En ny formand markerer en ny tid, og jeg synes, det er på tide, at én konkret ting får mere opmærksomhed i samfundet. Lærerprofessionen bliver talt ned – både af lærere selv og af andre. Det skal der gøres noget ved!

Jeg husker tydeligt de chokerede, overraskede kommentarer fra min omgangskreds, da jeg første gang gav til kende, at jeg overvejede at starte på læreruddannelsen. ”Du skal da meget længere op”, ”Det havde jeg ikke troet om dig. Man har altid troet du skulle noget mere” og ”Det er et hårdt job, flot du tager den.”.

Jeg husker første gang, jeg som lærerstuderende og spritnyt medlem af fagforeningen fik et Folkeskolen-magasin ind ad brevsprækken. På forsiden tronede den politiske kommentator Lars Trier Mogensen frem med en alvorlig mine.

Brok og suk var den daglige kost

Under et portrætbillede af ham stod noget i stil med: ”5 tegn på, at læreren har mistet sin status” som en del af en større artikelserie.

Sikke en lussing at blive stukket få måneder efter studiestart for hundredvis af lærerstuderende lander over, tænkte jeg.

Alligevel står den bitre, opgivende stemning på lærerværelset tilbage

Jeg husker min første praktik. På trods af dygtige, engagerede lærere fyldte alt det, der var hårdt, mere, end det der var godt.

Det fyldte så meget, at vi som praktikanter til sidst måtte spørge lærerne, om de egentlig var glade for deres job. Det var de heldigvis. Men alligevel står den bitre, opgivende stemning på lærerværelset tilbage. Brok og suk var den daglige kost.

Går ud over børnene

Konsekvenserne af dårlig omtale er tydelige. Mange – særligt de dygtigste – vælger læreruddannelsen fra. Flere nyudklækkede lærere vælger at arbejde andetsteds end grundskolen eller har planer om at læse direkte videre på universitetet.

Det går til syvende og sidst ud over børnene i skolen. Skal børnene have den dannende, kompetencegivende, lærerige, udfordrende, inkluderende folkeskole, de fortjener, starter det med dygtige lærere.

Lærere, der er stolte af deres fag. Lærere, der har valgt lærerprofessionen til og ikke som en konsekvens af, at 1., 2. og 3.-prioriteten på ønskelisten over studiepladser ikke kunne opfyldes.

Gør en konkret forskel

Alle job er hårde.

Sygeplejersken på hospitalet og SOSU-assistenten på plejehjemmet løbet stærkt, mens mureren og jord-beton-arbejderen håndterer tunge løft hver dag, og advokaten sammen med konsulenten arbejder over igen.

Lærerjobbet er også hårdt. Men der er så meget, der opvejer det. Muligheden for at gøre en konkret forskel for børn, kreativitet og selvbestemmelse i klasserummet, at se børn udvikle sig og meget mere. Lad os huske den del af fortællingen.

Jeg håber, at du, Gordon, vil gå forrest for at tale lærerprofessionen op.

Kærlig hilsen en stolt, kommende lærer