“Jeg vil tale om jer, som sjældent får den store opmærksomhed ved Folketingets åbning. Men den skal I få i dag,” siger Mette Frederiksen blandt andet og sætter flere ord på: 

I dag vil jeg tale om jer, der sjældent har et hjem. Som ikke har et job

“I dag vil jeg tale om jer, der sjældent har et hjem. Som ikke har et job. Men som ofte har et misbrug og kæmper med fysiske, men nok især psykiske sygdomme.”

“Jer, der for nogle måske virker skræmmende, når I dingler ned ad gaden i en brandert med en løs hund på slæb.”

“Jer, hvor stofferne har taget over.”

“Jer, som vi andre skynder os forbi, fordi vi ikke ved, hvad vi skal sige eller gøre.”

“Måske har vi set dig på bænken sammen med de andre eller også har vi slet ikke opdaget dig, fordi du er alene derhjemme. Med for meget affald. For meget opvask. Og persiennerne lukket til, da det måske er det eneste mulige.”

43-årige hjemløse Henrik

Mette Frederiksen understreger, at vi har indrettet vores samfund efter det store flertal. Men med det hører også en forpligtelse over for et mindretal:

“Hvis du lever et skævt liv. Så er det svært at passe ned i samfundets firkantede kasse.”

Mette Frederiksen nævner som eksempel 43-årige Henrik, som har fortalt sin historie til hjemløseavisen Hus Forbi:

“Langt de fleste hjemløse vil gerne have deres eget hjem. Og når de får det, er det for mange en tryghed og et vigtigt skridt frem. Men ikke for alle.”

“Hus Forbi – de hjemløses avis, og en glimrende en af slagsen – bragte i august et interview med Henrik på 43 år.”

“I knap tre år boede han på et forsorgshjem, hvor han fik hjælp til at overholde aftaler. Opbyggede tillid til personalet. Og fik tre faste måltider om dagen.”

“Det gik så godt, at han var begyndt i misbrugsbehandling.”

“For nylig flyttede Henrik i egen bolig. Han fik sit eget, men han mistede noget andet: De mennesker, han var vant til at være sammen med.”

Så jeg sad bare der i sofaen og kiggede ind i væggen og tænkte; hvad fanden laver jeg her

“Med hans egne ord: ”Så jeg sad bare der i sofaen og kiggede ind i væggen og tænkte; hvad fanden laver jeg her?”

“Og så gik Henrik ned i Brugsen og købte øl.”

“Vi skal bare passe på med at have for fastlåste ambitioner på andres vegne”

Mette Frederiksen understreger, at for de fleste er det at have et job og en bolig helt grundlæggende, men for nogle kan det også blive for meget:

“Der er situationer, hvor vi må lade udsatte mennesker leve deres egne liv, men det betyder ikke, at vi skal lade dem i stikken. Vi skal bare passe på med at have for fastlåste ambitioner på andres vegne.”

Mette Frederiks giver endnu et eksempel i sin åbningstale:

“Langt de fleste mennesker med et stofmisbrug ønsker at stoppe misbruget, men det er ikke altid dér, de er.”

“Lige nu er problemet måske at tage stoffer på gaden. I en port. I en trappeopgang.”

“Skyde en snavset kanyle ind i et gammelt sår. Med fare for infektioner og det, der er værre.”

Stillet til skue. For andres blikke. For andres dom

“Stillet til skue. For andres blikke. For andres dom.”

“På Halmtorvet i København ligger ”Stofindtagelsesrummet H17.”

“Her kan de mest udsatte tage stoffer i sikre rammer. Rene sprøjter. Sundhedspersonale, der står klar. Uden fordømmelse. Med værdighed.”

"Det kan være det, der er brug for her og nu. Ikke en plan om nedtrapning og behandling. Ikke endnu. Her er stofferne en form for selvmedicinering, så et utåleligt liv i perioder kan tåles og overleves.”

Ønsker flere stofindtagelsesrum

Mette Frederiksen nævner, at vi har fem stofindtagelsesrum i Danmark: Et i Aarhus. Et i Odense. Et i Vejle. To i København.

Statsministeren bebuder, at SVM-regeringen gerne vil sætte penge af til flere stofindtagelsesrum - og udvide de nuværende med længere åbningstider og flere pladser. Og oprette nye stofindtagelsesrum i andre danske byer:

"Vi skal give flere mennesker et tryggere og mere værdigt liv. Væk fra trappesten og nysgerrige blikke."

Statsministeren understreger, at SVM-regeringen vil føre en “værdig socialpolitik”:

“Forebyggelse er det vigtigste. Og hjælp til et arbejde eller skole er selvfølgelig målet. For de fleste.”

Mette Frederiksen nævner, at der er en gruppe af udsatte, der har det særlig hårdt. Og her skal man sætte ind med “omsorg og kærlighed som det vigtigste”:

“De allermest udsatte mennesker i Danmark er få, men alligevel for mange.”

“Hovedparten er mænd, og de bliver ulykkeligvis sjældent ret gamle. Mange er på førtidspension eller kontanthjælp. Mange har gæld til det offentlige. Og halvdelen har fået en dom inden for de seneste fem år. Typisk for tyveri. Eller kokain i lommen.”

Mette F.: Her bør vi gøre en undtagelse

Mette Frederiksen understreger, at velfærdssamfundet normalt bygger på pligt og ret, men for de her særligt udsatte bør samfundet gøre en undtagelse og sætte ret før pligten:

Færre krav og sanktioner. Måske en streg over gælden?

“For en stund give dem et helle, hvor der er plads til at gøre tingene anderledes. Færre krav og sanktioner. Måske en streg over gælden?”

“Når du lever på gaden, har du ikke en jordisk chance for at betale din gæld til det offentlige, som snildt kan være på en kvart million kroner.”

“Og vi skal og må tage mere hensyn til den hjemløse eller det menneske med misbrug, der skal afsone en dom.”

“I fængslet havner de ofte nederst i hierarkiet. Udnyttes af de stærke fanger. Presses til køb og salg af stoffer.”

"Og," tilføjer statsministeren, “når de bliver løsladt. Så er gælden vokset. De er stadig afhængige. Men har ingen steder at tage hen."

Mette Frederiksen spørger sig selv og offentligheden om, hvordan man forhindrer, at de svageste indsatte udnyttes af stærkeste:

Skal de allermest udsatte kunne afsone på en anden måde end i dag?

“Skal de allermest udsatte kunne afsone på en anden måde end i dag? Et sted med misbrugsbehandlere og sundhedspersonale. Med mere hjælp og støtte. Og uden bandemedlemmer, der koster en rundt.”

“Hvis vi laver særlige regler. Hvilken helt særlig gruppe skal så omfattes? Hvem skal ikke? Det er ikke let. Det bliver i det hele taget ikke let.”

Mette Frederiksen slutter den sociale afdeling af åbningstalen af med at liste op, hvad regeringen har gjort og har planer om at gøre på socialområdet:

• Regeringen barsler med en strafreform, så udsattes smalle skuldre skal bære mindre.
• Regeringen har vedtaget en hjemløsereform, der skal gøre op med langvarig hjemløshed.
• Folketinget har vedtaget ”Barnets Lov”, hvor de mest udsatte børns rettigheder styrkes.
• Regeringen har forhandlet en 10-års plan for psykiatrien på plads med Folketingets partier.
• Der er indført “en ordentlig behandling” af borgere med dobbeltdiagnoser.
• Folketinget har for nylig vedtaget at gøre det sociale frikort permanent.