Annonce

”Vi har i Enhedslisten ikke noget at skamme os over”

Enhedslistens udenrigsordfører, Trine Pertou Mach, var klar i mælet omkring samarbejdspartners deltagelse i Hamas-angreb på Israel. Men nu har partiet tilsyneladende ikke længere noget at skamme sig over.
Foto: Folketinget/Marie Hald
Trine Pertou Mach (EL), udenrigsordfører
Da det blev kendt, at Enhedslisten havde haft et samarbejde med den palæstinensiske organisation DFLP, som deltog i Hamas’ terrorangreb på Israel 7. oktober, så var meldingen fra partiet klar.

"Hamas' angreb i Israel er helt forfærdeligt og skal fordømmes på det kraftigste. Hvis en del af en organisation, som Enhedslisten har lavet bistandsprojekter med, efterfølgende kan have deltaget i det angreb, er det både chokerende og forfærdeligt," lød det fra Trine Pertou Mach, Enhedslistens udenrigsordfører, til Ritzau ifølge Avisen Danmark.

DFLP - Democratic Front for the Liberation of Palestine - er en marxistisk-leninistisk organisation, der blev stiftet i 1968. DFLP's militære gren hedder National Resistance Brigades - også kendt som Martyr Omar Al-Qassem Forces.

DFLP's militære gren skriver på hjemmesiden Al-Hourriah, at organisationen ikke alene støtter, men deltog aktivt i Hamas-angrebet på israelere og personer fra andre lande 7. oktober. DFLP erklærer således på hjemmesiden, at "vores krigere" deltog i terroraktionen, som DFLP og Hamas benævner som 'Al-Aqsa Flood-operationen'.

Brigaden har tidligere foretaget en række aktioner mod israelere, herunder et angreb på byen Ma'alot i det nordlige Israel, der kostede 25 israelere livet.

Kald Israels krig, hvad den er 

25. november skrev Trine Pertou Mach et debatindlæg i solidaritet.dk under overskriften ”Palæstina: Socialdemokratiet og højrefløjen har et kolossalt forklaringsproblem”.

I indlægget argumenterer Trine Pertou Mach:

”I stedet for at beskylde venstrefløjen for ”antisemitisme” bør Mette Frederiksen og hendes regering bruge kræfterne på at kalde Israels krig mod Gaza, hvad den er: en brutal krig ude af proportioner med handlinger, der bør efterforskes som krigsforbrydelser”.

Derudover skriver udenrigsordføreren:

”Vi har i Enhedslisten ikke noget at skamme os over. Og slet ikke, at der hos os skulle være tendenser til ”antisemitisme”. Vi bekæmper den antisemitisme, der findes i nynazistiske og andre højreekstreme miljøer og blandt islamister.”  

Jeg skal gerne svare men må også konstatere, at din forespørgsel afspejler netop det, der er kritikken i klummen, ærgerligt nok

Skammer Enhedslisten sig stadig?

Netavisen Pio kontakter Trine Pertou Mach på mail:

Du skriver at Enhedslisten ikke har noget at skamme sig over. Skammer I jer over jeres nu ophørte samarbejde med DFLP? Og at I ikke havde godt nok styr på, hvem de var, og hvad de stod for?

”Jeg skal gerne svare men må også konstatere, at din forespørgsel afspejler netop det, der er kritikken i klummen, ærgerligt nok.”

Trine Pertou Mach fortsætter:

”Omkring DFLP må jeg henvise til Enhedslistens forretningsudvalgsansvarlige Rasmus Holme. Du finder hans – og dermed Enhedslistens – stillingtagen til sagen her.”

Trine Pertou Mach henviser altså ikke til egne tidligere udtalelser som udenrigsordfører, men til Rasmus Holme, der som nævnt er forretningsudvalgsansvarlig i Enhedslisten, og det er ham, der citeres partiets pressemeddelelse.

Vi er dybt ulykkelige

Dybt ulykkelige

I pressemeddelelsen fra 19. oktober lyder det blandt andet fra Rasmus Holme:

"Vi er dybt ulykkelige over oplysningerne om, at en del af en organisation, som vi tidligere har haft samarbejde med, angiveligt har deltaget i angrebet den 7. oktober. Det er helt forfærdeligt – og vi tager den kraftigst mulige afstand."

"Men det er klart, at vi må tage ved lære af det her. Vores opgave er nu at få al information frem om, hvad der er sket, og sikre, at der aldrig nogensinde sker en gentagelse af sådan et samarbejde."

Trine Pertou Mach har ved flere lejligheder beskæftiget sig med Mellemøsten, blandt andet ved ansættelser i både Mellemfolkeligt Samvirke og Folkekirkens Nødhjælp og som formand for Det Danske Hus i Palæstina.

Souschef, journalist og redaktionssekretær.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

"Vi bekæmper den antisemitisme, der findes i nynazistiske og andre højreekstreme miljøer og blandt islamister”

Samtidig med at prominente repræsentanter for EL stadig kan ses til demonstrationer marchere side om side med åbenlyse Hamas-sympatisører ledsaget af velkendte Hamas-slogans, slagsange og tilhørende symbolik.
Det synes JEG ærligt talt, de skulle tage og skamme sig over.

Og imens nægter Danmarks regering fortsat at fordømme de israelske drab på 6.000 palæstinensiske børn. Det er ikke kun EL, der har behov for at skamme sig.

Pinligt at EL åbenlyst forsvarer og accepterer antisemitisme i egne rækker.

Jeg samler ikke på links, er ikke dokumentarist, men i mine øjne og i min erindring har Trine Pertou Mach altid holdt med de forkerte. Hvis man skal være venlig, har hun været idealist, så det ville da kun være glædeligt hvis hun nu er blevet realist.
Og Niels Duus Nielsen dine 6.000 drab på palæstinensiske børn holder næppe mange meter, hverken tallet eller ordene "drab" og "børn". Og du manglede vist lige ordet "uskyldige", gjorde du ikke?

Om man bruger vejsidebomber, selvmordsbombere, rifler, kanoner eller fly til at angribe andre mennesker, så er de sårede ofre og de døde er blevet dræbt!
Om man benytter ordene krig, udresning eller andre afskyelige ord om mord, så er det krig, og krig er afskyelig.

Gunnar ser du ikke TV avisen hvor Israel indrømmer, at det er korrekt, at de begår krigsforbrydelser

Jep, det var helt præcist indslaget lige efter det, hvor Hillary Clinton endelig indrømmede at være en af øglefolket.

Trine P.Mach er en politisk kamæleon. Hun holder ensidigt med Hamas og anerkender ikke Israels ret til eksistens, suverænitet og integritet. Hun skifter farve i diverse medier og husker at tage afstand fra terror, hvorefter hun taler om at Israel begår folkedrab og krigsforbrydelser. Hun er en skamplet for El. Niels Duus Nielsen ligeså. I det åh så socialdemokratiske PioPio synes han det er synd for børnene. Det synes vi alle. I Dagbladet Arbejderen - der er kommunistisk - sviner Niels Duus Israel til a la Trine P.Mach. De minder begge lidt om Mogens Lykketoft, som jeg hørte på Deadline idag. Hans ensidige kritik af Israel oplevede vi jo allerede da han var udenrigsminister i 2001/2 og siden er den blot blevet mere skinger. Lykketofts formandsperiode i FN førte ikke til nogen fredsløsning i Mellemøsten. Ej heller til mindre jødehad eller Israel bashing. Snarere tværtimod. Det jeg savner fra Trine P.Mach, Niels Duus Nielsen og Mogens Lykketoft er deres bud på, hvordan Israel kan overleve som stat med daglig terror og angreb fra Hamas i Gaza, Hizbollah i Libanon, Den iranske Revolutionsgarde i Syrien og Huthi militserne i Yemen og med det islamofascistiske præstestyre i Iran som dirigent ? Hvorfor foreslår de ikke, at Hamas til en begyndelse skal overgive sig, nedlægge våbnene, holde op med at bruge den palæstinensiske civilbefolkning som skjold og bruge moskeer, boligblokke og sygehuse som kommandocentraler, våbendepoter og tunnelskjul ? Så ville en første nødvendig forudsætning for en tostatsløsning være tilvejebragt !

Jeg er ikke medlem af EL, har aldrig været det, og vil aldrig blive det. Jeg er såmænd bare en kritiker af Socialdemokratiet, som har det dejligt nemt for tiden, hvor SD på daglig basis demonstrerer sin mangel på rygrad.

Breaking: Løkketoft har indset, at Socialdemokratiet er med til at undergrave Vestens autoritet. Sjovt nok at det altid er Løkketoft, som er forhenværende, og ikke den nuværende partitop, der bliver sendt i byen for at redde Socialdemokratiets ære. Hvad vil SD gøre, når generationen af anstændige socialdemokrater uddør?

https://www.dr.dk/nyheder/udland/mogens-lykketoft-ensidig-holdning-til-k...

"Sjovt nok at det altid er Løkketoft, ...der bliver sendt i byen for at redde Socialdemokratiets ære".

Niels, er det ikke det han er betalt for, med en post som formand for bestyrelsen i Energinet? Iøvrigt ganske givende: i omegnen af 500.000kr.

https://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/lykketofts-nye-toppost-scorer-ha...

"Minister genudpeger bestyrelse for Energinet
Publiceret 01-06-2022
Energi og råstoffer

KEFM
Klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen har genudpeget den siddende bestyrelse for Energinet i yderligere to år.

https://kefm.dk/aktuelt/nyheder/2022/jun/minister-genudpeger-bestyrelse-...
.