Annonce

5 film du bør se i efterårsferien

Anbefaling: Rock og rul, krig, tykke damer og en dreng, der helst vil kaldes Squash. Her 5 gode film med både handling og holdning.
Ja, den god nok! Lige om lidt er efterårsferie, og for mange af os danskere er det lig med gode filmoplevelser og efterårshygge. Mangler du inspiration til, hvilken film du skal se, er her 5 film, vi hos Netavisen Pio synes I skal se.

Borris B. Benjamin Bertram: Krigsfotografen (2019)

Det ene øjeblik er vi med ham, når han befinder sig i kampklædte krigszoner. Det næste øjeblik befinder vi os hjemme i lille Danmark, hvor han tager imod sin datters studentervogn. I den biografaktuelle ”Krigsfotografen” følger instruktør Boris B. Bertram således den hæderkronede fotograf Jan Grarup og hans tre børn i et forløb på næsten seks år.

En rå og smuk dokumentar

Mange kender umiddelbart nok mest Jan Grarup som manden, der i 30 år råt for usødet skildrer en verden af krig, sult og fattigdom. Som f.eks. i bogen “And Then There Was Silence” fra 2017. Den barske virkelighed rammer imidlertid ham selv, da hans kone og børnenes mor bukker under for en dødelig kræftsygdom i 2015, og han således pludselig står alene med forældreansvaret efter mange års flygtig tilstedeværelse.

placeholder

Jan ønsker dog at fortsætte. Men hænger vejsidebomber og snigskytter sammen med at have ansvar for fire børn? Og så fald hvordan? Med ”Krigsfotografen” har Boris B. Bertram lavet om smerte, arbejde og ansvar. En rå og smuk dokumentar, der går tæt på arbejdet som prisbelønnet stjernefotograf og hverdagen som elsket familiefar, og der samtidig afslutter filmen trilogien om international konfliktløsning med ”Diplomacy” fra 2008 og ”Bush, Blair og Fogh – Krigskampagnen” fra 2013.

Boris Benjamin Bertram: ”Krigsfotografen”. 1:18 minutter. Camera Film. PRÆMIERE: 19.09.2019

Louise Detlefsen og Louise Kjeldsen: Fat front (2019)

Verden kommer i mange former og farver. Ofte er det dog sjældent lige netop dét indtryk, man får efter en indkøbstur i centret, lidt scrollen rundt på nettet eller en dags arbejde, hvor alt fra udstillingsvinduer, online annoncer til pauserummet synes at være tilstrækkeligt tilplastret med velvoksne bryster, glat hud og strittende bagdele til, at selvom man blot er sølle streg i luften skal være af en noget særlig støbning, hvis de ikke skal udvikle selvværdsproblemer.

I den snart biografaktuelle ”Fat Front” giver instruktørerne Louise Detlefsen og Louise Kjeldsen ordet til en gruppe kvindelige skandinaviske kropsaktivister. Dokumentaren følger tæt sine hovedpersoner, som kæmper for at slippe af med vægtens skammende åg, der vejer mere end de ekstra kilo.

Kvinderne giver den allestedsnærværende fedmeudskamning kamp til stregen

Kvinderne giver den allestedsnærværende fedmeudskamning kamp til stregen og kræver respekt, accept og ligeværd i et sygt, slanke-fikseret samfund, hvor appelsinhud, deller og strutmave sjældent får meget plads i gadebilledet. Med andre ord giver filmen stemme til det såkaldte kropspositivistisk oprør, vi oplever i disse år, og giver således nyt og anderledes blik på kroppen gennem sit kunstnerisk blik på mangfoldighed.

placeholder

Louise Detlefsen har tidligere stået bag den anmelderoste Hjerterdame fra 2018 om LO-formanden Lizette Risgaard. Nu har hun lavet en humorfyldt og stærk film om skam og frigørelse, om livsglæde og fællesskabets kraft.

Louise Detlefsen og Louise Kjeldsen: ”FAT FRONT”. 1:28 minutter. Hansen & Pedersen. PRÆMIERE: 10.10.2019

Claude Barras: Mit liv som squash (2016)

Hvis du ikke bare er på udkig efter en sjov børnefilm, men også er ret glad for dem, der samtidig har lidt mere kant, ja, så er Claude Barras Oscar-nominerede og anmelderroste animationsfilm, ”Mit liv som Squash”, sandsynligvis lige noget for dig.

Filmen bygger på Gilles Paris’ franske børnebog ”Autobiographie d'une Courgette” fra 2002, og handler om den 9-årige Ikaros, der bliver anbragt på et børnehjem, da hans alkoholiserede mor (sandsynligvis) dør efter et fald ned ad en trappe.

Et varmt og smukt blik for de svigtede børnehjemsbørn

Her møder den forældreløse dreng, der nu helst vil kaldes Squash, andre børn, der har det svært ligesom ham selv. Som f.eks. Simon, hvis forældre der er narkomaner; Ahmed, hvis far der sidder i fængsel; Johannes’ mor, hvis er psykisk syg; Bea, hvis mor der er blevet udvist, og Alice, der blev et misbrugt af sin far.

Hvad der umiddelbart lyder som en tough fortælling for de mindste, er dog mest af alt en elegant og filmisk balanceakt mellem barske baggrundshistorier og humoristisk sans. Med et varmt og smukt blik for sine svigtede børnehjemsbørn har schweiziske Claude Barras således på fornem vis skabt en poetisk og livsbekræftende fortælling om, hvordan det er muligt at komme videre på trods af svigt eller tragedier i rygsækken.

placeholder

Swiper du således frustreret rundt i Netflix's enorme samling og er du bare mest til hjemmebio og bland-selv-slik end biografen inde i byen, bør du derfor tune ind på Filmstriben, hvor store og små har mulighed for at tilbringe lidt over en time i selskab med den lille Squash.

Claude Barras: ”Mit liv som Squash” 1:10 minutter. Angel Films. 2017 (Find filmen her på på Filmstriben)

Gavin Fitzgerald og Charlie Lightening - Liam Gallagher: As it was (2019) 

I 2018 fik den irske instruktør Gavin Fitzgerald (Conor McGregor: Notorius red.) et lidt uventet opkald. Det var Warner Music. Det amerikanske pladeselskab fortalte de havde en dokumentar om Liam Gallagher i støbeskeen. Inden for blot få uger var de så småt i gang, og året efter havde filmen ”As It Was” præmiere.

Selvom den tidligere Oasis-sanger bestemt er blevet dokumenteret en hel del gange i årernes løb, blandt andet i Mat Whitecross’ prisvindende ”Supersonic” fra 2016, hvor han delte spotlys med storebror Noel Gallagher, er der god grund til at få den her bestilt hjem fra din digitale købmand.

Noget så sjældent som den ærlige og følelsesladede fortælling

Med en fremragende blanding af arkivmateriale og nye interviews giver makkerparret Gavin Fitzgerald og Charlie Lightening os nemlig noget så sjældent som den ærlige og følelsesladede fortælling om hvordan en af rockhistoriens markante stemmer ramlede ned fra svimlende højder i rockbandet Oasis til igen at satse alt på en solokarriere, der skal sende ham tilbage på toppen af hitlisterne.

placeholder

Gennem en blanding af arkivmateriale fra Oasis-tiden samt nye interviews med venner, familie og manden, himself, hører vi om druk, bitre retssager og ikke mindst et anstrengt forhold til storbror Noel. Har far brug for alenetid eller bare tid sammen med gutterne, er denne fængslende dokumentar et godt bud på hvordan man redder drengerøvshyggen.

Gavin Fitzgerald og Charlie Lightening: ”As It Was” 1:25 minutter. Madman Films. 2019

Gurinder Chadha: Blinded by the light (2019)

Året er 1987. England er ramt af en stigende arbejdsløshed og en hjerteløs racisme. Og den lille industriby Luton er ingen undtagelse. For 16-årige Javed, der er af indisk afstamning, ser fremtiden ikke mindst derfor ganske håbløs ud. Og sandsynligheden for at han snarere ender som taxachauffør eller grønthandler fremfor realiserer drømmen om at blive forfatter, er betydelig. I hvert fald hvis det står til hans far. Lige indtil han bliver introduceret til Bruce Springsteens musik.

”Blinded by the Light” er instrueret af Gurinder Chadha (”Bedre end Beckham” red.), og er en charmerende take på musicalgenren og en fortolkning af ” Greetings from Bury Park: Race, Religion and Rock N’ Roll”, journalist Sarfraz Manzoors selvbiografi om at vokse op i et uromantisk forstadsliv, hvor Margret Thatchers neoliberale jerngreb måske nok regerer landet. Men hvor The Boss vinder til sidst.

Da Sundance-festivalen løb af stablen tilbage i januar, var det en af de film, der løb med en hel del opmærksomhed

Da Sundance-festivalen løb af stablen tilbage i januar, var det en af de film, der løb med en hel del opmærksomhed, hvad der nok ikke mindst skyldtes, at filmen kostede hele 15 millioner dollars at få fingrene i ved festivalen, og den blev dermed en af de allerdyreste film ved festivalen.

placeholder

Men ”Blinded by the Light” er samtidig også en inspirerende hyldest til musikkens kraft. Et bevægende coming-of-age-drama om møde mellem generationer og kulturelle kløfter. Både hvad angår omverdenen og ens eget ophav.

Med ikoniske kæmpehits fra Bruce Springsteen, fra “Badlands” til ”Thunder Road”, på soundtracket er filmen absolut must for enhver Bruce Springsteen-fan. Men også for dig, der er i humør til feel good film med et blik for konflikter, vi også oplever i dag.

Gurinder Chadha:”Blinded by the Light” 1:54 minutter. Warner Bros. PRÆMIERE:17.10.2019

Kulturskribent og anmelder


Flere artikler om emnet