Annonce

De 43.000 unge er vidt forskellige – men vi skal stadig hjælpe dem alle sammen

Mange unge uden job og uddannelse har ingen målbare risikofaktorer, men endnu flere har. Det understreger, at de 43.000 unge er meget forskellige – og derfor ikke kan bruge samme løsning
Foto: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Cheføkonom Sofie Holme Andersen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
43.000 unge fra 15 til 24 år er hverken i beskæftigelse eller i gang med en uddannelse. Sådan har det været siden 2021, trods en stigning i beskæftigelsen på over 200.000 personer.

Vi har altså ikke formået at få alle med, selvom netop det burde være muligt, når beskæftigelsen buldrer afsted.

Men de 43.000 unge er ikke en homogen gruppe. Det viser en ny kortlægning, som vi i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) har lavet.

Her opdeles de unge i klynger med andre unge, der ligner dem ud fra objektive kriterier.

Mange af de unge har målbare karakteristika, som er en risikofaktor for ikke at lykkes med at få en uddannelse.

Det er for eksempel, at man ikke har fået mindst 02 i både dansk og matematik i folkeskolen, at man har en psykisk diagnose, at man har begået kriminalitet, eller at man har været anbragt.

Omkring en tredjedel af gruppen har dog ikke nogen særlige målbare karakteristika. De ligner i store træk de unge, der er i beskæftigelse eller i gang med en uddannelse.

Alligevel har de ikke fået fodfæste i uddannelsessystemet eller på arbejdsmarkedet.

Ungeløftet

Gruppen af unge er også et fokuspunkt for regeringen. Senest indgik de i forrige uge en aftale om ungeløftet.

Det er vigtigt at have fokus på de unge for at hjælpe dem til at få fodfæste. Men aftalen indeholder kun midler i størrelsesordenen 3.000 kroner per ung per år.

Det er ikke meget, når de unge netop er så forskellige, og derfor i langt højere grad har brug for en individuelt tilrettelagt indsats.

De unge i denne gruppe har da i langt de fleste tilfælde også forsøgt at få en uddannelse – måske endda flere – de er bare faldet fra igen

For langt de fleste på arbejdsmarkedet har en uddannelse været deres billet ind på arbejdsmarkedet.

De unge i denne gruppe har da i langt de fleste tilfælde også forsøgt at få en uddannelse – måske endda flere – de er bare faldet fra igen.

Uddannelse er nøglen

Skal man have hjulpet de unge, skal man altså enten formå at få dem godt ind på arbejdsmarkedet uden en uddannelse, eller få støttet dem til at færdiggøre en uddannelse.

De 43.000 unge er en gruppe, vi burde kunne hjælpe i højere grad. Det skal vi gøre for den enkelte, der ellers i langt højere grad ender i samme gruppe bare lidt ældre.

Forbliver de unge i gruppen, indtil de bliver ”for gamle”, ender de som ufaglærte uden nogen særlig arbejdsmarkedstilknytning

Der er 30.000 unge fra 25 til 29 år, der heller ikke er i beskæftigelse eller i gang med en uddannelse.

Forbliver de unge i gruppen, indtil de bliver ”for gamle”, ender de som ufaglærte uden nogen særlig arbejdsmarkedstilknytning.

Det teoretiske og det praktiske

Med regeringens udspil om en ny ungdomsuddannelse, epx, der kombinerer det teoretiske og praktiske, vil flere unge forhåbentlig lykkes med at fuldføre en ungdomsuddannelse og komme godt videre i uddannelsessystemet.

Unge, der ikke har bestået grundskolens afgangsprøve kan ikke umiddelbart komme ind på epx, men får med regeringens udspil i stedet et retskrav på at starte på den forberedende grunduddannelse, hvor de kan få støtte til at blive klar til enten job eller ungdomsuddannelse.

Spørgsmålet er bare, om midlerne er store nok til, at vi får hjulpet nok unge videre

FGU’en har hjulpet mange unge videre, men den var i mange år underfinansieret, og det var for tilfældigt, om de unge fik netop det tilbud.

Regeringens udspil om ny ungdomsuddannelse og aftalen om indsatser til unge uden job og uddannelse er tilsammen en god vifte af forskelligartede tiltag, som forhåbentlig kan nedbringe antallet af unge uden job og uddannelse fremadrettet.

Spørgsmålet er bare, om midlerne er store nok til, at vi får hjulpet nok unge videre. Det vil jeg følge tæt.

Sofie Holme Andersen er cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, hvor hun især beskæftiger sig med konjunkturer og økonomiske modeller.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

De skal ikke integreres - de skal hjem!
Der er alt for mange fremmede, der danderer i Danmark uden at bestille noget.

Annonce