil hurtigst muligt får en opholdstilladelse, arbejdstilladelse og mulighed for en bolig. Og ungerne i skole og få noget, der minder om en normal hverdag," siger han ifølge DR Nyheder.

Hvis særloven bliver vedtaget af Folketinget vil den give ukrainerne opholdstilladelse fra første dag i Danmark. De vil også få adgang til velfærdsydelser, arbejdsmarkedetog uddannelser.

Samtidig foreslår EU-Kommissionen, at give ukrainere på flugt fra krigen i deres hjemland midlertidigbeskyttelse med adgang til uddannelse og arbejde i EU.

Nyhedsoverblikket Aktuelt skrives på skift eller i fællesskab af redaktionen på Netavisen Pio.

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Naturligvis skal vi hjælpe Ukraine og ukrainerne.
Men ikke flere særlove!
Tænk blot på Palæstinenserloven.
https://da.wikipedia.org/wiki/Pal%C3%A6stinenserloven

Det må kunne lade sig gøre at hjælpe uden særlove.