Som uddannelsesvejleder ønsker man, at de unge finder deres indre stemme ved at sætte ord på deres tanker, da de så allerede er et stykke på vej væk fra kanten af tilværelsen. Det indgyder håb – også for andre ”unge med kant”.
Det viser indsatsen Unge med kant Hovedstaden, hvor godt 600 ”unge med kant” er blevet støttet hver på deres individuelle vej hen imod selvforsørgelse. De unge har stået helt centralt, som dem det hele handlede om, men især også som de stemmer, der har påvirket det fagprofessionelle arbejde. Kunstner Iris Poparic har forarbejdet og fusioneret stærke ungecitater fra de mange unikke ungeberetninger til digtet ”De unges stemmer”:
Livet er en rutsjebane, og i livet er der kasser
Men hvordan rutsjer man igennem, hvis ingen af dem passer?
Får lyst til at Speak Up og tag min plads, alligevel må man tie
Når det nok er forkert, det jeg kan sige
Se, det kan være svært at se sit eget potentiale
Skiller man sig ud, siger de: ”de er bindegale”
I en jungle fuld af normer, prøver at finde hoved og hale
Så jeg brøler højt om hjælp, for det er min tur til at tale
Min tur til at blive hørt og min tur til at blive set
Finde dem der tror på mig, mon ikke jeg finder én?
Men når man er vant til pest eller kolera, kan det være nemt at give op
Slukke for mit brøl, smide det væk og bare stop
Men noget brænder i mig – et ekko af råb
I den mørke tunnel ser jeg en gnist af håb
Udfordringer og tvivl mod troen på at jeg tør det
Men jeg kan se de små sejre, og jeg kan gøre det
Visioner og drømme, af enhver nuance
Ambitioner skyhøje, giv mig blot en chance
Kompetencer og intelligenser, men hvad er det du vil dømme
En fisk kan ikke klatre, og en giraf kan ikke svømme
Så jeg fisker efter veje midt i livets store test
Lytter ikke til dem, der ikke vil mig det bedste
Og jeg bytter ikke min toårs-plan for en abefest
En dag så åbner jeg min egen salon, og du må være min gæst
En dag så bliver jeg min egen chef, kun et spørgsmål om hvornår
Ikke den samme person i dag og om 3 år
Udvikling og fokus, jeg har hvad der skal til
Kender godt til underverden, ved hvad der er på spil
En dag beviser jeg mig selv, giver den alt jeg har
Så spørg mig om min fremtid, og ikke til hvad jeg kommer fra
Kommentar på kommentar, hvorvidt om jeg er brugbar
Men en dag beviser jeg mig selv, for min drøm den står klokkeklar
At finde sin plads i verden, kan være svær matematik
Når de andre er helt normale, og det er jeg jo ikke
De siger man skal følge sin mavefornemmelse, men den kan være svær at stole
Til tider føler jeg mig dum, jeg har gået på specialskole
Kravene bliver højere, konkurrenterne bliver fler’
Hvad skal der egentlig til, hvis jeg skulle tage en uddannelse dér?
Og hvad skal der egentlig til, for at overvinde fortidens spøgelser
Når mine visioner om fremtiden bliver ædt op af nutidens følelser
Den ene har kone og børn, den anden træner i fitten
Jeg har ikke lavet noget, siden jeg var 19
Og jeg er ikke medlem af klubben for de smarte
Så sig mig, hvordan kommer man ind, og hvor skal man starte?
Brikker der skal sættes på plads, puslespillet er mig en gåde
Men jeg ved, jeg er nødt til at gi’, før jeg kan få noget
Og når hjernen fortæller mig, at det bliver en umulig vej
Så hvisker hjertet ”bliv ved – der findes også en plads til dig”
Lille spejl på væggen der
Hvor skal jeg tage hen i landet her?
Med mig har jeg to hænder og en lille pose af held
For krystalkuglen var en illusion – jeg er overladt til mig selv
Trækker vejret dybt ind, giver mig selv et kram
I en tåge af gamle mønstre, ser jeg et lys skinne frem
En stråle af nyt overskud, bedøver smerten som en Ipren
Så jeg sluger den, mens jeg kan, og hvisker tavlen ren
Kigger rundt i klasseværelset, hvad bliver det næste skridt?
Mine drømme kigger tilbage og rækker mig et kridt
Med fokusset på tavlen og begge ben på jord
Vejleder de mig til at skrive disse ord:
”I dag vælger jeg troen på mig selv – jeg ved, jeg godt ka’
For jeg har bygget noget op, som jeg ikke vil bytte for en vodka
Kaster fortidens flaske i havet, trods frygten for hvad der sker
For jeg – jeg tør godt springe ud i det her”
Iris Poparic er kunstner og Jarl Panzeri Vistisen er uddannelsesvejleder og cand. it.