Forsker: Vi skal til at tage os sammen, hvis folkeskolen skal overleve

Landets dygtige lærere flygter fra Folkeskolen. Årsagen kan diskuteres, men både folkeskoleforsker og S-undervisningsordfører kalder på handling. 
Det er hårde tider på mange af landets folkeskoler, som i stigende grad har svært ved at rekruttere og fastholde kvalificerede skolelærere. Det betyder, at mange af landets skoleelever i perioder undervises af nyudklækkede studenter eller vikarer, som ikke har samme faglige ballast, som de uddannede lærere.

Der er forskellige bud på, hvad rekrutteringsproblemet skyldes: Folkeskolereformen i 2013, at der er for stort et arbejdspres i forhold til lønnen, eller at privatskolerne i dag kan tilbyde langt mere attraktive arbejdsvilkår?

Danmarks Lærerforening peger på Folkeskolereformen i 2013 som den store synder, men det er der ikke endnu tilstrækkeligt forskningsmæssigt belæg for, mener folkeskoleforsker Andreas Rasch-Christensen, ph.d. og forsknings- og udviklingschef på VIA University College. Til gengæld er han overbevist om, at der skal ske seriøse politiske tiltag på området, hvis vi vil bevare folkeskolen, som vi kender den:

"Ellers er jeg bekymret for, at vi ikke længere vil have folkeskolen som forældrenes primære valg, og det kan efterlade folkeskolen som et sted, hvor der er en meget stærk koncentration af udsatte og svage elever,” siger han til Netavisen Pio.

Omfattende mangel i alle landsdele
Som tidligere beskrevet melder alle landsdele i Danmark nu om ”omfattende mangel” på lærere. Det billede bekræftes af en undersøgelse foretaget af KL blandt 79 kommuner, som viser, at 41 procent af kommunerne oplever mangel på kvalificeret arbejdskraft på skoleområdet. Og 43 procent mener, at det er blevet sværere at rekruttere lærere inden for de sidste tre år.

Vi står her og nu med et problem, hvor der er børn i skolen, der ikke får den undervisning, de skal have.

Det betyder ifølge Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening, at ”vi står her og nu med et problem, hvor der er børn i skolen, der ikke får den undervisning, de skal have.”

Ifølge Danmarks Lærerforening tog lærerflugten fart efter folkeskolereformen i 2013.

”Det var de nye regler for lærernes arbejde og folkeskolereformen i en skøn samdrægtighed, der satte skub i det her,” siger Anders Bondo Christensen.

Det billede bekræftes blandt andet af en undersøgelse foretaget af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd i 2017, som konstaterer en stigning i antallet af ansatte i lærerstillinger uden erhvervskompetencegivende uddannelse fra 11,9 procent i 2013 til 16,4 procent i 2015.

Der manglede også lærere før reformen
Men noget kunne tyde på, at årsagen til lærermanglen ikke er helt så entydig. I hvertfald eksisterede problemet også før reformen. I 2009 skrev Dagbladet Information: “Lige nu mangler de danske skoler lærere til 2.700 stillinger, og lærermanglen er steget med 22 procent siden sidste år.” Det skrev de på baggrund af en undersøgelse foretaget af Danmarks Lærerforening, og avisen beskrev allerede dengang, at den store “stigning i lærermanglen er en bombe under undervisningskvaliteten og elevernes færdigheder.”

Jeg mener, at tallene er for usikre i forhold til, at man kan sige, at det præcis er reformen, der er årsagen.

Ifølge Andreas Rasch-Christensen findes der ikke undersøgelser med sammenlignelige tal fra før og efter reformen, og det gør, at det er særdeles vanskeligt at konkludere, hvor stor en rolle skolereformen reelt har spillet i forhold til de nuværende rekrutteringsproblemer.

"Jeg mener, at tallene er for usikre i forhold til, at man kan sige, at det præcis er reformen, der er årsagen", siger Rasch-Christensen og tilføjer, at der er blevet foretaget en række kvalitative undersøgelser efter reformen, hvor lærerne selv giver udtryk for, at deres utilfredshed skyldes, at de ikke kan udføre deres arbejde tilfredsstillende på grund af de ændrede arbejdsvilkår, som reformen medførte.

“Jeg mener, at det er en kvalificeret antagelse at gå ud fra, at der er noget i denne periode, som har presset skolerne, og at det har medført en lærerflugt. Men jeg synes ikke, at billedet er helt klart,” siger Rasch-Christensen, som også vurderer, at privatskolernes stigende popularitet spiller en væsentlig rolle:

“Vi kan se, at der er en stigende søgning mod privatskolerne og det er klart, at det har åbnet et jobmarked for nogle lærere, som i en del tilfælde vil kunne finde bedre arbejdsvilkår i privatskolerne, hvor der ofte er færre elever i hver klasse.”

Christiansborg skal sikre økonomiske rammer
Annette Lind, undervisningsordfører i Socialdemokratiet og tidligere folkeskolelærer og -leder, vurderer, at folkeskolereformen har været én faktor blandt flere andre:

Nu handler det om at se fremad og finde ud af, hvordan vi får det til at hænge sammen.

“Jeg er ikke blind for at sige, at selvfølgelig har reformen også spillet ind på det her. Men nu handler det om at se fremad og finde ud af, hvordan vi får det til at hænge sammen.”

Hun opfodrer til, at der igen skabes rammer, som gør, at man føler, at det er attraktivt at være lærer.

"Vi ved, at der er kommet flere undervisningstimer, opgaverne er blevet større og økonomien er ikke fulgt med. Når der kommer flere opgaver, skal de stå mål med den økonomi, der er. Det skal vi være med til at sikre fra Christiansborg.”

Rum til kommunale løsninger 
Andreas Rasch-Christensen forklarer, at nogle kommuner har formået at øge lærernes trivsel ved at udarbejde lokale aftaler om, hvorvidt lærerne skal være fysisk tilstede på skolen hele dagen, og hvordan arbejdstiden i det hele taget skal anvendes. Den kommunale tilpasning, mener han, kan være et vigtigt redskab:

“Jeg tror det med, at nogle kommuner går ind og laver lokale aftaler er et fornuftigt skridt. Og så tror jeg, at man bliver nødt til at acceptere, at store dele af lærernes arbejde ikke er at undervise, de skal også forberede og efterbehandle undervisningen, ligesom der skal være plads til skole-hjem-samarbejdet med forældrene,” siger Andreas Rasch-Christensen og tilføjer:

Vi bliver nødt til at erkende, at hvis vi vil have en skole, der er folkets og det primære skolevalg, så skal vi til at tage os sammen.

“Man kan ikke bare blive ved med at fylde på. I dag laver man af og til nogle drypvise satsninger, hvor man giver skoler med mange udsatte elever nogle ekstra midler. Det er fint nok, men vi har brug for, at skolerne over det lange seje træk har mulighed for at gøre tingene bedre, og det kræver en opjustering af de eksisterende kommunale skolebudgetter. Vi bliver nødt til at erkende, at hvis vi vil have en skole, der er folkets og det primære skolevalg, så skal vi til at tage os sammen.”

Ministeren i samråd
Annette Lind påpeger derudover, at der lige nu ikke bliver uddannet lærere nok, og at det er et vigtigt element i forhold til at løse lærermanglen:

“Vi skal sikre, at der bliver uddannet lærere nok, og det gør der ikke lige nu. Derudover skal vi også sikre, at der skal være læreruddannelser i hele landet, for i dag lader det til, at lærermanglen er større i de områder, hvor der er langt til en læreruddannelse.”

Hele oppositionen har på Annette Linds opfordring indkaldt undervisningsminister Merete Riisager i åbent samråd i marts, hvor hun håber at få svar på, hvad regeringen vil gøre, for at komme lærermanglen til livs.


Kommentarer fra Facebook