Arbejdsgivere snyder unge for løn under sygdom

Halvdelen af unge fritidsjobbere bliver snydt for løn under sygdom, selvom de har ret til det.
Foto: HK Ungdom Hovedstaden
Rigtig mange unge har et fritidsjob – uden at kende til deres rettigheder.

Men det kan blive dyrt. Og det kan – i bogstavelig forstand – betale sig at kende til dem. For der er penge at hente. Penge, som de unge har ret til, men ikke gør krav på.

Knap halvdelen – helt nøjagtig 46,4 procent – af unge fritidsjobbere får ikke løn under sygdom, selvom de har ret til det.

Det viser en spritny evalueringsrapport fra Jobpatruljen på baggrund af den årlige sommerkampagne. Jobpatruljen, som primært varetages af fagforeningerne HK og 3F, har i sommer talt med 3.260 unge fritidsjobbere, dvs. unge under 18 år.

Resultaterne viser, at forholdene for unge på arbejdsmarkedet ikke er, som de bør være.

8 ud af 10 oplever problemer

”Gør din pligt og kræv din ret!” Sådan lyder et gammelt motto i arbejderbevægelsen.

Men retter man blikket mod forholdene for unge fritidsjobbere, er mottoet, som prydede de gamle fagforeningsfaner, i den grad stadig aktuelt.

Kun 15,7 procent af de unge fritidsjobbere har ansættelsesforhold, hvor alle love og regler bliver overholdt. Det betyder, at hele 83,3 procent oplever problemer i deres ansættelsesforhold.

Det er dog et lille fald sammenlignet med de foregående år. I 2018 var tallet 91,8 procent, mens det i rapporten for 2017 var 92,4 procent, der oplevede brud på enten overenskomst eller lovgivning.

Men det er jo stadig et alt, alt, alt for højt niveau

”Overordnet kan man sige, at vi finder en lille positiv ting i, at der er lidt færre, der oplever problemer, men det er stadig mere end 80 procent. Det viser jo, at der stadig er grundlæggende udfordringer på arbejdsmarkedet for de yngste generationer. Så på den ene side er det da positivt, at det ikke er hver niende, men nu hver ottende, der oplever brud. Men det er jo stadig et alt, alt, alt for højt niveau,” siger Jon Henningsen, der er konsulent i Jobpatruljen, til Netavisen Pio.

Det lille fald betyder dog ingenlunde, at kurven er knækket, fortæller han:

”Vi er nødt til at vente og se, om vi kommer over 90 procent igen næste år, og om vi bare har været heldige at ramme de rigtige – eller forkerte om man vil – i år. Eller om vi faktisk er på vej i den rigtige retning, for så kan man begynde at glæde sig rigtigt over det. Men det er svært at få armene helt op over hovedet.”

Han mener, at tallene blot understreger Jobpatruljens berettigelse.

Snydt for løn under sygdom

Andelen af unge, der ikke får løn under sygdom, selvom de er berettigede til det, er traditionelt set det tal, der er mest iøjnefaldende i Jobpatruljens årlige evalueringsrapporter.

Selvom der er sket et fald på et par procentpoint i forhold til de senere år, er det stadig 46,4 procent, der ikke modtager løn under sygdom, selvom de har krav på det.

Vi er stadig ude i, at næsten halvdelen ikke får den løn under sygdom, som de har ret til

”Vi er desværre nødt til at gentage os selv, for vi er stadig ude i, at næsten halvdelen ikke får den løn under sygdom, som de har ret til. Og det er jo desværre et efterhånden langtidsvarende problem, som vi mener, der skal gøres noget ved. For det er rigtig mange ungarbejdere, der ikke får det. Altså det er rigtig mange penge, der går tabt,” siger Jon Henningsen til Netavisen Pio.

Fakta: Løn under sygdom

Hvis du er omfattet af funktionærloven, skal du have løn under sygdom.

Men som fritidsjobber, der ikke er omfattet af funktionærloven, kan du alligevel være berettiget til løn under sygdom, hvis:

  • Du har været ansat i mindst 8 uger
  • Du har arbejdet mindst 74 timer i alt inden for de seneste 8 uger

Funktionærloven

For at være omfattet af funktionærloven skal du som minimum opfylde disse tre punkter:

  • Du skal udføre funktionærarbejde – f.eks. arbejde i butik, på lager med kundekontakt eller på kontor
  • Du skal i gennemsnit arbejde mere end otte timer om ugen
  • Du skal være i tjenesteforhold – dvs. at arbejdsgiver kan bestemme, om du skal møde på arbejde eller ej

Kilde: Jobpatruljen

Arbejdsgivere opfører sig ikke som voksne

Jon Henningsen mener, at det høje og nærmest konsistente tal for manglende løn under sygdom skyldes to ting:

”Jeg tror, der er noget uvidenhed hos fritidsjobbere. De ved ikke, at de har ret til det her (løn under sygdom, red.), og det betyder jo så, at de ikke brokker sig, når de ikke får det. For de ved jo ikke, at de skal have det. Men jeg synes heller ikke, man kan forvente, at unge, der har deres første møde med arbejdsmarkedet, kender alle de her regler indgående.”

Han mener, at arbejdsgiverne bærer en stor del af ansvaret. Et ansvar, som de ikke altid lever op til.

Der er nogle arbejdsgivere, som tydeligvis ikke er deres ansvar voksent

”Der er nogle arbejdsgivere, som tydeligvis ikke er deres ansvar voksent. På nogle arbejdspladser kan det godt være, at det simpelthen er en fejl, at de unge ikke får den løn under sygdom, som de har ret til,” siger han og fortsætter:

”Men vi kan ikke tillade os, at 46 procent af unge så har arbejdsgivere, der laver fejl. Der må være nogle arbejdsgivere, der bevidst undlader at fortælle om det (løn under sygdom, red.) og undlader at udbetale. Og derfor ligger en stor del af ansvaret hos arbejdsgiverne.”

 

Af rapporten fremgår det også, at det på nationalt plan kun er 7,8 procent af de unge fritidsjobbere, som er medlem af en fagforening.

 

Hvad er Jobpatruljen?

Jobpatruljen er en oplysningskampagne henvendt til unge fritidsjobbere i alderen 13-17 år.

Formålet er at oplyse og styrke arbejdsforholdene for fritidsjobbere.

Hvert år kører Jobpatruljen en landsdækkende sommerkampagne, som er koncentreret henover juli måned. Her besøger frivillige Jobpatruljen-aktivister arbejdspladser over hele landet for at tale med både fritidsjobbere og arbejdsgivere om de gældende love og regler for unge under 18 år, herunder arbejdsvilkår og rettigheder.

Jobpatruljen blev etableret i 1979 og har dermed 40-års jubilæum i år.

Jobpatruljen varetages af fagforeningerne HK og 3F med støtte fra en bred række af fagforeninger under Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH).

Andreas Petersson er student på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook