Skolefolk kræver mindre politisk styring af folkeskolen

Der er brug for mere fleksibilitet og mindre politisk styring, lyder det nu fra to foreninger efter undervisningsministerens udmelding om skolereformen
Skolelederforeningen og Danmarks Lærerforening bakker op om at se på en ændring af folkeskolereformen, efter undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil har meldt ud, at hun nu øjner muligheden for kortere skoledage i folkeskolen for i stedet at lade eleverne fordybe sig mere derhjemme.

Ifølge Skolelederforeningen skal man dog først finde ud af, hvad der har virket, før man kan pege på løsninger. Formanden Claus Hjortdal mener, at det er for simpelt bare at sige, at kortere skoledage vil gøre alting godt.

“Det kan godt være, at der kan være nogle elementer i at gøre noget af skoledagen kortere. Det kan også være, at der er nogle situationer, hvor vi ville sige, at det i dag ville være rart med en lang skoledag, og i morgen kunne det være rart, at vi havde flere lærere i klassen, og så var det en kortere skoledag. Problemet er, at politikerne indtil videre har ønsket at styre folkeskolen så stramt, så vi har ikke kunnet tillade os at lave hverken korte eller lange skoledage,” siger Claus Hjortdal til Netavisen Pio.

Problemet er, at politikerne indtil videre har ønsket at styre folkeskolen så stramt

Danmarks Lærerforening er enig i, at der skal være større fleksibilitet og mindre politisk styring, men at der stadigvæk skal være en fælles folkeskole.

“Idéen om heldagsskole har da helt klart relevans i nogle områder af Danmark, hvor der er nogle børn, som har nogle helt klare udfordringer i forhold til, hvad de skal stille op i deres fritidsliv og så videre. Men der er bare en kæmpe forskel på den skole, hvor jeg selv er ansat, og så en skole på Nørrebro i København,” siger Anders Bondo Christensen, der er formand for Danmarks Lærerforening, til Netavisen Pio.

Lægger op til mindre politisk styring

Anders Bondo Christensen mener, at undervisningsministeren lægger op til mindre politisk styring med udmeldingen om muligheden for at se på en ændring af folkeskolereformen.

Hvis politikerne havde skullet styre det fra centralt hold, så var det aldrig lykkes på samme måde
 

“Det er også noget af det, som ministeren har signaleret, synes jeg. Hun siger, at det er helt fantastisk, som lærerne og lederne i fællesskab har kunnet løse de udfordringer, der kom i kølvandet på nedlukningen af samfundet. Som hun siger, så er grunden til, at de kunne det, at de fik friheden til det. Hvis politikerne havde skullet styre det fra centralt hold, så var det aldrig lykkes på samme måde,” siger Anders Bondo Christensen.

Ifølge formanden for Danmarks Lærerforening er der forskningsmæssigt belæg for, at det giver bedre skoler, når man styrker lærernes og skolernes selvbestemmelse.

“Det giver dynamik, engagement og begejstring, og det er lidt det, vi har oplevet her under coronakrisen,” siger Anders Bondo Christensen.

Har ændret holdning

Undervisningen under coronakrisen har fået Pernille Rosenkrantz-Theil til at ændre holdning til det største politiske stridspunkt siden folkeskolereformen i 2013. Undervisningsministeren er nu åben for, at det kan gavne eleverne at have færre timer på skolen.

Der er nogle elever, der har haft rigtig god gavn af kortere skoledage med supplerende hjemmearbejde

"Jeg er en af dem, der har stået meget hårdt på, at man skal beholde de længere skoledage. Men jeg tror simpelthen, at jeg bliver nødt til at æde noget af det - for at sige det lige ud. Der er nogle elever, der har haft rigtig god gavn af kortere skoledage med supplerende hjemmearbejde," siger Pernille Rosenkrantz-Theil til folkeskolen.dk.

Undervisningsministeren har bedt Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) om at undersøge de positive og negative effekter af undervisningen under coronakrisen.

EVA har tre måneder til at præsentere undersøgelsens konklusioner. Når konklusionerne kommer, vil undervisningsministeren indkalde partierne bag folkeskolereformen til forhandlinger om en ændring af reformen.

Corona-erfaringer skal styrke skoleudviklingen

Det er positivt, at undervisningsministeren har bedt EVA om at undersøge de positive og negative effekter af undervisningen under coronakrisen, mener Claus Hjortdal.

“Det har vi jo bedt om. Vi har bedt om, at man finder ud af, hvad der lykkedes under coronakrisen. Der er mange ting, der er lykkedes. Vi er nødt til at være nysgerrige, men lige nu kører alting på synsninger. Det synes at se ud til, at alle børn trives, men det er ikke alle børn, der trives under coronakrisen. Det kan jeg love dig for. Man er ked af det og bekymret og alt muligt. Du kan vende plusser og minusser i det her, og vi skal passe på ikke at udråbe noget af det til mirakler,” siger Claus Hjortdal.

Vi har bedt om, at man finder ud af, hvad der lykkedes under coronakrisen

Skolelederforeningen er åben for at kigge på, hvilke gode erfaringer skoleområdet skal gå videre med fremover efter coronakrisen.

Danmarks Lærerforening er også villig til at snakke om, hvordan man kan bruge erfaringerne fra coronakrisen til at styrke skoleudviklingen.

“Jeg synes, det er rigtig positivt, at EVA nu skal undersøge de positive og negative effekter, fordi der - som jeg forstår det - er lagt op til, at man går ud og lytter til, hvilke erfaringer man har gjort sig ude på skolerne. Det tror jeg er en rigtig god måde at gøre det på,” siger Anders Bondo Christensen.

God måde at tænke skoleudvikling på

Anders Bondo Christensen roser undervisningsministeren for at være interesseret i de erfaringer, der gøres blandt lærerne ude i klasselokalerne. Han tror, at det er en god måde at tænke skoleudvikling på.

“Man bygger på en kombination af de praksiserfaringer, der er hos lærerne, og den viden, vi har fra den kvalitative forskning. Så prøver politikerne at bruge det i forhold til justeringer. Jeg synes ikke, at vi hele tiden skal lave store voldsomme reformer, men at man justerer gældende reformer på det grundlag er altså det, der giver en god udvikling af skolen. Det er et fantastisk godt tegn, når ministeren nu siger, at det er det, hun vil gøre,” siger Anders Bondo Christensen. Han fortsætter:

“Jeg har oftest talt om en model, hvor det er lærernes praksiserfaring, viden fra forskningen og politikerne, der går sammen og finder ud af, hvad der skal laves af justeringer. Det er den måde at samarbejde omkring skolen på, jeg hører ministeren invitere til. Det tror jeg er et fantastisk godt perspektiv.”

Folkeskolereformen fra 2013

Hovedelementer:

  • Hævet timetal: 30 timer op til 3. klasse, 33 timer for 4. til 6. klasse og 35 timer for 7. til 9. klasse.

  • Ekstra lektiehjælp. Til at starte med var skolerne pålagt at organisere lektiecaféer om eftermiddagen, men det var frivilligt for eleverne, om de ville deltage. De Konservative fik i kølvandet på folketingsvalget i 2015 ændret det til, at skolerne skulle tilbyde lektiehjælp i skoletiden.

  • Tid til understøttende undervisning, der skal gøre skoledagen mere varieret og knytte sig til de fag, som eleverne har på skemaet. Den understøttende undervisning skal styrke elevernes sociale kompetencer og trivsel og kan varetages af pædagoger.

  • Idræt, motion og bevægelse i 45 minutter dagligt.

  • Præcisering af de fælles mål i de enkelte fag.

  • Alle lærere skal i 2020 have linjefag i de fag, som de underviser i.

Ændringerne blev indført med virkning fra skoleåret 2014/2015.

Kilde: Berlingske

Tim Tørnqvist Jensen er student på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook