Anmeldelse: Halløj i politbureauet

Kulsort komedie om magtkampen i toppen af Sovjetunionen efter Stalins død er særdeles vellykket underholdning.
Filmplakat: Stalins død
I 1953 døde Sovjetunionens leder Josef Stalin pludselig og det efterlod naturligvis et magt-vakuum i kommunistpartiet, for hvem skulle tage over efter landsfaderen?

Situationen udvikler sig hurtigt til en magtkamp mellem den afdødes leders nærmeste allierede i kommunistpartiets top. Og den kamp om magten er omdrejningspunktet i filmen ’Stalins Død’, der udkom i 2017, men som lige nu kan ses på Netflix.

For selvom et dødsfald jo i reglen er en trist begivenhed, så er der enkelte undtagelser, f.eks. når der drejer sig om massemyrdende, kommunistiske diktatorer.

Nogen vil måske stille spørgsmål ved det etiske i at lave en komedie om en mand, der slog så mange ihjel som Stalin, men filmen forsøger på ingen måde at glorificere ham, så det synes jeg ikke er et problem.

Men altså, Stalin dør af et hjerteanfald i sit sommerhus og sådan et dødsfald udløser jo - udover en kamp om magten - også en masse praktiske udfordringer, nemlig en ægte statsmandsbegravelse.

Den opgave tilfalder den magtfulde partichef for Moskva, Nikita Khrusjtjov, der bliver fint og ganske sympatisk portrætteret af amerikanske Steve Buscemi, som giver sovjet-politikeren mange af de samme karaktertræk, som han også gav den korrupte lokalpolitiker Nucky Thompson i serien ’Boardwalk Empire’. Måske i virkeligheden en smule for sympatisk, når nu manden blev kaldt " Slagteren fra Ukraine".

Han er både snu, sjov og praktisk i sin tilgang til magten, som han vil bruge til at indføre ”liberale reformer” – hvilket her blot betyder stop for massedeportationer og udrensninger.

Overfor ham står Stalins bøddel Lavrentija Berija, der er Sovjetunionens indenrigsminister og dermed chef for det hemmelige politi, NKVD, som har ansvaret for at føre Stalins udrensninger ud i livet. En opgave, som han ikke vil slippe, bare fordi Stalin forsvinder. Berija er som beregnende, ond og sadistisk bureaukrat, den perfekte modsætning til Khrustjov.

Det er de tos kamp om magten, der er omdrejningspunktet for historien. Og de skyer ingen midler, når det handler om at sikre sig den – velvidende, at taber de kampen, så kan det koste dem livet.

Et all-star cast

Filmen har et forrygende hold af skuespillere på rollelisten. Og bare for at nævne tre af de mest fremtrædende:

Veteranen Michael Palin fra Monty Python spiller udenrigsminister Molotov, Jeffrey Tambo, der er bedst kendt som George Blyth, Sr. fra tv-serien Familie på Livstid, spiller vicegeneralsekretær Malenkov.

Og Jason Isaacs, som de fleste nok kender som Lucius Malfoy fra Harry Potter, giver den som den megalomane Marskal Zjukov, helten fra 2. verdenskrig, der som chef for Den Røde Hær spiller en afgørende rolle i magtspillet.

Der er virkelig mange karakterer med i filmen, der kun varer lidt over halvanden time, og selvom den undervejs forsøger at introducere dem alle, så skal man alligevel gøre sig lidt umage for at holde styr på hvem, der er hvem, og hvem, der nu er på hvilket hold. Sminken har gjort deres for, at skuespillerne faktisk ligner dem de portrætterer.

Bag ”Stalins død” står den britiske instruktør og manuskriptforfatter Armando Ianucci, der tidligere i karrieren har gjort sig i ganske vellykket, sort politisk satire.

Han står også bag den britiske serie ”The Thick of It”, en moderne version af 80’er-klassikerne ”Yes, Minister” og ”Yes, Prime Minister” og ikke mindst den amerikanske komedieserie ”Veep” om en amerikanske vicepræsident med Julia Louis-Dreyfuss (Elaine fra Seinfeld) i hovedrollen.

Stalins Død er baseret på en fransk grafisk roman (en tegneserie, red.) og den har lidt et tegneserie-præg over sig. Lanuncci har taget sig en række kunstneriske friheder i forhold til de historiske fakta, men det overskygger på ingen måde for, at det er en ganske underholdende og seværdig film.

Forbudt i Rusland og omegn

Filmen blev i sin tid forbudt i Rusland, Kasakhstan og Kirgisistan på grund af det efter sigende ”anti-sovjetiske tema”.

”’Stalins død’ er lavet for at sprede had og fjendskab, krænker det russiske folks værdighed og fremmer etnisk og socialt mindreværd,” lød det i en skrivelse, fra en række advokater, som det russiske kulturministerium havde hyret til lejligheden.

Så ved at se filmen er du faktisk med til at til at trodse Putin. Og det faktum er også værd at tage med, selvom filmen i sig selv, er værd at bruge sin tid på.

”Stalins død” kan lige nu ses på Netflix.

David Troels Garby-Holm er redaktør på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook