Messerschmidt om Grand Prix-vinder: "Hun synger jo pivfalsk"
Messerschmidt om Grand Prix-vinder: "Hun synger jo pivfalsk"
Dansk Folkepartis formand starter hidsig debat på det sociale medie X

Saba, sanger og Morten Messerschmidt (DF), formand
Saba vandt lørdag Dansk Melodi Grand Prix med sangen ‘Sand’. Den afgørelse er formanden for Dansk Folkeparti, Morten Messerschmidt, bestemt ikke tilfreds med.
“Hun synger jo pivfalsk,” skriver Morten Messerschmidt på det sociale medie X. DF-formanden har heller ikke høje tanker om panelet:
Hvem i alverden sidder i det panel
“Hvem i alverden sidder i det panel,” spørger Messerschmidt. Og med en omskrivning af Donald Trump-sloganet “Make America great again”, føjer han til:
“MAKE EUROVISION GREAT AGAIN”.
Får X til at koge
Messerschmidts udmeldinger lørdag aften fik øjeblikkeligt X til at koge. En lang række deltagere i debattråden er langt fra enig med DF-formanden:
Medlem af Folketinget for Moderaterne - og sit partis udlændinge- og integrationsordfører - Mohammad Rona lægger ud med en underfundig bemærkning om, at Basim, som blev nummer to, burde have vundet:
“Ærgerligt at Basim ikke vandt.”
Max Stagsted skriver - med henvisning til en sag om snyd med EU-midler, som i flere år plagede Morten Messerschmidt. Påstået snyd han dog i sidste ende blev frikendt for:
“Men hun stjæler ikke EU-midler.”
X-profilen ‘Allan Danishbacon’ istemmer:
”Endnu en skinger og ubrugelig politiker Make Folketinget great again.”
Frank Lauridsen er helt på linje:
“Du er jo så barnligt! Hvem i alverden har valgt dig ind i Folketinget! MAKE DENMARK GREAT AGAIN!”
Lise Andersen mener, at Messerschmidt er pinlig med sin “Trump-wannabe”:
“Stop dog den der Trump-wannabe. Det er jo pinligt.”
Steen Jensen:
Efter din mening synger alle ikke hvide falsk
“Efter din mening synger alle ikke hvide falsk, Morten du er en skamplet i Danmark.”
Trækker ‘multikulturel etnicitet ned over hovedet på Danskerne’
Men der er også dem, der bifalder Morten Messerschmidts skriv. Eksempelvis X-profilen ‘Pablo’:
“Det er DR, hvad havde du regnet med? Selvfølgelig prøver de igen igen at trække multikulturel etnicitet ned over hovedet på Danskerne. Dommerne “sørgede for” at vi fik en sort kvinde, en Marokansk muslim og det tætteste vi kom på DK var Færøerne.”
X-profilen ‘Slein Nesnej’ er vist også på Messerschmidts side:
“Det er alle de Woke, der har stemt,” skriver han på X.
Flere efterlyser i debattråden, at Messerschmidt og kæresten Dot havde været blandt deltagerne i årets danske Melodi Grand Prix - blandt andet X-profilen ‘Trælsfeldt’:
Hvorfor fik vi ikke en Dot&Messerschmidt sang
“Hvorfor fik vi ikke en Dot&Messerschmidt sang I havde vundet stensikkert.”
Tilføj kommentar