Alle bør have ret til at arbejde – også selvom ikke alle kan arbejde 37 timer

Der er et behov for, at se på fleksjobordningen med nye øjne, så fokus rettes mod mennesket og ikke systemet, mener HK's næstformand Martin Rasmussen.
Foto: HK Danmark
Næstformand i HK/Danmark Martin Rasmussen.
Alle skal have mulighed for at være del af arbejdsmarkedet – med ret til en ordentlig løn og fair behandling. Også de der arbejder på særlige vilkår og færre timer.

I HK mener vi, at fleksjob er en god mulighed for personer, der er fysisk og/eller psykisk nedslidte, kronisk eller langvarigt syge eller af anden årsag ikke kan varetage et arbejde på ordinære vilkår.

Fleksjobordningen er dog gennem seneste reform blevet forringet i både vilkår og regelsæt.

Indret ordningen mere klogt

I HK er vi knap 240.000 medlemmer i alt. Heraf er 5.408 registreret som fleksjobbere. Derfor arbejder vi for en række forbedringer af ordningen, og for nyligt afviklede vi en digital konference om netop fleksjob.

Vi skal blive klogere – og indrette ordningen mere klogt.

Vi var forleden så privilegerede, at vi havde besøg af to kvinder, der begge er i fleksjob. Vi kan sagtens tale politik og om ordningen i store træk, men vi bliver nødt til at forstå, hvad det er for en ordning på en mere jordnær måde.

Vi skal lytte til de personer, der er ude på arbejdspladserne i fleksjob. Vi skal blive klogere – og indrette ordningen mere klogt.

Først og fremmest skal vi forstå, at man altså ikke arbejder som fleksjobber. Man ER ikke fleksjobber. Man er først og fremmest sig selv og muligvis derefter sin stillingsbetegnelse. Helt konkret og bogstaveligt talt, ja – så beskriver fleksjob jo kun ordningen.

Et nummer, ikke et navn

En af kvinderne fortalte om, at hun har en oplevelse af at blive beskrevet som en borger, en klient eller en patient. Men det er sjældent, at hun bliver betegnet som Karla.

Det kan være frustrerende for hende, når hun kommer ind til et møde og mærker, at nu er hun nummer det og det i køen, og det skal gå hurtigt, fordi den næste borger/klient/patient også skal videre i det store system.

Karla er selv en af initiativtagerne bag et netværk af kronikere. Derfor tager hun ikke kun udgangspunkt i sin egen sag – men hun kan referere til oplevelser, som flere i netværket har haft.

Det er oplevelser af at blive set på som en sag – og ikke som et menneske. I virkeligheden vil de i netværket bare have, at man kan se alt det, de godt kan gøre – og ikke alt det, de ikke kan gøre.

Vi skal ikke være et A- og et B-arbejdsmarked 

Vi skal have et arbejdsmarked, der rummer de forskellige behov. Vi skal derfor indrette ordningen, så den er mere rummelig – og mere enkel. Derfor arbejder vi i HK desuden politisk for, at ordningen bliver ændret på flere områder:

  • Fastholdelsesfleksjob skal være muligt i den virksomhed, hvor en lønmodtager allerede er ansat, uden 12 måneders skånehensyn. Hvis en virksomhed fastholder en medarbejder, der overgår til fleksjob, er der samtidig accept af, at medarbejderen skal mødes med visse skånehensyn.

  • Fleksjobbere skal have krav på en lønforhandling – med involvering af den overenskomstbærende organisation.

  • Alle borgere på vej mod et fleksjob, eller som er visiteret til fleksjob, skal have indflydelse på egen sag, og inddrages i vurderingen af sin egen arbejdsintensitet.

Det er næsten ironisk, at vi klapper ad dem, der ugentligt kan arbejde 37 timer eller mere, mens dem, der knokler for at holde skruen i vandet syv timer om ugen, er vi skeptiske over for.

Det er et samfundsmæssigt problem, og der bør derfor være en opmærksomhed omkring den måde, vi ser på hinanden og på vores roller på arbejdsmarkedet. Vi skal ikke være et A- og et B-arbejdsmarked.

For vi kan arbejde os selv halvt ihjel, og så gik der tid med det, som Karla sagde til den digitale konference.

Næstformand i HK Danmark.


placeholder

Kommentarer

Fint. Det er så forbedringer for dem, der i forvejen kan tale deres sag og opnå at blive betragtet som mennesker i nød af systemet.

Hvad så med alle dem, som ikke har ressourcer til overhovedet at få overbevist læger og myndigheder, at de ikke magter et arbejde under normale betingelser og som bare bliver vist døren som dovne uden overhovedet at blive hørt? Hvad gør de mennesker lige???

Dem er der faktisk en hel del af.

Ja, og langtidsledige som er jobparate og gerne
vil arbejde men har svært ved at finde en arbejdesgiver
der vil ansætte en,ser man i den grad ned på,
og man nøjes ikke med at se ned på,nej
man vedtager en 225 timers regel der giver en
langtidsledig en bøde på 1000 kr hver månde
fordi man ikke har fundet et arbejde
dert kalder jeg for en ondt i røven pargraf.
Og de skulle heller give en arbejdsgiver der ansætter
en langtidsledig en premmie og garanti på ikke skal
betale sygedage og ligne de først 6-12 månder
OG drop så den 225 timers regel der kun ydmyger folk
og gør en fattig

Og forstå, sygedagpenge-garentien på 6-12 månder
er fordi det,er det en arbejdtsgiver er bange for
at langtidsledige vil melde sig syg kort tid
efter ansættelse
Og det er en af grundene til at langtidsledige
har svært ved at komme i arbejde
og ligeledes bliver det heller ikke nemmere
hvis man er omkring 60 år
Og den 225 timers regel er fanme ydmygende
og fattiger bliver man også

Og når der sider en på en bænk og drikker en øl
er der en del der mener de burde tage sig et arbejde
men de har ikke lyst til at det skal være på
deres arbjedsplads
Og det er sjovt,for
dem der har ondt i røven over at skal betale skat
som går til arbejdtsløse er dem der har nok i sig selv
og er da ligeglade om langtidsledige fastholdes i fattigedom
bare de ka slippe for at betale til dem
og det er grunden til at 225 timers reglen er der,
for at tilfredsstille dem med ondt i røven

Ja, det ville være dejligt om alle havde mulighed for at arbejde. Fint med en god fleksordning og lignende. Det der dog gør mest ondt er de folk som aldrig fandt den lige vej til uddannelse og arbejde - af årsager de aldrig selv havde indflydelse på: lavkonjunktur, kriser, fabrikslukninger, nedskæringer, deltids-, vikar- og sæsonarbejde, fyring ved slutløn og senioralder. Folk som nu falder igennem systemet og ud af a-kassen og fagforeningen - uden arbejdsmarkedspension (stadig kun godt 40 % af os har en sådan)og med meget lidt atp at trække på. Det er et barskt velfærdssystem som lader så mange ældre gå for lud og koldt vand. Og bliver det bedre for vores børn og børnebørn? Næppe - der er stadig op mod 1 mio. funktionelle analfabeter i DK. Som hverken kan læse en kommentar i Pio eller selv skrive en.

Annonce