Ny prøve i folkeskolen: Elever skal aflægge prøve i madkundskab og musik

Elever skal nu til prøve i de kreative fag for at sikre bedre balance mellem det boglige og praktiske, siger minister. Forkert vej at gå, mener faglært.
Foto: Colourbox
Fra næste skoleår skal folkeskoleelev aflægge prøve i et af de toårige praktiske og kreative valgfag ved udgangen af 8. klasse.

Det fremgår af en ny prøvebekendtgørelse fra Børne- og Undervisningsministeriet.

Resultatet af prøven i det praktiske/kreative fag vil desuden blive medregnet i elevens samlede karaktergennemsnit for folkeskolens afgangseksamen i 9. klasse.

Minister: En uskik kun at måle børn i de boglige fag

Folkeskolen skal være for alle, og eleverne skal møde både boglige og praktiske udfordringer. Men igennem en årrække har de praktiske, kreative og musiske fag langtfra fået det nødvendige fokus, mener børne- og undervisningsministeren.

Det er regeringens ambition, at flere unge skal vælge en erhvervsuddannelse

”I folkeskolen danner vi hele mennesker, der både kan regne og læse, men også lave mad, være kreativ og spille musik. Nogle er gode til de boglige fag, og andre er bedre til de praktiske/musiske fag,” siger Pernille Rosenkrantz-Theil (S) ifølge Børne- og Undervisningsministeriet.

De nye prøver skal få flere unge til at gå i den faglærte vej i stedet for – som størstedelen af de unge gør i dag – at vælge en gymnasial uddannelse.

”Det er regeringens ambition, at flere unge skal vælge en erhvervsuddannelse, og interessen for det starter selvfølgelig allerede i folkeskolen. Det er derfor godt, at der nu bliver skabt en bedre balance mellem boglige og praktiske fag,” siger hun.

Det har været en fejl, at eleverne hidtil kun er blevet bedømt for deres præstationer i de boglige fag.

Jeg har altid ment, at det var en uskik, at man kun måler børn på de boglige fag

”Jeg har altid ment, at det var en uskik, at man kun måler børn på de boglige fag. For vi er som mennesker skruet forskelligt sammen. Vi skal huske på, at vi har brug for børnene, uanset hvem de er, og hvad de er bedst til, og det signal skal vi også sende til dem,” siger Pernille Rosenkrantz-Theil til DR Nyheder.

Udlært kok: Ikke den rigtige vej at gå

Andreas Hvilsom tog kokkeuddannelsen og arbejder i dag som kok hos Meyers Kantiner.

Han mener ikke, at en ny eksamen i folkeskolen er den rigtige vej at gå.

”Tanken er god. Det er godt, at der kommer mere fokus på de her ting. Men det bliver for resultatorienteret. Det her er ikke måden til at motivere og skabe begejstring omkring de kreative fag. Det kreative er som regel ikke resultatorienteret – det er kreativt. Og det skal ikke måles og vejes. Det kreative er en proces,” siger Andreas Hvilsom til Netavisen Pio.

Det bliver for resultatorienteret

Han udtrykker bekymring for, at det kan have en bagside at indføre endnu en eksamen – også selvom det er i et praktisk/kreativt fag.

”De unge mennesker, der vælger for eksempel håndværksvejen, gør det ofte, fordi de ikke er så boglige og stærke i skolen. Jeg synes jo, det er sådan lidt bagvendt, at man vil have ikke-særligt-skolebegejstrede unge mennesker til pludselig at skulle op og have en eksamen i det her og have en karakter. Det er nærmest lidt paradoksalt.”

Det er typisk politikerne

Andreas Hvilsom mener, at folkeskolen er blevet for resultatorienteret i stedet for at være læringsorienteret. Og det er primært politikernes skyld, mener han.

”Det er det typiske med, at politikerne gerne vil have nogle resultater. Noget, der er målbart, sådan lige nu og her. Men det er bagvendt i forhold til at få flere ud i håndværksfagene, fordi det som regel er unge, som ikke er så gode til det med skolen og karakterer,” siger han og forsætter:

”Testkultur fremmer ikke selvstændighed. Det med at måle og veje alting er ikke for vores skyld. Det er for politikernes skyld, så de kan vise et resultat.”

Det med at måle og veje alting er ikke for vores skyld. Det er for politikernes skyld

Tror du ikke, at det kan skabe noget mere prestige omkring de praktiske og kreative fag, når man nu skal til eksamen i det?

”Der er jo ikke prestige i at have fået 12. Det her med karakterer gør jo bare faget til en pligt,” svarer Andreas Hvilsom.

Danske Erhvervsskoler: Positivt, men ikke nok

Hos organisationen Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier ser man positivt på, at de praktiske fag i folkeskolen får øget fokus. Det betyder dog ikke, at flere unge vælger en erhvervsuddannelse.

”Det er et godt initiativ, men det er ikke nok. Der skal mere til på det her. Dels skal valgfagene udvikles, og vi skal oprette nogle flere valgfag, hvilket Folketinget ikke har afsat midler til. Det skal vi nu finde ud af sammen med kommunerne,” siger Lars Kunov, direktør i Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier, til DR Nyheder.

Der skal mere til på det her

I dette skoleår er det for første gang blevet obligatorisk for elever at have mindst et af de fire praktiske/kreative valgfag – Madkundskab, Håndværk og design, Billedkunst og Musik – i 7. og 8. klasse.

Eleven har dermed det pågældende valgfag i to år, inden vedkommende skal aflægge prøve i valgfaget ved afslutningen af 8. klasse.

Ændringen i den nye prøvebekendtgørelse er et led i udmøntningen af de politiske aftaler ”Styrket praksisfaglighed i folkeskolen” og ”Fra folkeskole til faglært – Erhvervsuddannelser til fremtiden”.

Begge aftaler blev i 2018 indgået af et bredt politisk flertal bestående af den daværende VLAK-regering, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og SF.

Andreas Petersson er student på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook