Annonce

Frederiksen i clinch med Messerschmidt: “Man kunne starte med at tale respektfuldt om alle ældre”

Dansk Folkepartis formand om gamle Ebert i S-valgreklamer: “Han er måske fuldblodsmedlem af partiet, så han er måske ligeglad?”
Foto: Statsministeriet og Folketinget/Steen Brogaard - Fotografik: Anders Bredsdorff
Mette Frederiksen (S), statsminister, og Morten Messerschmidt (DF), formand
Under Folketingets spørgetime tirsdag tørnede statsminister Mette Frederiksen (S) og Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, sammen.

Anledningen var, at Messerschmidt mente, at statsministeren i sin tid som statsminister i den grad har svigtet de ældre - og skylder dem en undskyldning. Herunder også pensionisten Ebert, som indgik i valgreklamer for Socialdemokratiet op til valgkampen i 2022.

“Mere tid til omsorg handler om Pia og Ebert,” hed en af Socialdemokratiets valgslogans - hvor man på et foto så den gamle plejehjembeboer Ebert blive hjulpet af omsorgspersonen Pia.

Ebert på plejehjem med omsorgspersonen Pia
Ebert på plejehjem med omsorgspersonen Pia

Har for nylig besøgt Ebert

Messerschmidt lagde ud med at mene, at ældre og folkepensionisterne har fået absolut “intet” via det skatteudspil, som SVM-regeringen netop har spillet ud med. Og så føjede Messerschmidt til om Ebert:

Han må godt nok føle sig svigtet

“Han må godt nok føle sig svigtet. Hvornår har statsministeren egentlig sidst talt med Ebert om de løfter, hun gav ham i valgkampen?”

Mette Frederiksen fortalte, at hun faktisk havde besøgt Ebert “for ganske nylig”, og da var han ved godt helbred.

Statsministeren understregede, at en lang række folkepensionister under inflationen har fået en tiltrængt håndsrækning via de forhøjede ældrechecks.

“Og regeringen vil om ganske kort tid foreslå at hæve ældrechecken. Det er fordi vi jo også er optaget af, at landets pensionister har en ordentlig økonomi,” sagde Mette Frederiksen. Hun lagde til, at regeringens 2030-plan også handlede om at skaffe hænder til netop ældreplejen.

“Det er jo ikke sikkert, at Ebert har så mange år at vente i”

Messerschmidt lød ikke tilfreds:

“Man vil hæve ældrechecken om lidt, forstår jeg. Nu - og jeg er glad for at høre, at Ebert har det godt -, men man kan sige: Det er jo ikke sikkert, at Ebert har mange år at vente i. Eller mange andre ældre for den sags skyld,” replicerede DF-formanden.

Messerschmidt rundede af:

folkepensionisterne er blevet ekstremt dårligt behandlet

“Nu har man i rigtig mange år oplevet, hvordan folkepensionisterne er blevet ekstremt dårligt behandlet. Jeg kan ikke komme på et eneste år, hvor statsministeren har været statsminister, hvor man har prioriteret de ældre.“

Den påstand ville statsminister Mette Frederiksen ikke have hængende på sig:

“Det er heldigvis ikke rigtigt. Og det kommer ikke til at blive rigtigt på noget tidspunkt.”

Og:

“Jeg har mødt masser af pensionister, der har kunnet bruge den forhøjede ældrecheck, fordi inflationen åd deres pension op. Så det er jo ikke rigtigt.“

Det er heldigvis ikke rigtigt

“Når vi nu gennemfører et lønløft i den offentlige sektor - kombineret med skattelettelser til folk, der er i arbejde - så er det jo for at sikre at der er medarbejdere nok i vores ældrepleje.”

Messerschmidt: Du skylder Ebert en undskyldning

DF-formanden holdt på sit og mente at håndsrækningen til de ældre “er fuldstændig udeblevet”:

“Jeg synes faktisk statsministeren skylder Ebert en undskyldning, eller han er måske fuldblodsmedlem af partiet, så han er måske ligeglad med, hvordan det kører? Jeg synes godt nok statsministeren skylder de ældre, folkepensionisten, her i landet en undskyldning.”

Den svada blev for meget for statsministeren. Og så er vi nået til overskriften på denne artikel:

man skal tale ordentligt om vores ældre

“Man kunne starte med at tale respektfuldt om alle ældre. Jeg kender ikke til noget partitilhørsforhold, men jeg synes, at man skal tale ordentligt om vores ældre. Det vil jeg også opfordre formanden for Dansk Folkeparti til at gøre. Jeg synes, det var en mærkelig måde at tale om en navngiven person, der sidder på et plejehjem i Danmark. Jeg har respekt for alle vores ældre”.

Og så fastholdt Mette Frederiksen i øvrigt, at hun politisk set var lodret uenig i Messerschmidts påstand om, at hun personligt og med hende også hendes to regeringer, S-regeringen og nu SVM-regeringen, havde svigtet ikke bare Ebert, men alle landets ældre og alle folkepensionister:

“Så jeg er uenig i fremstillingen, og den er heldigvis heller ikke faktuel korrekt.”   

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Messerschmidt har fuldkommen ret, pensionisterne har intet fået fra mettes regering, og i den nye
skattereform er de ikke nævnt med et ord, det er som sædvanligt når mette deler ud dybt uretfærdigt
fordelt. Det er den værste gang stemmehøsteri.

"pensionisterne har intet fået fra mettes regering" tværtimod
de fik heller intet af mettes et-partiregering

måske alle pensionister skulle praktisere civil ulydighed
.

Interessant pointe, Kurt Jensen. Islams tilhængere har jo bevist, at regeringen kan underkues til underdanighed ved primitiv og afstumpet vold. I takt med at den nye muslimske befolkning i Danmark eksploderer demografisk i disse år, vil vold uden tvivl blive et afgørende politisk middel. Det er jo allerede tilfældet i dag hvor fraværet af vold medfører, at man bliver marginaliseret, nøjagtig som den aldrende oprindelige befolkning og de danske pensionister.

Eksempler på voldens politiske magt i Danmark:
1) Rasmus Paludan er de facto frihedsberøvet; Alle ledere i Hizb ut-Tahrir kan bevæge sig over alt.
2) Det er forbudt at fornærme koranen og skal medføre fængsel; Islams soldater kan råbe "JIHAD! JIHAD! JIHAD!" i gaderne.
3) Det er fuldstændig umuligt at gå med kalot eller flage for Israel i Danmark; Det myldrer med kvinder i islamuniformer over alt i landet og enhver kan flage med arabiske flag.

Her så vi den rigtige Messerschmidt. Det er kun et tyndt lag fernis, der dækker den velklædte og velformulerende
Morten Messerschmidt. Inden under finder man en primitiv flab.

Det er ligemeget om han er flabet, sød, dum, klog, flot eller grim, så længe han stemmer imod lovforslag om indfødsrets meddelelse.

Så kom der endnu en gang en omgang varm luft fra statsministeren!
Alle de pensionister der ikke modtager hel eller delvis ældrecheck har da ikke fået noget som helst, som i absolut intet i Fru Frederiksens regeringstid.
Samtidig er inflationen buldret afsted, lønningerne steget endnu mere, mad og basale fødevarer steget voldsomt.
Og nu kommer så skattelettelser i milliardklassen oven i! Og selvfølgelig mest i lettelser til dem der har deres på det tørre rent lønmæssigt.
Yd og nyd, er jo Mette Frederiksens ordsprog.
Jo tak, vi HAR ydet hele livet. Nu hvor der skal nydes, bliver det kun til krummerne fra de riges bord!
Det er jo nok ikke gået op for regeringen og statsministeren at pensionisternes fødevarer og udgifter i øvrigt, er steget sammen med inflationen. Ganske som i resten af samfundet.

Det bliver nævnt at pensionister der ikke modtager ældrecheck ikke har fået noget - Kan det mon tænkes at de ikke opfylder kriteriet for at kunne modtage den ekstra inflationshjælp på 5000 - der blev udbetalt til modtagere af ældrecheck i foråret 23 -

Takket være de aftaler man indgik i start 90erne om arbejdsmarkedspensioner er mange folkepensionister bedre stillet i dag end de var tidligere - I øvrigt var den aftale man dengang indgik mellem arbejdsmarkedet partere - hvor arbejdstager og arbejdsgiver begge bidrager %vis til ordningen - Et skoleeksempel på hvor langt man kan nå med “ Den danske model “

"... ikke opfylder kriteriet..."

hvorfor spare op når det straffes med modregning?

Ja, pensionister der har små kr. 100.000 i kontanter får intet. Til gengæld betyder det intet at velhavende pensionister har flere millioner i formue, bare den består af malerier, møntsamlinger eller antikviteter som kan sælges efter behov.
Og så er der de smarte pensionister der har pengene i bankboks eller under hovedpuden.
De ærlige pensionister der lever spartansk, de får intet, for de har jo rigeligt.

Først Arne, så Ebert, så…..

Når Socialdemokratiet gerne vil ned på jorden blandt “ægte” danskere/socialdemokrater, ja, så er lektien måske at man ikke skal bruge “virkelige” mennesker i deres reklame-fremstød!

“Man kunne starte med at tale respektfuldt om alle ældre”!

Jo tak, men hvem bragte dem i fedtefadet?

Er det fair over for de stakkels mennesker, der som vi ofte har set direkte eller indirekte bliver udsat for positive og negative kommentarer!

Mette Frederiksen er blevet navnkundig i sin brug af “rigtige” mennesker ude fra “virkeligheden”, når hun holder sine åbningstaler og nytårstaler!

Underforstået at “hun” er en af “vores”, som sad hun og berettede til en komsammen om en eller anden hun havde mødt…

Nu skal I bare høre….

Og når historien er slut, ja….

Så passer den sjovt nok ind i den socialdemokratiske fortælling!?!?

Hvis en eller anden ved bordet taler “damen” imod, ja, så er helvede løs….

“Man kunne starte med at tale respektfuldt om alle ældre”

Ja, det gør man bedst ved at erkende at kun et fåtal af alle ældre er socialdemokrater….

Det Mette Frederiksen reelt mener er at folk imellem 80 og 90 er Danmarks heldigste generation.

De levede højt på efterlønsordningen og lærte at spille golf overalt i verden og aldrig har en generation fyldt så meget i flysæderne. Rødt kød og rødvin bragte dem til alverdens billige restauranter og til sidst skulle alle da også mindst en gang til Thailand!

Det fremgår bare ikke af de socialdemokratiske valgreklamer!

Det ville jo ikke passe ind i den fortælling som Poul Nyrup Rasmussen var den første der turde ændre på!

“Man kunne starte med at tale respektfuldt om alle ældre”

Tænk hvis Mette Frederiksen i de kommende måneder kunne udtale:

“Man kunne starte med at tale respektfuldt om alle landmænd”.

Drop valgreklamer med “virkelige” mennesker!

Det stopper den demokratiske samtale!

Nogle ældre har svinet kloden til med deres arbejdsfrie år betalt af skatteyderne og fløjet fra kontinent til kontinent!

Nogle landmænd har lukket gødning unødvendigt direkte ud i Limfjorden fordi gylletanken allerede var fyldt!

Den menneskeskabte klimakrise!

Hvilke mennesker?

“Man kunne starte med at tale respektfuldt om alle mennesker”

Politik har aldrig været respektfuldt!

Ind imellem skal sandheden frem!

Hvis sandheden er ilde hørt?

Så sørg for at skuespillere spiller socialdemokratiske “virkelige” mennesker!

Så bliver debatten til erhvervsskade-udbetaling til skuespillerne!

Og det ville være fair!

Skuespillere kender betingelserne!

Det gør hverken en Arne eller en Ebert!

I region Midtjylland dør folk på venteliste!

Hvor er de i Socialdemokratiets valgreklamer?

I Socialdemokratiet er Anders Kühnau blot et midtjysk brokkehoved!

Tænk hvis han blev hovedpersonen i Socialdemokratiets næste valgreklame!

“Man kunne starte med at tale respektfuldt om alle folkevalgte socialdemokrater”!

Anders Kühnau overses med vilje af Wammen, Mette og alle de andre socialdemokrater!

Og han møder socialdemokratiske patienter, sygeplejersker, læger, og de døende på venteliste hver dag!

Hver dag….

De er blot ikke med i Mette Frederiksens fortælling!

Arne, Ebert, og mon den næste i alfabetet bliver en kvinde, eller måske et vuggestuebarn med navnet Ida!

“Man kunne starte med at tale respektfuldt om alle vuggestuebørn”

Så kom det hele vist med.