AE-analyse: Vanopslagh & Co. er præcis lige så ultraliberale som hidtil

Alex Vanopslagh

AE-analyse: Vanopslagh & Co. er præcis lige så ultraliberale som hidtil

Liberal Alliances nye spareplan vil koste 30.000 jobs i det offentlige, konkluderer tænketank

Alex Vanopslagh (LA), formand
Billedtekst

Alex Vanopslagh (LA), formand

Foto: LA

Liberal Alliances nye spareplan vil koste 30.000 jobs i den offentlige sektor i perioden 2026 til 2030.

Det konkluderer Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) i en ny analyse.

AE understreger, at medarbejderbehovet i perioden 2026 til 2030 øges som følge af aldrende befolkning med 9.000.

Dermed efterlader LA’s politik, konkluderer AE-analysen, et samlet gab i det offentlige på 39.000 medarbejdere.

Stadig ultraliberal

Tænketanken understreger, at Liberal Alliances nye spareplan er præcis lige så ultraliberal som partiets hidtidige 2035-plan.

Eneste forskel er, at LA nu fremlægger en fireårig plan, der skal gælde for næste valgperiode - hvor partiets hidtidige 2035-plan (Fremlagt i 2022) var en 13-årig visionsplan:

Det er grundlæggende den samme politik, som Liberal Alliance hele tiden har haft

“Bundlinjen er, at man ikke kan kalde det her et ryk mod midten. Det er grundlæggende den samme politik, som Liberal Alliance hele tiden har haft. Og hastigheden i nedskæringerne er den samme som i deres gamle 2035-plan. De zoomer bare ind på nogle færre år,” siger senioranalytiker hos AE, Gustav Elias Dahl til Politiken.

LA-ordfører - næsten - enig

Liberal Alliancemeldte i sidste uge ud, at partiet ikke længere vil indføre en 10-procents-besparelse på den offentlige sektor over en 13-årig periode, som det fremgik af partiets2035-plan.

En sådan besparelse havde over en fireårig periode betydet en nedskæring på cirka 19 milliarder kroner, noterer AE.

I stedet vil LA nu indføre andre sparekrav på administration og på kommunale serviceniveauer for et beløb i størrelsesordenen 18 milliarder kroner.

Dermed lægges der op til besparelser i samme størrelsesorden som i partiets 2035-plan, hedder det i AE-analysen.

LA’s finansordfører Ole Birk Olesen er enig i, at LA’s nye fireårige plan vil koste et stort antal offentligt ansatte jobbet. Over for Politiken anslår han, at planen vil koste cirka 25.000 offentligt ansatte jobbet.

Analysens hovedkonklusioner

Her er AE-analysens hovedkonklusioner:

  • Hvis man dækker det demografiske træk for perioden 2026-2030, men samtidig gennemfører besparelser for 18 milliarder kroner, som Liberal Alliance har foreslået, vil det samlet set betyde en reduktion i budgettet på cirka fem milliarder kroner. Det svarer til at skære antallet af offentligt ansatte med 30.000 personer.

  • I perioden 2026-2030 er der et betydeligt demografisk pres. For eksempel vokser antallet af ældre over 80 år med 65.000. Derfor skal der ansættes flere medarbejdere, hvis medarbejdernormeringer i velfærden skal forblive uændrede.

  • Dækkes det neutrale udgiftsbehov, vil den offentlige beskæftigelse stige med omkring 9.000 personer i perioden 2026-2030, som følge af den demografiske udvikling. Dermed efterlader Liberal Alliances spareforslag et gab på i alt 39.000 medarbejdere sammenlignet med et scenarie med uændrede medarbejdernormeringer.

Jan Kjærgaard

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.

Tilføj kommentar

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.