Annonce

Færre børn af ufaglærte får en uddannelse

Siden 2019 er andelen af børn af ufaglærte, der har fuldført en uddannelse efter grundskolen, faldet. Minister er “slet, slet ikke” tilfreds
Foto: Børne- og Undervisningsministeriet/Keld Navntoft
Mattias Tesfaye (S), børne- og undervisningsminister
Færre børn af ufaglærte får en uddannelse.

56,5 procent af de 25-årige i 2022, hvis forældre kun har en grundskoleuddannelse har fuldført mindst én ungdomsuddannelse. Det er det laveste niveau siden 2019, hvor andelen lå på 58 procent. Andelen er dog stadig højere end i begyndelsen af 2010’erne.

Det viser en ny analyse om social arv fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Analysen viser også:

  • At andelen af unge uden uddannelse er mere end fem gange større blandt børn af ufaglærte sammenlignet med børn af akademikere.

  • At andelen af unge, der har gået i specialklasse og specialskole, er større blandt børn af ufaglærte end for andre unge.

  • At risikoen for at stå uden uddannelse som 25-årig er markant større, hvis man har deltaget i specialtilbud, og hvis man er barn af ufaglærte forældre, end hvis ens forældre havde en uddannelse udover grundskolen.

Lige muligheder - uanset social baggrund

Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) er slet, slet ikke tilfreds med analysens konklusioner:

Rengøringsdamens børn har fortjent samme muligheder i skolen som alle andre

"Rengøringsdamens børn har fortjent samme muligheder i skolen som alle andre. Det betyder ikke kun, at lovgivningen formelt skal være lige for alle, men også at undervisningen er indrettet på en måde, der imødekommer børn fra hjem, der ikke har tradition for lange akademiske uddannelser,” skriver ministeren i et mailsvar til Netavisen Pio og tilføjer:

“Derfor er jeg slet, slet ikke tilfreds med disse tal, der afslører, at vi fortsat har brug for forbedringer af skolen."

Ministeren mener, at man bør starte med at sikre en stærkere sammenhæng mellem det boglige og det praktiske:

“Undersøgelser viser, at elevernes motivationen stiger, når det bliver tydeligere, hvad fagene kan bruges til i den virkelige verden. En mere praktisk skole er nødvendig for nogen, men god for alle.”

Tesfaye finder det afgørende, at frafaldet på erhvervs- og sosu-uddannelserne reduceres:

Det frafald skal vi have reduceret

“Derudover kan jeg se på tallene, at masser af unge faktisk starter på en uddannelse efter skolen, men at de dropper ud efter kort tid. Det frafald skal vi have reduceret - særligt på håndværkeruddannelserne og sosu-uddannelserne.”

AE: Den tungeste forældregruppe tilbage

Chefanalytiker hos Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Emilie Agner Damm, mener, ifølge Information, at en af forklaringerne på, at lidt færre børn af ufaglærte får en uddannelse, kan hænge sammen med, at antallet af ufaglærte forældre er faldet markant de sidste 20 år. Og så kan det være, at det er den tungeste gruppe, der er tilbage.

En anden forklaring kan, ifølge Emilie Agner Damm, være, at man ikke er lykkedes med at få flere unge til at starte på erhvervsuddannelserne. I den forbindelse peger hun på, at man tilbage i 2014 strammede optagelseskravene til erhvervsuddannelserne:

har sværere ved at opfylde adgangskravene til erhvervsuddannelserne

“Vi ved, at nogle af de her børn har det sværere fagligt i skolen og dermed har sværere ved at opfylde adgangskravene til erhvervsuddannelserne,” siger Emilie Agner Damm.

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Hvis man ikke kan bestå 02 i dansk og matematik, så får man det rigtig svært på en erhvervsuddannelse. Det er sjovt, at folk tror, at der ikke er noget fagligt niveau på erhvervsuddannelserne. Meget af det matematik der lavedes på elektriker, tømrer og mekanikeruddannelsen er helt på niveau med gymnasiet.

Den største udfordring ved at være faglært håndværker i Danmark er, at lønnen er fuldkommen til grin, og at mange ufaglærte er bedre betalte.

Devisen synes, hos nogen, at være: hellere en dårlig akademiker end en dygtig håndværker.

Der uddannes tilsyneladende for mange humanister der havner i arbejdsløshed.
Kunne også godt tænke mig, at de ansatte på universiteterne får løn efter værdien af deres indsats / resultater. På den måde burde vi kunne slippe for såkaldt 'forskning' vi reelt godt kunne undvære.
Og så har Danmark 5 universiteter. Adgangen til et studie bør begrænses til et, højst to universiteter. På den måde tror jeg der kan spares en hel del ansatte.

At man i stedet for at ende som en dårlig akademiker kunne blive en dygtig håndværker stemmer efter min mening ikke overens med den virkelighed jeg har kendskab til. Fordi man er dårlig til det boglige, så er man ikke automatisk god til et praktisk håndværk, der er desværre flere som er dårlig til begge dele.

Enig!
Men det har jeg heller ikke givet udtryk for.

Peter Jensen, at ufaglærte tjener mere end faglærte, er noget vrøvl og hvis det er tilfældet, kan den faglærte jo bare tage et job som ufaglært, så får han jo den højere løn du nævner. Derimod kan en ufaglært ikke få et job som faglært håndværker.

Jeg har familiemedlemmer der har et ganske alm. 7-15 job, som ufaglærte og de får en væsentlig højere løn end mig som er faglært.
Så det er altså kke noget vrøvl.

Hvis du ønsker en højere løn, har du jo muligheden for at tage et job som ufaglært og dermed få en højere løn. En ufaglært kan ikke få job som faglært og det er vist kun meget få ufaglærte som tjener mere en faglærte og hvis de gør, er det som regel fordi de arbejder flere timer.

Det kan ikke laves om sålænge folkevalgte fortrinsvis er akademikere. inkl lærerne. de taler et andet sprog, og har en anden forståelse - eller ingen forståelse - af, hvad matematik, naturlære og fremmedsprog bruges til i erhvervene. Så når de forklarer deres forståelse af, hvad deres undervisning går ud på, medfører det ikke læring for andre end børn og unge fra bedre uddannede hjem, der matcher dem selv.

Annonce