Krigen i Gaza lægger pres på socialdemokrater – fra Europa til USA

Der var en tid, hvor socialdemokrater over hele verden stod last og brast med Israel.

Den zionistiske bevægelse havde dybe rødder i arbejderklassen, kibbutz-ideen havde klare socialistiske træk, og det israelske Arbejderparti med skikkelser som David Ben Gurion, Golda Meïr og Shimon Peres var de dominerende politiske personligheder fra 1948 til op i 1970’erne.

Den socialdemokratiske solidaritet med den nye stat var blandet med beundring for Israels evne til at forsvare sig mod landets fjender og de store økonomiske fremskridt og opsigtsvækkende resultater i områder, der tidligere havde været gold ørken.

Men i dag er der alvorlige sprækker i de socialdemokratiske partiers holdning til Israel, hvor det en gang så dominerende Arbejderparti er en skygge af fortids storhed.

Begivenhederne i og omkring Gaza sætter flere socialdemokratiske partier fra Storbritannien, Tyskland, Frankrig og helt til præsident Bidens demokrater – der er en form for socialdemokrater - på en alvorlig prøve.

Ballade hos Labour

Onsdag lykkedes det for lederen af det britiske Labour-parti, Keir Starmer, at få et dagsordensforslag igennem Underhuset, som opfordrer til en øjeblikkelig humanitær våbenstilstand i Gaza.

Han ville for enhver pris forhindre vedtagelsen af et forslag fra det skotske nationalistparti SNP, som var klar med en tekst, der kræver en øjeblikkelig og definitiv våbenhvile – hvilket både USA og Israel er imod.

Panikken var total

Labour-lederens problem var, at op til 100 medlemmer af hans egen gruppe i Underhuset var rede til at støtte SNP’s dagsorden – som godt 50 af dem gjorde det for få uger siden, hvilket førte til, at Keir Starmer måtte fyre flere ’skyggeministre’.

Panikken var total, for selvom meningsmålingerne spår en sikker sejr til Labour ved valget senere på året, går Keir Starmer efter en jordskredssejr – og det forudsætter ro i partiet.

Han var og er især bange for de unge vælgeres reaktion. Målinger viser, at et stort flertal af de unge vælgere er stærkt kritiske overfor Israels svar på Hamas-militsens terroraktion og pogrom 7. oktober sidste år.

De unge og en stor del af de veluddannede middelklassevælgere, som Labour også henvender sig til, forventer en klar og kontant stillingtagen til Israels fortsatte krigsførelse i Gaza og et politisk bud på tiden efter.

Men nu risikerer Labour at tabe endnu flere vælgere, medmindre Starmer strammer retorikken overfor Israel

Keir Starmers problem er, at stærke kræfter i Labour omkring den tidligere partileder Jeremy Corbyn førte sig frem med en anti-israelsk og anti-zionistisk retorik, der til tider havde karakter af antisemitisme med det resultat, at jødiske medlemmer og vælgere forlod partiet.

Jeremy Corbyn blev afsat som partileder efter katastrofevalget i 2022, og Keir Starmer har siden forsøgt at få jødiske vælgere, som kan afgøre udfaldet i flere valgkredse, tilbage til partiet.

Men nu risikerer Labour at tabe endnu flere vælgere, medmindre Starmer strammer retorikken overfor Israel.

"Genocide Biden" i problemer

Præsident Joe Biden står i det samme problem i USA.

Ifølge flere målinger er et stort flertal af den del af de unge samt middelklassevælgere, som overvejer at stemme demokratisk ved valgene i november, dybt utilfredse med USA’s fortsatte støtte til Israel.

Uden de våben og den ammunition, USA leverer i stor målestok, ville den israelske hær ganske enkelt ikke være i stand til at videreføre krigen i Gaza, og råbene "Genocide Joe" møder præsidenten, når han kommer i kontakt med yngre vælgere.

Men nu er Mellemøsten i den grad tilbage, og USA kan ikke slippe Israel

Det kan blive katastrofalt for både ham selv og demokratiske kandidater til Senatet og Repræsentanternes Hus, for flere steder i landet er det yngre vælgere – og igen de veluddannede mellemklassevælgere – som skal bringe dem først over målstregen.

Men der er geopolitiske hensyn: Ganske vist mistede USA under præsidenterne Obama og Trump enhver interesse for Mellemøsten.

Men nu er Mellemøsten i den grad tilbage, og USA kan ikke slippe Israel.

Og så er der indenrigspolitikken: der er store jødiske vælgergrupper i flere svingstater med Florida i spidsen – men der er nu også store valgkredse i flere amerikanske stater, hvor vælgere med arabisk baggrund kan blive afgørende.

Tysk solidaritet koster

Det er ikke nemt. Heller ikke i Tyskland, hvor den socialdemokratiske forbundskansler Olaf Scholz har gjort det helt klart, at Tyskland grundet landets fortid står helt bag ved Israel.

De unge er ikke nødvendigvis historieløse

I forvejen flygter de unge vælgere fra hans parti, SPD, og den meget kontante støtte til Israel vil gøre det værre, som flere meningsmålinger viser.

De unge er ikke nødvendigvis historieløse, men de ser ikke – som man kan læse det i indlæg på de sociale medier – at Tysklands Mellemøst-politik skal betinges af de uhyrligheder, Tyskland påførte Europas jøder.

I Frankrig har Socialistpartiet PS en solid, Israel-venlig fortid, og partiet er i front mod de stærke anti-israelske og antisemitiske tendenser, som israelske kolonisters fremfærd på Vestbredden har fremmet, og som nu er yderligere styrket med krigen i Gaza.

Det store venstrefløjsparti ’Det ukuelige Frankrigs’ (22 procent af stemmerne i første omgang af præsidentvalget i 2022) har valgt en stærk anti-israelsk og pro-palæstinensisk linje, som til tider ligner et knæfald for radikale muslimske bevægelser og muslimsk fundamentalisme.

I forvejen var det svært for de franske socialdemokrater at få de unge i tale

Partiet er sammen med Marine Le Pens højreradikale parti Rassemblement National de yngre vælgeres foretrukne valg.

I forvejen var det svært for de franske socialdemokrater at få de unge i tale, og konflikten i Gaza og urolighederne på Vestbredden gør det – ligesom andre steder i Europa og i USA - endnu vanskeligere for socialdemokraterne at trænge igennem med et blot tilnærmelsesvis nuanceret budskab.