Annonce

Beskæftigelsen stiger trods krise – afmatning på vej

Antallet af danskere i arbejde steg fra august til september. Cheføkonom advarer om, at det ikke varer ved.
Foto: Netavisen Pio/Tim Tørnqvist
Jobcenter
Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at beskæftigelsen steg med 6.300 personer i september. Det er en stigning med 0,2 procent fra august. Beskæftigelsen nærmer sig dermed tre millioner.

Stigningen er sket til trods for, at inflationen er den højeste i årtier. Men det kommer ikke til at vare ved, ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

”Den høje inflation har endnu ikke ramt den samlede aktivitet i økonomien, som vi så i sidste uges BNP-indikator. Det kan dog ikke vare evigt, og beskæftigelsen vil følge med ned. Det kan derfor være den sidste beskæftigelsesrekord, vi får i et godt stykke tid,” siger Sofie Holme Andersen, cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd til Netavisen Pio.

Det kan være første spæde tegn på, at de dele af økonomien har påbegyndt afmatningen

Festen er ved at være forbi

Beskæftigelsen er dog ikke steget i alle brancher, og ifølge Sofie Holme Andersen kan det være tegn på at tiderne er ved at skifte til det værre.

”Beskæftigelsesstigningen er fortsat bredt funderet, men både hoteller og restauranter samt rejsebureauer, rengøring og anden operationel service havde færre beskæftigede i september. Det kan være første spæde tegn på, at de dele af økonomien har påbegyndt afmatningen,” vurderer Sofie Holme Andersen.

Vi skal gribe alle

Cheføkonomen påpeger, at det er vigtigt at sørge for at være klar til at støtte de personer, som kommer til at falde ud af arbejdsmarkedet, når tiderne vender.

”Det er vildt, hvor meget beskæftigelsen er steget, og hvor mange fra kanten af arbejdsmarkedet der er kommet i beskæftigelse. Når beskæftigelsen vender, skal vi sørge for at gribe alle og få dem hjulpet godt videre blandt andet med opkvalificering og efteruddannelse,” siger Sofie Holme Andersen.

Flere artikler om emnet

Kommentarer

Man registrerer antallet af arbejdtagere, men vel ikke om de er danske eller udenlandske, så der er bare et rekordstort antal beskæftigede eller er det ikke sådan man tæller ?

Økonomer er nu meget kloge. De har fundet ud af at intet varer ved.

Det går hurtigt. I formiddags skrev Berlingske Tidende også om sigende beskæftigelse. Og her til eftermiddags varslede de store fyringsrunder.

Nobody knows anything :-)

“Når beskæftigelsen vender skal vi sørge for at gribe alle og få dem hjulpet godt videre med opkvalificering og efteruddannelse -

Man må håbe på at disse ord også trænger ind hos de partier der i disse dage sonderer muligheder for et evt regeringssamarbejde , hvor arbejdsmarkedes reformer står højt på ønskelisten -
Så det ikke bliver gentagelser af tidligere reformer, hvor det kun har drejet sig om at øge udbuddet af arbejdskraften - gennem en stigende pensionsalder - Men at der også kan komme andre faktorer i spil - evt det individuelle behov hos den enkelte etc etc -

Når Faerch i Holstebro fyrer folk, ja, så ved vi at det er alvor!

Det er udtryk for nedgang i forbrugernes købekraft! Plus at energipriserne flere steder er fem- og tidoblet!

Alvoren lægger et kæmpe pres på forhandlingerne i statsministeriet!

Hver ottende medarbejder kan se frem til en fyreseddel!

Hvad den kommende regerings CO2 afgifter på fødevarebranchen vil medføre af nye fyringer, kan fremtiden kun vise!

Men rettidig omhu har altid været koncernens varemærke!?!

Og det har i hvert fald intet med jule sæsonen og juleferien at gøre.

Knapt er tallet for øget beskæftigelse kommet, før økonomer begynder at hegle det ned.
Er det fordi der efter økonomers og erhvervslivets mening er brug for flere "reformer", hvor indtægter til dem med lavest indkomst sættes yderligere ned (de kalder det at "øge arbejdsudbuddet").

Hvorfor mon borgernes tro på fremtiden holdes på et negativt niveau?

Forleden dag kunne jeg læse en artikel, som bekræfter, hvordan det fremtidige arbejdsmarkede kommer til at se ud. For allerede nu går 10% af akademikerne, læse de vellønnede, på tidlig selvpension, når de fylder ca. 60 år. Og efterhånden som den politiske pensionsalder stiger til 74 år kan du være 100% sikker på flere og flere vil spare op, så de kan gå på pension i en tidlig alder. Får nogen også før de fylder 60 år.

Hvis man altså har råd. Og det har kun de mennesker, som i forvejen har det letteste arbejde med de bedste lønninger bag ved hæve/sænkebordene. De lavt uddannede og de lavtlønnede har ikke andet valg end at knokle til det sidste åndedrag. Når du ender på pension som 74 årig efter et meget hårdt arbejdsliv som håndværker, lagerarbejder, SOSU og lignende, så er det en illusion at tro du kan løbe 100 meter løb som 74 årig. For det kan du ikke. Dem med det lette vellønnede arbejde, som har givet overskud til et sundt liv og tidlig selvpension kan sikkert. Men du, efter et liv på gulvet kan godt glemme det.

Og her bliver det så helt helt urimelig. For mens dem som går på tidlig selvpension kan nyde livet for den pension du skulle have haft og sparet op til gennem en arbejdsmarkedspension og folkepension, men ikke får grundet du dør før du bliver 75 år og dermed stort set aldrig når på pension. For såvel arbejdsmarkedspensionen og folkepensionen udbetales kun, hvis du er levende og står derfor til rådighed for dem, som er gået på en tidlig selvpension og har levet det gode liv på dine skuldres bekostning.

Sådan ser det fremtidige arbejds- og pensionsliv ud, hvis den blå politik fortsætter. En blå politik, som KUN kan eksistere ved hjælp af Danmarksdemokratrene Inger Støjberg.

Fremtidens Danmark er kun for de vellønnede.