100 sager rejst i kølvandet på Den Sorte Svane
100 sager rejst i kølvandet på Den Sorte Svane
TV-dokumentar har fået Erhvervsstyrelsen til at kaste et kritisk blik på lyssky kriminelle
Fasar Abrar Raja, tidligere Bandidaos-rocker - i selskab med forretningsmanden Martin Malm - i skjulte optagelser fra 'Den Sorte Svane'
I forlængelse af TV2-dokumentaren ‘Den Sorte Svane’ har Erhvervsstyrelsen rejst 100 sager som et led i en ekstra kontrolindsats i selskabskontrollen.
Det oplyser Erhvervsministeriet.
Selskaber skal tvangsopløses
“De kriminelle er ekstrem kreative. Godt arbejde af Erhvervsstyrelsen, som allerede har afsluttet 40 af sagerne,” skriver erhvervsminister, Morten Bødskov (S), på det sociale medie X.
De kriminelle er ekstrem kreative
Langt de fleste af sagerne, som er afsluttet, er endt med at selskabet skal tvangsopløses ifølge Erhvervsministeriet.
Kriminelle og svindel
Da TV-dokumentaren Den Sorte Svane over fem afsnit blev sendt i maj og juni vakte det stor opsigt.
Dokumentaren viste, hvad der foregik i den kriminelle underverden, og hvordan underverdenen i det skjulte fik hjælp til de kriminelle aktiviteter af advokater, revisorer, konsulenter og rådgivere fra overklassen.
Dokumentaren viste blandt andet, hvordan kriminelle svindlede med livsfarlig asbest og store mængder forurenet jord.
Også erhvervsmanden, entreprenøren, det tidligere socialdemokratiske medlem af Køge Byråd, Carl Richard Christensen - alias ‘Køge-Calle’ - blev afsløret i at hjælpe kriminelle.
Det kom efterfølgende frem, at Køge-Calle jævnligt mødtes med den nu forhenværende gruppeformand for Socialdemokratiet i Køge, Erik Swiatek.
Tilføj kommentar