Alle poster på plads i ny stor-fusion

Med FTF's indstilling af Majbritt Berlau som en af seks næstformænd i ny fælles LO-FTF-organisation er alle ledelsesposter på plads
Alle ledelsesposter er nu plads i en eventuel fusion mellem FTF og LO.

Den nuværende formand for LO, Lizette Risgaard, bliver formand i den nye stor-fusion.

FTF-formand Bente Sorgenfrey bliver en af seks nye næstformænd og 1. stedfortrædende formand.

LO får fire næstformandsposter – det samme antal næstformandsposter, som i det nuværende LO, mens FTF får to næstformandsposter. Ud over Bente Sorgenfrey har FTF netop indstillet Majbritt Berlau som næstformand.

LO’s nuværende fire næstformand fortsætter som næstformænd i den nye stor-fusion. Det drejer sig om Arne Grevsen, der desuden får titel af 2. stedfortrædende formand i stor-fusionen, Ejner K. Holst, Morten Skov Christiansen og Nanna Højlund.

På et hovedbestyrelsesmøde i LO fredag formiddag genbekræftede LO sine kandidater til ledelsesposterne i en FTF-LO-storfusion.

Dermed er alle ledelsesposter på plads i den eventuelt kommende stor-fusion.

Om stor-fusionen bliver en realitet afgøres af de delegerede ved ekstraordinære kongresser i Odense fredag den 13. april.

Hvis det bliver et ja til fusion næste fredag, vil den nye stor-fusion træde i kraft fra 1. januar 2019.

 

 

 

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Annonce