Nationale test: Eleverne i folkeskolen er blevet dårligere til at læse og regne

I målsætningen for folkeskolen skal 80 procent af eleverne være gode til at læse og regne. Men resultaterne fra de nationale test viser, at det går den forkerte vej. Stærkt bekymrende, mener minister.
Foto: Colourbox
Eleverne i den danske folkeskole er blevet dårligere til at læse og regne.

Sådan lyder konklusionen i hvert fald, hvis man måler det ud fra resultaterne i de seneste nationale test for sidste skoleår.

Det er Børne- og Undervisningsministeriet, som har offentliggjort den årlige statusredegørelse for folkeskolens udvikling, der holder resultaterne fra de nationale test op mod de nationale mål for folkeskolen.

De nationale mål for folkeskolen

  1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.

Resultatmål 1.1: Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test.Resultatmål 1.2: Andelen af de allerdygtigste elever i læsning og matematik skal stige år for år.

  1. Folkeskolen skal mindske betydning af social baggrund ift. faglige resultater.

Resultatmål 2.1: Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år.

  1. Tilliden til trivslen i folkeskolen skal styrkes bl.a. gennem respekt for professionel viden og praksis.

Resultatmål 3.1: Elevernes trivsel skal øges.

De tre nationale mål for folkeskolen blev vedtaget i forbindelse med folkeskolereformen fra 2013.

Forligskredsen består af Socialdemokratiet, Radikale Venstre, SF, Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Konservative.

Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet

Resultaterne for skoleåret 2018/19 viser, at der i gennemsnit er 70 procent af eleverne, som opnår et godt resultat i de nationale test i læsning, mens 77 procent af eleverne opnåede gode resultater i matematik.

Det er et fald på henholdsvis to og ét procentpoint sammenlignet med skoleåret 2017/18.

Dermed blev resultatmålet, om at mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test, ikke indfriet i skoleåret 2018/19.

 

Minister: ”Stærkt bekymrende”

Udviklingen vækker bekymring hos børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S).

”Det er jo slet ikke meningen, at det skal gå i denne retning. Basale kompetencer er fuldstændig fundamentale for ens læring og fremadrettet for et ungt menneskes trivsel og de muligheder, som man får i tilværelsen,” siger hun til Jyllands-Posten.

Det er jo slet ikke meningen, at det skal gå i denne retning

Siden 2014 – hvor folkeskolereformen blev indført – har der været en nedadgående tendens i resultaterne for læsning.

”Resultaterne for læsning er stærkt bekymrende. Det er simpelthen ikke i orden, at knap hver tiende elev i 8. klasse klarer sig dårligt i læsning. Her har vi et stort socialt problem, som risikerer at følge de her børn resten af deres liv – med de negative konsekvenser det får for resten af samfundet,” siger Pernille Rosenkrantz-Theil ifølge Børne- og Undervisningsministeriet.

Her har vi et stort socialt problem

Hun mener, det er for tidligt at drage konklusioner om, hvad løsningen skal være, men peger på, at der er for meget ”overstyring” af folkeskolen, skriver Jyllands-Posten.

Lærerne: Det er folkeskolereformens skyld

En stor del af forklaringen på den negative tendens i forhold til elevernes læsefærdigheder skyldes, at der over en årrække er blevet længere mellem de uddannede lærere, ligesom også nedlagte stillinger er en central årsag. Det mener i hvert fald lærernes fagforening:

”Der er færre og færre lærere i den danske folkeskole. Det er faktisk sådan, at 18 procent af lærerstillingerne i folkeskolen er nedlagt på bare ti år. Og så kan man ikke forvente, at man laver mirakler ude i skolerne og betydeligt bedre resultater,” siger Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening, til Jyllands-Posten.

18 procent af lærerstillingerne i folkeskolen er nedlagt på bare ti år

Over for selvsamme avis kritiserer Anders Bondo Christiansborg-politikerne for at ”formulere nogle flotte målsætninger” uden at følge op på dem, ligesom han også mener, at folkeskolereformen har været med til at presse skolerne.

Forældrene: Uro i klasserne er årsagen

Hos Skole og Forældre, der er en landsorganisation for skolebestyrelser og forældre til børn i folkeskolen, peger man på uro i klasserne som en stor del af forklaringen på den negative udvikling.

Lavere klassekvotienter, så der er færre børn per voksen

”Vi oplever rigtig mange steder, at forældre synes, der er for meget uro i klasserne. Og hvis der er for meget uro, er det svært at bevare det faglige fokus og lære det, man skal. En del af det, man kan gøre, er at fastsætte lavere klassekvotienter, så der er færre børn per voksen,” siger Rasmus Edelberg, formand for Skole og Forældre, til Jyllands-Posten.

Student på Netavisen Pio


Kommentarer fra Facebook