Annonce

Debat: Åbn Gaza for journalister

Der er behov for dansk initiativ til at få skaffet journalister adgang til Gaza for at sikre en uafhængig dækning af krigen. Det skriver Erik Boel i dette debatindlæg.
Foto: Wikimedia Commons
Ruiner i Gaza efter israelsk luftangreb 9. oktober 2023.
Danmark er forsigtigper, når det gælder Gaza-krigen. Vi gør alt det rigtige, når vi insisterer på, at folkeretten bliver overholdt i Ukraine. Men vi tier, når civile bliver bombet i Gaza.

Størstedelen af Gaza ligger nu i ruiner og er ubeboelig. I tusindvis af civile palæstinensere, herunder børn, er dræbt og en sultkatastrofe truer. Hvilken sag kan retfærdiggøre bombeangreb, der fører til 10 000 børns død?

Som mangeårig ven af Israel taler vi med en særlig autoritet. Danmark bør være langt mere kritisk overfor Israels måde at føre krig på. Ved at lukke Gaza for journalister forhindrer Israel reelt en uafhængig journalistisk dækning af krigen.

De palæstinensiske journalister dækker krigens ofre intensivt på bl.a. Instagram og TikTok. Men deres dækning kan kritiseres for at være partisk og dermed utroværdig. Det er vel netop et af formålene med den osteklokke, Israel har lagt over kommunikation fra Gaza.

En helt afgørende konsekvens af den skæve mediedækning er, at de palæstinensiske ofre for det meste bliver reduceret til tal. Resultatet af at der ikke er fokus på de individuelle knuste liv er, at det er meget sværere at føle empati for ofrene. I modsætning til hvad der er tilfældet for de israelske ofre for det horrible terrorangreb 7. oktober.

Informationskrigen om Gaza er en vigtig historie at fortælle

Det gælder også mediedækningen i Israel. Medierne viser ikke billeder af de døde og lemlæstede børn, af uskyldige mennesker der lider, mister deres kære. Man dehumaniserer dermed ikke alene “de andre”, men også sig selv.

Hertil kommer det meget store antal dræbte palæstinensiske journalister. Informationskrigen om Gaza er en vigtig historie at fortælle. Glem ikke at Vietnamkrigen i højere grad blev tabt af USA på grund af de billeder, der blev vist, end på grund af nederlag på slagmarken. Motivation og moral er afgørende faktorer.

Hvad er planerne for Gaza?

Danmark bør overfor Israel presse på for at sikre adgangen for journalister til Gaza og give dem mulighed for at rapportere uafhængigt, uden censur og restriktioner ud over hvad der direkte kan begrundes med hensyn til sikkerheden for soldater og civile.

For det andet bør vi fra dansk side lægge pres på Israel for at få afklaret, hvad planerne er for Gaza - og Vestbredden for den sags skyld. Premierminister Netanyahu siger ikke et kvæk.

Går premierministeren efter en annektering af Gaza og Vestbredden?

Premierministerens omkvæd lyder, at krigen fortsætter, indtil Hamas er endeligt besejret. Med den totale ødelæggelsespolitik politik, som Israel fører, uden større hensyn til civilbefolkningen, kan det meget vel ske, at Netanyahu om 3-4 måneder vil kunne erklære "militær sejr". Humlen er så bare, at der vokser nye « Hamas’er » frem dér, hvor de gamle blev knust.

Det aktualiserer spørgsmålet om en politisk løsning.

Er Netanyahus mål i virkeligheden en fordrivelse - en Nakba 2024 - af palæstinenserne fra Gaza og Vestbredden? Går premierministeren efter en annektering af Gaza og Vestbredden? Er det derfor premierministeren holder kortene tæt til livet?

Vi ved det ikke.

Danmark bør gå forrest

Vi bør fra dansk side presse på for at få svar fra Israels regering på, hvad den ser som den langsigtede, holdbare løsning.

Det bør være en politisk løsning, der giver et håb og perspektiv til palæstinenserne og på samme tid rummer muligheden for sikkerhed til israelerne.

Vist er vi små - men der er ingen grund til at gøre os mindre, end vi er

For det tredje bør Danmark sammen med de andre nordiske lande lancere en plan for genopbygningen af Gaza i FN-regi. Det er afgørende, at palæstinenserne oplever en forbedring af deres levevilkår umiddelbart efter kamphandlingerne ophør.

Kun på den måde kan vi undgå en genopblussen af Hamas, eller en lignende militant bevægelse.

Danmark går på listefødder i forhold til krigen. Vist er vi små - men der er ingen grund til at gøre os mindre, end vi er. Tidligere var vi i mange sammenhænge et foregangsland - vi må ikke ende som et efterfølgerland.

Erik Boel er tidligere landsformand for Europabevægelsen


Flere artikler om emnet

Kommentarer

At journalister får adgang til Gaza kommer ikke til at ske, det ville jo afsløre Israels "massakre" på civilbefolkningen i Gaza.
Det som sker i Gaza nu ligner at Israel med Natanya i spidsen er i gang med at fordrive Palæstinenserne fra både Gaza og Vestbredden.
Gaza er jo snart ubeboelig og på Vestbredden trænger bosætterne sig på.
At Israel og Natanya ikke havde kendskab til at Hamas var i besiddelse af 5000 raketter og at de havde gravet over 200 km. tunneller lyder ikke troværdigt med den efterretningstjeneste Israel er i besiddelse af.
Det som kom bag på Israel/Natanya var at Hamas var i stand til at begå terror på israelsk jord, det var ikke med i Natanyas plan, han havde nok forventet at Israel blev angrebet med raketter så Israel kunne svare igen og "fordrive" Hamas og hvis heldet gik Israels vej, alle palæstinenserne fra Gaza, det som flere medlemmer i hans regering har givet udtryk for er deres endelige mål. De ønsker ikke en 2-stats løsning, men et Storisrael uden Palæstinensere, de må jo bare flytte, hvad ellers?

Historien har med at gentage sig:

1941 beregnede RAF, at det krævede fem tons bomber at tage livet af én tysker. Antal dræbte tyskere svarede omtrent til antallet af omkomne blandt RAFs piloter. Man ændrede derfor taktik og gik bort fra at bombe industrielle mål. RAF gik i stedet over til at bombe storbyer for at ramme arbejderne og deres familier. Asfalten under ildstormen smeltede, og folk, der snublede, hang fast i asfalten. 27. juli 1943 blev 2.326 tons bomber smidt over Hamborg.[2] Temperaturen i den brændende luft var op mod 800˚C. Folk overlevede ved at springe ud i Hamborgs mange kanaler; andre blev kvalt i beskyttelsesrum, fordi brandene udenfor berøvede luften dens ilt. De ti dage, angrebene foregik, kostede omkring 40.000 mennesker livet og drev 900.000 af Hamborgs indbyggere på flugt.[3]

Godt indlæg, Erik!

Jeg har efterhånden mistet næsten al sympati for Mette Frederiksen i forhold til, hvordan Regeringen stiller sig til krigen mellem Israel og Hamas.

Dobbeltstandarderne er uhyrlige, og der må være en moralsk og menneskelig grænse for, hvor længe Regeringens politik kan tage afsæt i Israels ret til at forsvare sig selv, når terrorangrebet den 7. oktober 2023 på Israel meget langt hen ad vejen var en forudsigelig modreaktion på en uanstændig behandling af Gazas befolkning over lang tid. Og uanset, hvad man måtte mene om terrorangrebets baggrund og forklarlighed, så er Israels fremfærd idag i Gaza helt ude af proportioner. Men USAs præsident kan ikke af indenrigspolitiske grunde kritisere Netanyahu så hårdt, som han under mere private rammer ønsker (Biden er citeret for at kalde Netanyahu et røvhul). Men kunne vi så ikke forvente en mere nuanceret og anstændig stillingtagen fra en såkaldt socialdemokratisk regeringsleder, Mette Frederiksen??

Fischer -
Jeg vil lige minde om at det er en regering der består af tre partier - Så hvis ikke der er den fornødne opbakning fra de øvrige regerings partnere til en fælles afstandtagen mod det der sker i Gaza -så kan statsministeren heller ikke melde noget andet ud -
Men indrømmet det er ikke rart at være vidne til det som sker dernede i øjeblikket -

Selvfølgelig skal Israel med til Melodi Grandprix. Så kan ve se israelerne blive sendt hjem med nul point fra seerstemmerne efter deres umenneskelige rasseren af Gaza og umenneskelig behandling af palæstinenserne i 70 år.

Så Israel til Melodi Granprix? Ja Dak.

Annonce