Unge socialdemokrater satte dansk Utøya-mindesmærke

I anledning af tiåret for terrorangrebet på Utøya har Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU) opført et mindesmærke til minde om ofrene for tragedien.
Foto: Andreas Petersson
Mindesten for ofrene på Utøya
Den 22. juli var det ti år siden, at Norge blev ramt af et terrorangreb begået af den højreekstremistiske terrorist Anders Breivik.

Først en bombesprængning ved regeringskvarteret i Oslo, hvor otte mennesker døde. Dernæst en massakre på øen Utøya, hvor det norske socialdemokratis ungdomsorganisation Arbeidernes Ungdomsfylking (AUF) afholdt sin traditionsrige sommerlejr.

69 unge mennesker blev skudt og dræbt.

AUF er den norske pendant til Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU), og de to ungdomsorganisationer har tætte bånd til hinanden.

"For dere lover vi ikke ett minutts stillhet, men et liv i kamp"

På dette års Ankersminde Festival – DSU's årlige sommerlejr – afholdt de unge socialdemokrater en mindeceremoni i anledning af tiåret for terrorangrebet på Utøya.

Det skete i fredags, hvor de unge socialdemokrater – sammen med repræsentanter fra regeringen, Socialdemokratiet og fagbevægelsen – indviede en nyopført mindelund på kursusejendommen Ankersminde i Vissenbjerg på Fyn.

I mindelunden blev også afsløret et mindesmærke, der bl.a. havde broderet følgende tekst (på norsk):

"For dere lover vi ikke ett minutts stillhet, men et liv i kamp".

Et budskab, der også er nævnt i indledningen af bogen "Aldri tie, aldri glemme", som AUF lancerede i foråret.

 

Minister: Dagen har brændt sig fast på nethinden

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) holdt tale ved mindeceremonien. Han var forbundsformand for DSU, da Utøya-tragedien skete.

"Når jeg tænker tilbage – og endnu mere dengang – var det bare fuldstændig ubærligt, ubegribeligt og på alle måder tragisk," siger Peter Hummelgaard til Netavisen Pio og fortsætter:

"Det første døgn derefter var jeg chokeret, men også i et meget praktisk modus, fordi jeg jo havde ansvaret for en organisation, som var – og stadig er – meget tæt på det norske arbejdertis ungdomsorganisation. Det ramte os jo alle sammen, for vi kendte alle sammen nogen, der var blevet slået ihjel. Vi kendte nogen, der var kommet til skade".

Beskæftigelsesminister og tidligere forbundsformand for DSU, Peter Hummelgaard, taler ved ceremoni for Utøya-mindesmærke.

 

Utøya-tragedien har sat dybe spor i ministeren og hele hans generation af socialdemokratiske politikere:

"Jeg havde selv meget gode og tætte venner. Men det er klart, at det også ramte mig på et dybere politisk plan, forstået på den måde at det var et overlagt angreb på den norske socialdemokratiske ungdomsgren med henblik på at udslette de næste generationer af socialdemokratiske politikere."

"Det er på alle måder en begivenhed og en dato, som ikke bare har brændt sig ind på min og måske alle danskeres hukommelser, men især også i min politiske bevidsthed."

"Ikke bare en tilfældig, tragisk begivenhed"

I Norge har der været både refleksion, efterrationalisering og debat om læren fra 22. juli-angrebet. Den debat er særdeles vigtig, mener Hummelgaard:

"Alle de mange oppe i Norge, som overlevede på Utøya, og som har taget bladet fra munden her i månederne op til ti-årsmarkeringen, har en vigtig pointe i, at vi er nødt til at snakke noget mere om, hvad der egentlig var grobunden for det (terrorangrebet, red.). Det var ikke bare en tilfældig, tragisk begivenhed, men et fuldt overlagt angreb på arbejderbevægelsen."

 

Overlevende fra Utøya: Kampen har stået stille

Som 18-årig deltog Kristian Kragh Lundø i AUF's sommerlejr i 2011, da terroristen Anders Breivik gik i land på Utøya.

Kristian Kragh Lundø, der er født i Danmark og opvokset i Norge, var blandt de overlevende fra Utøya. Fredag var han inviteret som gæstetaler til mindeceremonien på DSU's sommerlejr.

Du er en af dem, der har 22. juli helt tæt inde på livet. Hvad er dit vigtigste budskab her ti år efter Utøya-tragedien?

"Mit vigtigste budskab er, at kampen langtfra er ovre. På mange måder har den jo stået lidt stille. Samtidig er det også vigtigt at fokusere på, at der er masser af håb for fremtiden, og det skal der også være."

"Det, der har været svært for os, som var på Utøya dengang, og dem, der har været omkring os, er, at opgøret kræver, at vi går ind med åbent sind til mennesker, vi normalt ville være uenige med. Det ser jeg som den vigtigste kamp," siger han til Netavisen Pio.

 

DSU: De sociale medier er platform for ekkokamre

I fraværet af DSU's nuværende forbundsformand, Frederik Vad, som var blevet syg, var det forbundssekretær Morgan Krüger, der holdt tale på vegne af DSU til mindeceremonien.

De formørker mennesker med i forvejen ekstreme holdninger

Han benyttede sin tale til at sætte fokus på bagsiden af de sociale medier og de "ekkokamre", det skaber:

"Vores generation er vokset op med internet og sociale medier som en integreret del af vores måde at være sammen på. En stor del af den politiske debat foregår i dag på de sociale medier. Stilen er konfrontatorisk, og tonen er hård. De sociale medier er den stærkeste platform for ekkokamre. De ekkokamre bliver kun forstærket. Og de formørker mennesker med i forvejen ekstreme holdninger. Mennesker bliver radikaliseret. Det blev terroristen fra 22. juli også."

"Vi DSU'ere er alle drevet af en politisk vrede. Vi vil bekæmpe de uretfærdigheder, der er i verden. Men terroristen fra 22. juli var ikke drevet af politisk vrede. Han var drevet af had."

Tim Tørnqvist Jensen læser Journalistik på Roskilde Universitet. Tidligere student på Netavisen Pio.


placeholder

Annonce