Vin-gate vokser: DF retter barske anklager mod tidligere sekretariatschef

Partiet sender redegørelse til Folketingets administration om store vin-indkøb foretaget af Jeanie Nørhave, der nu er ansat hos konkurrenten, Danmarksdemokraterne
Foto: Colourbox
Vin-indkøb hos Dansk Folkeparti fører til baske anklager mod partiets tidligere sekretariats- og personalechef
Dansk Folkeparti retter barske anklager mod partiets tidligere sekretariats- og personalechef, Jeanie Nørhave, der nu arbejder for Danmarksdemokraterne.

DF oplyser i en redegørelse til Folketingets administration, at Nørhave har indkøbt vin til DF for næsten 340.000 kroner i perioden 2019 - 2022. DF beskylder Nørhave for at være inhabil, da hun underskrev en række vin-indkøb på partiets vegne.

Vinindkøbet er foretaget hos en vinimportør i Ringsted, Ciao Vino.

Det skriver Politiken.

På baggrund af en en artikel i mediet Frihedsbrevet  har Folketinget tidligere på måneden bedt DF redegøre for partiets anvendelse af parti- og gruppestøttemidler.

anvendte andre 492.000 kroner til medlemskab af Tivoli Erhvervsklub

Redegørelsen fra DF til Folketinget afdækker også, skriver Politiken, at DF i perioden 2018- 2022 anvendte andre 492.000 kroner til medlemskab af Tivoli Erhvervsklub.

Købte vin hos broren

I redegørelsen til Folketinget vedlægger Dansk Folkeparti en revisorerklæring. Heri fremhæves, at vinimportøren er Jeanie Nørhaves bror.

vinimportøren er Jeanie Nørhaves bror

Revisoren ved ikke om familierelationen var kendt af andre i DF’s folketingsgruppe. Men under alle omstændigheder understreger revisoren, at indkøbene er sket “i strid med de almindelige habilitetsbetragtninger”, fordi det netop er Jeanie Nørhave, der har attesteret alle indkøbene.

Jeanie Nørhave er i dag ansat hos Danmarksdemokraterne som partiets administrations- og HR-chef.

Vin-sagen er ekstra pikant, fordi Jeanie Nørhave i sagen mod DF’s formand Morten Messerschmidt om mistanke om dokumentfalsk for knap 100.000 kroner, belastede DF-formanden med sit vidneudsagn.

Morten Messerschmidt blev frifundet i sagen i december.

Danmarksdemokraternes presseafdeling oplyser over for Netavisen Pio, at partiet pt. ikke har kommentarer til sagen.

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Man må jo sige, der er brugt et pænt højt beløb på vin og på Tivoli-medlemskab.
Det daværende DF med KTD som formand må have sat redelighed, påpasselighed og gode takter over styr.
Hvad mon den tidligere DF-formand har at sige, Peter Skaarup,andre, der nu befinder sig i DD ?
Forståeligt at det nuværende DF er blevet chokerede over frådseriet !

Annonce