Alle skal have mulighed for at være del af arbejdsmarkedet – med ret til en ordentlig løn og fair behandling. Også de der arbejder på særlige vilkår og færre timer.

I HK mener vi, at fleksjob er en god mulighed for personer, der er fysisk og/eller psykisk nedslidte, kronisk eller langvarigt syge eller af anden årsag ikke kan varetage et arbejde på ordinære vilkår.

Fleksjobordningen er dog gennem seneste reform blevet forringet i både vilkår og regelsæt.

Indret ordningen mere klogt

I HK er vi knap 240.000 medlemmer i alt. Heraf er 5.408 registreret som fleksjobbere. Derfor arbejder vi for en række forbedringer af ordningen, og for nyligt afviklede vi en digital konference om netop fleksjob.

Vi skal blive klogere – og indrette ordningen mere klogt.

Vi var forleden så privilegerede, at vi havde besøg af to kvinder, der begge er i fleksjob. Vi kan sagtens tale politik og om ordningen i store træk, men vi bliver nødt til at forstå, hvad det er for en ordning på en mere jordnær måde.

Vi skal lytte til de personer, der er ude på arbejdspladserne i fleksjob. Vi skal blive klogere – og indrette ordningen mere klogt.

Først og fremmest skal vi forstå, at man altså ikke arbejder som fleksjobber. Man ER ikke fleksjobber. Man er først og fremmest sig selv og muligvis derefter sin stillingsbetegnelse. Helt konkret og bogstaveligt talt, ja – så beskriver fleksjob jo kun ordningen.

Et nummer, ikke et navn

En af kvinderne fortalte om, at hun har en oplevelse af at blive beskrevet som en borger, en klient eller en patient. Men det er sjældent, at hun bliver betegnet som Karla.

Det kan være frustrerende for hende, når hun kommer ind til et møde og mærker, at nu er hun nummer det og det i køen, og det skal gå hurtigt, fordi den næste borger/klient/patient også skal videre i det store system.

Karla er selv en af initiativtagerne bag et netværk af kronikere. Derfor tager hun ikke kun udgangspunkt i sin egen sag – men hun kan referere til oplevelser, som flere i netværket har haft.

Det er oplevelser af at blive set på som en sag – og ikke som et menneske. I virkeligheden vil de i netværket bare have, at man kan se alt det, de godt kan gøre – og ikke alt det, de ikke kan gøre.

Vi skal ikke være et A- og et B-arbejdsmarked 

Vi skal have et arbejdsmarked, der rummer de forskellige behov. Vi skal derfor indrette ordningen, så den er mere rummelig – og mere enkel. Derfor arbejder vi i HK desuden politisk for, at ordningen bliver ændret på flere områder:

• Fastholdelsesfleksjob skal være muligt i den virksomhed, hvor en lønmodtager allerede er ansat, uden 12 måneders skånehensyn. Hvis en virksomhed fastholder en medarbejder, der overgår til fleksjob, er der samtidig accept af, at medarbejderen skal mødes med visse skånehensyn.

• Fleksjobbere skal have krav på en lønforhandling – med involvering af den overenskomstbærende organisation.

• Alle borgere på vej mod et fleksjob, eller som er visiteret til fleksjob, skal have indflydelse på egen sag, og inddrages i vurderingen af sin egen arbejdsintensitet.

Det er næsten ironisk, at vi klapper ad dem, der ugentligt kan arbejde 37 timer eller mere, mens dem, der knokler for at holde skruen i vandet syv timer om ugen, er vi skeptiske over for.

Det er et samfundsmæssigt problem, og der bør derfor være en opmærksomhed omkring den måde, vi ser på hinanden og på vores roller på arbejdsmarkedet. Vi skal ikke være et A- og et B-arbejdsmarked.

For vi kan arbejde os selv halvt ihjel, og så gik der tid med det, som Karla sagde til den digitale konference.