Surfing har eksisteret i århundreder, men som et fænomen, der knyttes til en bestemt form for livsstil, begynder det for alvor at tage form i sluttresserne i USA, samtidig med at den store, brede middelklasse får fodfæste.

Surfing bliver synonym med en modkultur, der oser af frihed og simpel livsstil, derude på bølgerne, i varmen langs den Californiske kyst og på Hawaii.

Der er tale om dropouts, der skipper idéen om karriere og kernefamilien, for i stedet at leve i nuet og som bringer en ny stil på banen, i form af tøjmode og musik.

Men surfing har siden tresserne udviklet sig til en ekstrem konkurrencesport, hvor især erobringen af de helt store bølger ikke alene har været banebrydende, men også gjort sporten meget mere farlig.

Surferen Garrett McNamara er en pioner, når det drejer sig om at surfe på de største bølger, og HBO’s dokumentarserie, ’100 Foot Wave’, portrætterer ham og hans projekt på en eksemplarisk og spektakulær facon, hvilket gør serien til et sandt overflødighedshorn af dramatik.

det er koblingen mellem havets vildskab og surfernes overmodige forsøg på at ride på dem, der gør disse videoklip så legendariske

Seriens sæson 2 har lige fået premiere, og undertegnede vil i hvert fald sidde klistret til skærmen, uge efter uge, for at svælge i de overdrevne videoklip af vovehalse, der kastes ud på ekstreme bølger, for derefter at glide ned af dem i ekstrem fart, og med en form for virtuositet, der ikke rigtig overgås af andre æstetisk udfordrende kropsudtryk.

For det er koblingen mellem havets vildskab og surfernes overmodige forsøg på at ride på dem, der gør disse videoklip så legendariske og umulige at glemme igen.

Lang og besværlig proces

I sæson 1 får vi præsenteret Garrett McNamaras livshistorie, og her især hans opdagelse af, at hvis man virkelig vil op på de helt store bølger, så er det ikke langs de amerikanske kyster, at man skal lede efter dem, men derimod i Europa, nærmere bestemt i Portugal, i havnebyen Nazaré.

Her er der ikke længere tale om sol og sommer, men derimod om efterår, kulde og hårde storme. Og det er dønningerne, dvs. de kolossale bølger, der dannes af stormene fra Atlanten, der får Garrett McNamara til at flytte til byen for at studere mulighederne for at surfe.

Processen er lang og besværlig, men da han i 2013 rider på en gigantisk bølge, der giver ham verdensrekorden, og som samtidig bliver filmet og fotograferet til perfektion, opstår der en verdensomspændende reaktion, der siden har gjort byen til den førende destination for ekstremsurfere.

For surfing som ekstremsport er bestemt ikke omkostningsfrit

Udviklingen mod at surfe på de største bølger får sit egentlige gennembrud i slutningen af halvfemserne, hvor man begynder at anvende vandscootere til at ”sætte” surferne på de gigantiske bølger.

Tidligere padlede surferne bare ud til de nærmeste bølger, for efterfølgende at ride på dem.

At se Garrett McNamara glide gennem en tunnel (the barrel), en bølges brænding, i ekstrem fart, er noget af det smukkeste og mest forunderlige at betragte.

Eller bare når han rider på en gigantisk bølge, den største af dønningerne, der med vældig kraft ruller ind mod kysten, hvor den splintres på klippeformationerne, giver en et stød gennem hele kroppen, fordi naturkraft og menneskeligt vovemod synes at gå op i en næsten umulig syntese, en spinkel sprække mellem total destruktion og katastrofe.

For surfing som ekstremsport er bestemt ikke omkostningsfrit. Når Garrett McNamara og de andre stjerner styrter, og bølgernes kraft suger dem nedad og slynger dem rundt i adskillige minutter, så kan man blot undres over, at de overhovedet overlever. Og voldsomme brud slipper de heller ikke for.

Visuel kultur

Det er også derfor, at serier som ’100 Foot Wave’ er så gennemført seværdige. Man ser både de succesfulde sejre, men også de katastrofale nederlag.

Portrættet er inderligt, billederne helt vidunderlige, og musikken af Philip Glass fungerer perfekt.

Surfing og skateboarding er begge subkulturelle livsstilsfænomener, der især i slutningen af halvfemserne blev forvandlet til reelle sportsgrene, hvor det kræver fysisk og mental styrke på eliteplan, for at være blandt de bedste.

I ’100 Foot Wave’, ligesom i HBOs dokumentar om skaterfænomenet, Tony Hawks, som vil blive anmeldt her på Pio i morgen, er det interessante, at forvandlingen fra undergrundskultur til elitesport sjovt nok gør, at noget af de gamle hænger fast, og andet forsvinder.

Vælg i stedet at spendere din tid på disse dokumentarer, der er så dramatiske, og kreeret således, at man næsten glemmer, at der ikke er tale om fiktion.

I begge dokumentarer ser man generationsskiftet ret tydeligt, og nostalgikere vil se på udviklingen med sorg, mens andre vil se forvandlingen med beundring.

Under alle omstændigheder er den globale popularitet omkring surfing og skateboarding tæt forbundet med videoklip og fotografering.

Det er en visuel kultur, hvilket begge dokumentarer også illustrerer helt eksplicit.

Så anbefalingen skal herfra lyde: spring de mere overfladiske tv-serier over, for du glemmer dem alligevel hurtigt igen, fordi de er så overfladiske.

Vælg i stedet at spendere din tid på disse dokumentarer, der er så dramatiske, og kreeret således, at man næsten glemmer, at der ikke er tale om fiktion.
 

’100 Foot Wave’. Instrueret af Chris Smith. Topic Studios/HBO. Sæson fik premiere i 2021. Sæson 2 fik premiere den 16. april 2023.