Man kan finde alverdens af gode råd på nettet – en hurtig google-søgning kan give svar på næsten alt. Det gælder også lønforhandlinger, hvor diverse eksperter beredvilligt disker op med gode råd og vejledninger til hvordan man optræder som ’den gode arbejdsgiver’.

Normalt siger man, at gode råd er dyre, men for statens chefforhandler Sophie Løhde, Finansministeriet og Moderniseringsstyrelse forholder det sig faktisk lige omvendt. Her er rådene helt gratis.

Det aarhusianske revisionsfirma Pento er et af de mange steder, hvor Løhde kunne suge viden til sig.

For at forstå den nuværende hårdknude i forhandlingerne er det værd at se på, hvorledes Sophie Løhde lever op til arbejdsgiverråd for en lønforhandling:

1. Stil krav til din medarbejder(e)
En god pointe fra en af de mange hjemmesider, som gerne vil rådgive arbejdsgivere, tilsiger, at det sagtens kan ende på en måde, hvor ”begge parter gerne skal gå derfra med en følelse af at have opnået noget af værdi”. Det lyder jo godt.

Men når det handler om at stille krav, så synes Sophie Løhde faktisk at være rigtigt godt kørende. Sophie Løhde og Moderniseringsstyrelsen lagde for med et krav om, at de offentligt ansatte skulle ’skylde’ seks milliarder kroner til statskassen på grund af lønudviklingen, ligesom de også lægger op til at fjerne de statsansattes spisepauser og nægter at give lærerne en arbejdstidsaftale, som en række offentligt ansatte ellers har.

Yderligere krav til de offentlige ansatte er slået fast i Mål- og Resultatplanen for Moderniseringsstyrelsen, hvor overenskomsterne skal sikre, at de offentlige udgifter begrænses: ”Moderniseringsstyrelsen gør løn og arbejdstid i det offentlige til en væsentlig og integreret del af udgiftspolitikken gennem arbejdet med overenskomsterne, implementeringen af god arbejdsgiveradfærd samt ved at skabe det analytiske grundlag for modernisering af løn og arbejdsvilkår i det offentlig”.

Når det kommer til at stille krav er Sophie Løhde helt klar og skarp som arbejdsgiver.

2. Forbered dig grundigt
”Forberedelse er et nøgleord, når vi taler lønforhandling”. Det budskab går også rent ind hos Sophie Løhde, som i virkeligheden har været født til denne konflikt.

Forberedelser til den aktuelle konflikt på det offentlige område har været undervejs i årevis. Det handler om 1) et bestemt paradigme (forestilling) for hvordan man skal minimere de offentlige udgifter og effektivisere de ansatte, 2) en offensiv i offentligheden, der skal bidrage til at tegne et negativt billede af de offentligt ansatte og endelig 3) hvordan man med en hel hær af embedsmænd i Moderniseringsstyrelsen sammenkæder udgiftsstyring og overenskomster. Senest har forberedelserne kommet til udtryk i Moderniseringsstyrelsesdirektørens udsigt til lønbonus, som er begrundet i netop overenskomst forhandlingerne.

Forberedelserne har været grundige – også her får Løhde et klart hak.

3. Skab en behagelig stemning
Rådet fra eksperterne lyder at ”Det skal gerne være en god oplevelse at gå til en lønforhandling”.

Sådan har det mildest talt ikke været for mange af de deltagende partier under OK18, hvor særligt Sophie Løhde som statens topforhandler lagde hårdt fra land i forhandlingerne med følgende udtalelse om de offentlige ansatte og deres forhandlere ”…de er mest optaget af at tage og ikke give”.

Og optakten var ikke stort bedre, da det kom fra at Moderniseringsstyrelsen havde afholdt gå-hjem-møder for chefer i staten, hvor det blev fortalt, at hver 10. medarbejder ikke præsterer nok på jobbet. Præsentationen var akkompagneret med billede af sovende offentligt ansatte, hvilket betød, at Moderniseringsstyrelse fik søsat en diskussionen om problemet med dovne offentligt ansatte.

Med til rådet om at skabe en behagelig stemning hører også følgende sætning ”Du skal også kunne se dine medarbejdere i øjnene, når samtalen er ovre”, som måske bliver svært for Løhde at opnå, når ansatte har det som pædagog Rikke Smedegaard: ”Jeg tager det personligt, når I, arbejdsgivere og regering, begynder at fremstille mine kollegaer og jeg selv som dem der tager og ikke giver.”

Stemningen har været elendig fra start til slut, hvilket giver Sophie Løhde et kæmpestort minus, også selvom stemningen nok har været en del af forberedelserne og strategien for at presse arbejdstagerne mest muligt.

4. Tag noter - og få dem bekræftet
Opfordringen til at tage noter er bestemt heller ikke ukendt for hverken Løhde eller hendes håndgangne regnedrenge i form af Moderniseringsstyrelsen, der netop i forbindelse med de seneste overenskomstforhandlinger i 2015 tog notits af særligt en bestemt pointe.

Igen og igen har embedsapparatet og statens topforhandler nemlig peget på den hensigtserklæring mellem Finansministeriet og Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU), der betyder, at lønnen for OK18 skal regnes ud fra 2008, hvilket giver de offentligt ansatte massive ulemper de kommende år. Forhandlerne for de offentlige arbejdstagere accepterer ikke den udlægning, som arbejdsgiverne og Løhde har lagt for dagen.

Selvom man gør et skudår til en norm, så fastholder denne note en oplagt mulighed for at presse de offentlige ansatte massivt på lønnen i al overskuelighed.

Når det kommer til noter og fastholdelsen af noterne, så er Løhde rigtigt godt med, men er vist ikke så vild med at få dem bekræftet.

5. Vær klar i spyttet
Når det kommer til at sige mindre pæne ting om offentligt ansatte, har Løhde været klar i spyttet og det samme gælder kravene til udgiftsudviklingen. Men når man kigger på følgende, råd springer fremtiden alligevel i øjnene: ”For ikke at efterlade din medarbejder med tvivlsspørgsmål bør du være klar i din kommunikation. Det kan også være i forhold til en snak om, hvad der skal til for at komme derhen på længere sigt”.

Når Løhde nægter at forholde sig til den danske forhandlingsmodel, er hun mindre klar i spyttet. Hvis man påpeger problemer med den danske forhandlingsmodel for den offentlige sektor, så lyder svaret noget i stil med følgende: “Hvor i alverden kommer alt det sludder fra?” eller noget med Modernisering styrelsen som prügelknabe:

Moderniseringsstyrelsen er meget ofte “prügelknabe” for nærmest alt der går skidt i den off sektor. Det kan vi altid diskutere. Men at påstå de vil “afvikle den danske model” er simpelthen useriøst?? https://t.co/87yqm9gzTx… #dkpol #ok18 pic.twitter.com/eUFluwIEtj
— Sophie Løhde (@sophieloehde) 2. marts 2018

Det er således umuligt at få ministeren til at forholde sig til de betydelige problemer vi har med forhandlingsmodellen for den offentlige sektor, til at kommentere hvorvidt der er behov for mere armslængde og nye institutionelle reformer. Det burde ellers være lige til, men så forstummer klarheden i spyttet.

På klarheden er Løhde lige ved at klare sig hele vejen, men dumper alligevel, når man kigger på det store billede og bemærker, hvor ærligheden stopper og tavsheden sætter ind.

Konklusionen: Ikke helt win-win-situation
Sophie Løhde får som arbejdsgiver hak i 2 ud af 5 muligheder og ville ud fra rådene ikke helt kunne bestå med karakteren god arbejdsgiveradfærd. Rådgiverne skriver om de overvejelser, som de selv opremser, kan gøre dialogen mellem arbejdsgiver og arbejdstager til en win-win-situation.

OK18 kan næppe kaldes for win-win, men nu kan Sophie Løhde i hvert fald læse med og lade sig inspirere til næste gang, hvis hun fremover skulle stå som topforhandler igen.

 

Jens Jonatan Steen er chefredaktør på Netavisen Pio.