Annonce

Arnold Schwarzenegger citerer Nietzsche, men fremstår i dag en kende melankolsk

Netflix’ nye mini-serie om bodybuilderen, filmstjernen og politikeren er faktisk interessant, på trods af at en del ømme tæer kun berøres let.
Foto: Netflix
Ny dokumentar på Netflix går tæt på superstjernen Schwarzenegger.
Lad os begynde med det problematiske, for det er symptomatisk for disse dyre portrætter af nulevende legender, der har ret til at nedlægge veto under selve produktionen: det er glansbilleder, og det skal man holde sig for øje.

Det sagt, så er denne mini-serie alligevel interessant på grund af en række årsager. Selvom vi slet ikke hører nok om de forbudte, præstationsfremmende medikamenter, som findes blandt bodybuildere.

Og selvom vi for eksempel heller ikke får indblik i det ekstreme madindtag og den overdrevne selvkontrol, som hans kropsmodifikationer har krævet, så bliver man dog klogere på den vilje, der skal til for at nå så langt, som han.

For Arnold Schwarzeneggers succes som bodybuilder var også et paradigmeskifte for selve sporten, hvor alle rekorder blev sprængt.  

Verdensmester

Allerede som tyveårig blev han kåret som verdensmester i bodybuilding, og derfra gik det bare fremad. Han vandt alt hvad der overhovedet kunne vindes.

Hans egentlige internationale gennembrud som verdensstjerne fik han, da dokumentarfilmen, ’Pumping Iron’ (1977) kom ud, og det var i grunden ikke så meget filmen, som det at Arnold selv formåede at promovere den på den helt rette facon, der gjorde udslaget.

Dengang stod han i underbukser på filmfestivalerne og hele verden var nærmest klistret til denne mands ufatteligt store krop.

Og det er netop en af de fascinerende dele af dokumentaren. Arnold Schwarzenegger forklarer, at halvfjerdsernes USA var en tabertid. En nedgangstid for nationen, hvor filmstjerner som Dustin Hoffman og Al Pacino dominerede det store lærred.

Det er en interessant måde at anskue det på, for firserne var i sandhed de muskuløse filmstjerners årti

Selv fik Arnold Schwarzenegger succes med filmen ’Conan The Barbarian’ i 1982, en fantasy-film, hvor hans overdimensionerede krop kunne bruges, men tidligere var instruktørerne slet ikke interesseret i at bruge en skuespiller, der kun kunne tale engelsk med stærk tysk accent og sådan en ekstrem krop.

Arnold Schwarzenegger forklarer, at det egentlig først er med Ronald Reagans indtræden som præsident og Sylvester Stallones mesterværk, ’First Blood’ fra 1982, at den moderne, muskuløse actionhelt bliver til.

Det er en interessant måde at anskue det på, for firserne var i sandhed de muskuløse filmstjerners årti, og Sylvester Stallone og Arnold Schwarzenegger kæmpede konstant om, hvem der er den stærkeste og mest ekstreme kæmper for det frie USA. Det hele skulle bare være større og større.

Med Arnold Schwarzeneggers kæmpe succes med filmen ’The Terminator’ (1984) blev han uden sammenligning verdens største filmstjerne, og filmen skovlede penge ind.

En film som komedien ’Twins’ fra 1988, udvidede Arnold Schwarzeneggers felt som en filmstjerne, der kunne tjene kassen.

Politisk karriere 

Helt overraskende var det, da han pludselig sadlede om, og stillede op som guvernør for delstaten Californien. Præcis ligesom filmstjernen Ronald Reagan blev han indskrevet som guvernør uden at tage den lange, slagne vej nederst i hierarkiet, for derfra at bygge sig op.

Faktisk havde han slet ikke opbygget et team eller en kampagnestrategi, da det gik løs, men sådan er det i USA, som Arnold Schwarzenegger udtaler i dokumentaren: Landet, hvor filmstjerner kan blive præsidenter.

Arnold citerer Nietzsche, og han ryger hele tiden på sine store cigarer

Det var lige på og hårdt, og mange havde nok den forestilling, at en slags Donald Trump nu var født og sat til at regere.

Men sådan er det ikke gået. Hans ægteskab med en Kennedy (Maria Scriver er John F. Kennedys niece) synes at have modereret Arnold Schwarzeneggers synspunkter, og efterfølgende har han kæmpet for et bedre miljø, talt dunder imod corona-skeptikere og forsvaret Ukraine imod Putins aggressioner.

Selvom Arnold Schwarzenegger taler om den amerikanske drøm, om at alting bare skal blive større og større, og at viljen til magt kan flytte bjerge, så er der alligevel noget, der skurrer i ørerne.

Arnold citerer Nietzsche, og han ryger hele tiden på sine store cigarer og blærer sig med sine militære køretøjer, som han fræser rundt i. Her er der for øvrigt ikke meget miljøhensyn at få øje på.

Men han var ikke altid denne frie, perfekte mand, der var støbt af et rent hjerte og en ren vilje. Det var lige ved at gå galt, da han under valgkampen som guvernør blev ramt af en sand shitstorm, hvor adskillige kvinder beskyldte ham for overgreb.

Der er noget melankolsk over den aldrende superhelt og stjerne, der på en måde virker en kende knækket.

Han undskyldte, trak tilbage, vaklede lidt, men overlevede alligevel det hele.

Senere blev han afsløret i at have haft en affære med familiens barnepige, som han ovenikøbet fik gjort gravid, og som fødte ham en søn, som han holdt hemmelig gennem mange år.

Det gjorde, at hans ægteskab gik i vasken, og på en eller anden måde fremstår hele portrættet af Arnold Schwarzenegger, med ham siddende alene i sit enorme, østrigsk inspirerede hus, lidt trist og ensomt.

Der er noget melankolsk over den aldrende superhelt og stjerne, der på en måde virker en kende knækket.

Styrket af modgang?

Hans bror gik ned med flaget, fordi deres barndom var så ekstremt hård. Faderen tævede dem i, i tide og utide.

Arnold Schwarzenegger siger i dokumentaren, at det ødelagde hans bror, mens han selv blev stærkere af overgrebene og modgangen, men det virker ærlig talt som en del af ham, ikke rigtig er blevet hel.

Hans status som en af verdens mest berømte personligheder, er der slet ingen tvivl om. Og det er i grunden også interessant nok, især fordi så mange, gennem hans lange, brogede karriere, ikke mente, at det kunne lade sig gøre.

Tiderne er skiftet med ham

Mini-serien er, som sagt, ikke hele sandheden, og alt for glorificerende. Men det er samtidig et portræt af USA, og som sådan er det fremragende TV.

Fascinerende er Arnold Schwarzenegger under alle omstændigheder, og det er i hvert alt for entydigt, at se på ham som en bøf uden begavelse.

Tiderne er skiftet med ham, og halvfjerdsergenerationens hån overfor de umælende muskelmænd fremstår i dag som fordomsfuld og faktisk også lidt latterlig.  

 

'Arnold'. Mini-serie i tre dele. Netflix, 2023.

Freddy Hagen er uddannet cand.mag. i Moderne Kunst- og Kulturformidling fra Københavns Universitetet.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Arnold Schwarzenegger har taget sig godt af sin søn som Far, samt dennes Mor, barnepigen. Det tæller bestemt på plus siden. Modgang skaber ydmyge og anstændige mennesker. Det mangler hos mange yngre i dag.