DFs formand, Kristian Thulesen Dahl, efterlyser en ny kurs for den statslige arbejdsgiver, Moderniseringsstyrelsen.

DF-formanden er blandt de toppolitikere, der nu retter et kritisk blik mod styrelsen, der hører under Finansministeriet og som spillede en central rolle under overenskomstforhandlingerne, hvor innovationsminister Sophie Løhde (V) stod for forhandlingerne på statens vegne.

”Jeg synes, at det er relevant at tale om, hvordan man kan få det, styrelsen gør, ind på et spor, hvor man tager hensyn til, at man skal have en velfungerende offentlig sektor. Der er nogle medarbejdere, der synes, at der er gode arbejdspladser i den offentlige sektor, og de har lyst til at gøre deres arbejde hver dag. Hvis man tænker for meget i økonomisk effektivitet, risikerer man at slå det ihjel,” siger Kristian Thulesen Dahl til Ugebrevet A4 søndag.

Han taler om, at 'lærerne blev de første', da overenskomstforhandlingerne i 2013 skulle bruges til at skaffe et økonomisk frirum til folkeskolereformen.

”Selvfølgelig er der en overordnet økonomisk ramme at styre efter. Men det, vi taler om her, er at bruge overenskomstforhandlingerne til at skaffe et økonomisk råderum. Den direkte sammenkædning har vi ikke set tidligere. Det er nyt, og det var Corydon, der sammen med Thorning, skaffede os det problem på halsen,” siger Thulesen Dahl.

Læs mere her.

 
Nye tal: Over halvdelen betaler ikke arveafgift

Det er næppe fabriksarbejderens og kasseassistentens børn, som vil få mest ud af at sænke arveafgiften. Det var ellers netop to af de grupper, som Liberal Alliances finansordfører, Joachim B. Olsen, ville tilgodese, da han tilbage i marts måned blæste til kamp mod arveafgiften i et debatindlæg.

Men nu viser et nyt notat fra AE-Rådet, at det først og fremmest er de rigeste danskere, der vil få en gevinst ved at arveafgiften sænkes. Der er stor forskel på, hvor meget danskerne efterlader til deres arvinger. Langt de største formuer arves af personer, som i forvejen selv har store formuer.

Tallene viser, at de rigeste danskere efterlader 16 millioner kroner til deres efterkommere. De fattigste efterlader til gengæld en gæld på 400.000 kroner til arvingerne. Og over halvdelen af betaler ikke arveafgift.

Læs mere her.

 
Regeringen ville skære i dagpenge for nyuddannede

Regeringen forsøgte sidste år at skære i dagpengesatserne for nyuddannede. Det skriver Jyllands-Posten mandag.

Avisen er kommet i besiddelse af dokumenter, der dokumenterer, at regeringen i november sidste år – i forhandlinger med Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti – forsøgte at nedsætte den såkaldte dimittendsats.

“Det foreslås, at dimittendsatserne i dagpengesystemet harmoniseres med satserne for ledige, der modtager kontanthjælp,” lød forsøget ifølge Jyllands-Posten . Fremover skulle ledige nyuddannede under 30 år uden og med børn have henholdsvis 7.182 og 14.154 kroner om måneden. For ledige uden børn svarer det til næsten en halvering af ledighedsydelsen.

 
Podcast: Alting var bedre i 90’erne

At tingene skulle være bedre i ”de gode gamle dage”, lyder som en udtrådt traver fra dengang, far var dreng. Men var der noget om det i 90'erne?

Forklaringen på fremgangen i danskernes almene velstand i 90’erne kan blandt andet tilskrives de politiske præstationer fra det regulære drømmehold, der er i studiet i denne uges podcast:

Poul Nyrup Rasmussen, forhenværende statsminister, Mogens Lykketoft, forhenværende finansminister, samt Verner Sand Kirk, tidl. udviklingschef i Socialdemokratiet og en af de første spindoktorer fra før titlen rigtigt var opfundet.

De er inviteret med det formål at gøre os klogere på, hvad vi kan lære fra en af Socialdemokratiets gyldne perioder, men i lige så høj grad hvilke fejl de fortryder og hvad de med nutidens briller ville ønske, de havde gjort anderledes.

Læren fra 90’erne er, at vi skal passe enormt godt på velfærdssamfundet

Ikke overraskende fylder arbejdsmarkedspolitikken meget, når snakken falder på 90’erne. Det er da også det første, den forhenværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen peger på:

”Der er meget at være stolt af, men den massive nedbringelse af arbejdsløsheden, som fik gang i samfundet, og dermed gav så mange mennesker en chance, som de ellers havde været foruden, mange, mange år forud, det synes jeg, var det afgørende resultat”.