Dansk Folkeparti og Liberal Alliance: Alle har ret til at fake

Morten Messerschmidt

Dansk Folkeparti og Liberal Alliance: Alle har ret til at fake

Et flertal af partierne i Folketinget er enige om forbud mod deepfake i politisk kommunikation - to står udenfor

Morten Messerschmidt, formand for Dansk Folkeparti og Alex Vanopslagh, formand for Liberal Alliance
Billedtekst

Morten Messerschmidt, formand for Dansk Folkeparti og Alex Vanopslagh, formand for Liberal Alliance

Foto: Folketinget, Steen Brogaard/Marie Hald. Grafik: Emil Vendelbo Johansen

Et frivilligt kodeks vedtaget af et flertal af Folketingets partier skal forhindre, at kunstig intelligens bruges vildledende i politisk kommunikation.

Hensigten er at kodekset skal integreres i den frivillige aftale om at bekæmpe fake news, som samtlige af Folketingets partier indgik i 2019

Dansk Folkeparti og Liberal Alliance har dog valgt ikke at bakke op om kodekset.

Initiativet til kodekset blev taget i maj af kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) som reaktion på, at Dansk Folkeparti havde anvendt kunstig intelligens til at generere en satirisk video af statsminister Mette Frederiksen (S).

I den falske video siger Mette Frederiksen, at hun vil afskaffe kristne helligdage som julen og påsken. Til gengæld skal muslimske helligdage indføres i Danmark som nationale helligdage.

Det er øverste niveau på en glidebane

Til Jyllands-Posten udtalte Jakob Engel-Schmidt:

“Det er øverste niveau på en glidebane, der kan ende med at underminere tilliden til hinanden og gøre enhver politisk melding, avisartikel og kunstnerisk udgivelse til potentiel kampplads for, om det er sandt eller falsk. Det ønsker jeg ikke.”

Og kulturministeren har da også grund til at bekymre sig om tilliden til politikerne. Ifølge en analyse fra tænketanken Institut for Vilde Problemer fra 2023 lå danskernes tillid til politikerne lavere end ved samtlige valg siden 1994.

Som svar på, hvorfor Dansk Folkeparti ikke ønsker at bakke op om det frivillige kodeks, udtaler formand Morten Messerschmidt til Ritzau, ifølge Politiken at:

“Vores oplevelse er, at det her er en indskrænkning af den almindelige satire og humor, som man bruger i politik, og det synes vi ikke, er rimeligt.”

Anne-Sofie Søndergaard Bak Madsen

Journalist på Netavisen Pio.

Tilføj kommentar

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.