Annonce

Messerschmidt hjemsøges af fortiden: "DF har vel været Putins bedste ven i Danmark"

Tidligere indenrigs- og økonomiminister henter afslørende Putin-citater fra DF-fortiden frem i lyset
Foto: Netavisen Pio/Jan Kjærgaard
Morten Messerschmidt (DF), formand
“Rusland, Kina og Iran er en akse, som truer vores verden. Desværre har de liberale ledere, som igennem mange år har styret Vesten, selv skabt problemerne. Måske var det på tide at vælge nogle andre?”

Sådan skriver DF-formand Morten Messerschmidt på det sociale medie X - i tilknytning til en otte minutter lang video, hvor Messerschmidt analyserer verdenssituationen gennem de seneste årtier.

vesten har nølet

Undervejs i videoen siger Messerschmidt, at “vesten har nølet” i forhold til, hvordan man skulle reagere “på de autokratiske bevægelser, der er kommet frem under Putin”.

"Den må du sgu længere ud på landet med"

I videoen konstaterer Messerschmidt også, at Vesten har været “naiv” i forhold til Rusland og Putin. Og det har forårsaget meget af den ulykke, der har ramt Ukraine.

Messerschmidt-enetalen er blevet for meget for tidligere indenrigs- og økonomiminister i VLAK-regeringen, Simon Emil Ammitzbøll-Bille.

På X skriver han således til Morten Messerschmidt:

“Den må du sgu længere ud på landet med, Morten Messerschmidt - DF har vel været Putins bedste ven i Danmark….”

Simon Emil Ammitzbøll-Bille vedhæfter en artikel fra mediet Mandag Morgen fra 2016.

I artiklen citerer mediet DF’s daværende udenrigsordfører, Søren Espersen, for at mene, at Danmark burde samarbejde mere med Putin:

Vejen frem med Rusland er dialog

“Vejen frem med Rusland er dialog,” lød det fra Espersen i Mandag Morgen.

Af samme artikel fremgår, at mediet ugen forinden havde interviewet DF’s daværende forsvarsordfører, Marie Krarup, for at mene, at EU er en større trussel mod Danmark end Rusland. Af samme grund ønskede hun EU lagt i graven og føjede til:

“Hvis Putin eller Marine Le Pen kan hjælpe med til det, så er det helt fint. Om det så var Fanden selv.”

placeholder

Hverken Morten Messerschmidt eller Søren Espersen har reageret på Ammitzbøll-Billes opslag på X.

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

“Vejen frem med Rusland er dialog,” siger Søren Espersen. Ja, hvad ellers? Mener Ammitzbøll at vejen frem er krig?

De seneste par år har vist med al ønskelig tydelighed, at vejen frem med Rusland ikke er krig, for så vidt at Ukraine, på trods af massiv støtte fra NATO, ikke er kommet et skridt nærmere på de politiske mål, som den ukrainske regering har sat sig. Tværtimod tyder mere og mere på, at den ukrainske hær står over for et snarligt sammenbrud. Til den tid bliver ukrainerne tvunget til at indgå i en dialog med Rusland, hvad enten de ønsker det eller ej.

Og imens kan de danske fregatter hverken sejle eller skyde, de nye danske artillerikanoner er røget på venteliste og kan ikke forventes at blive leveret før om et år eller to, og Forsvaret er ikke engang i stand til at bemande en enkelt brigade.

Men selvfølgelig vil Ammitzbøll ikke tale med russerne, så hellere gå til angreb, selv om det er tydeligt for enhver med øjne i hovedet, at Forsvarets ikke er i en tilstand, hvor vi kan angribe nogen som helst.

Er ved at læse Kim Leines nøgleromaner om danske (DF?) politikeres samarbejde med Putin - meget underholdende at holde på mod gårsdagens artikel om Marie Krarup og Messerschmidts Putin-kærlighed.
Der er troldefabrikker i Rusland - og så er der dem, der har kontor på Christiansborg ...

På min læseliste har jeg -Historien som våben- af Morten Lassen - Har lige fået den leveret fra bogklubben og ser frem til at dykke ned i en bog om historiesyn og -brug i det russiske samfund , siden Putin kom til magten -
Når man taler om dialog med Putin kan man starte med de relevante spørgsmål som Lassen har listet op på bagsiden af bogen ?

Hvorfor bliver russiske kampvogne velsignet af ortodokse præster ?

Hvorfor er Stalin atter populær i Rusland ?

Og hvorfor sammenligner Putin sig selv med Peter den Store ?

Og lidt mere tekst fra bagsiden af bogen -

‘Siden invasionen i Ukraine har propagandamaskine spredt sine løgne, og et mørke midt på dagen har lagt sig over det russiske samfund- I tv -i børnehavernes sandkasser-på gader og stræder-overalt marcheres der i takt mod en lysende fortid -