Ny analyse: Krisetider koster ufaglærte job

Økonomiske krisetider koster ufaglærte job, som ikke genvindes, når der kommer økonomisk opsving igen, viser ny analyse.
Kriser koster ufaglærte job, som ikke genvindes, når krisen forsvinder igen.

Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd - AE.

Derfor skal der nu sættes skub i opkvalificeringen, så ufaglærte er bedre rustet på den anden side af krisen, mener senioranalytiker Emilie Agner Damm fra AE, der står bag analysen.

Kriser koster ufaglærte job, som ikke genvindes under højkonjunktur

“Kriser koster ufaglærte job, som ikke genvindes under højkonjunktur. Vi skal derfor sætte gang i opkvalificeringen, så ufaglærte står bedre på den anden side af krisen,” skriver hun i et tweet.

Fald i antallet af ufaglærte job

Selvom den samlede beskæftigelse siden 1990 er steget med 264.000, så er antallet af ufaglærte job faldet med hele 417.000 i samme periode.

Og tabet af ufaglærte job i Danmark er især sket i økonomiske krisetider, viser tallene fra Danmarks Statistik.

Behovet for ufaglært arbejdskraft er, ifølge AE, faldet i mange brancher, fordi der på grund af teknologisk udvikling og globalisering er kommet et stigende behov for uddannet arbejdskraft i Danmark.

Faldet i ufaglærte job forstærkes i krisetider

Antallet af ufaglærte job er konstant faldet siden 1990, uanset om der har været økonomiske opgangstider eller ej.

Den samlede beskæftigelse stiger derimod i opgangstider og falder i perioder med tilbagegang på arbejdsmarkedet. Denne tendens har været til stede i hele perioden siden 1990, men bliver altså særligt tydelig i økonomiske krisetider.

Analysen fra AE viser, at beskæftigelsen for ufaglærte falder relativt mere end den samlede beskæftigelse i tider med økonomisk nedgang. Det kunne man for eksempel se under finanskrisen.

Tabte job kommer ikke tilbage ved økonomisk opsving

Analysen viser også, at ufaglærte generelt oplever større udsving og usikkerhed i forhold beskæftigelse sammenlignet med resten af arbejdsmarkedet.

Økonomiske opsving skaber ikke så mange ufaglærte job, som de økonomiske nedgange har kostet.

Finanskrisen betød et større fald i den ufaglærte beskæftigelse. I den periode faldt antallet af ufaglærte job cirka 2 procentpoint mere end gennemsnitligt. I 2009 var det ekstra fald på lige godt 8 procent.

Til sammenligning oplevede den samlede beskæftigelse kun en cirka halvt så stor negativ vækst i perioden fra 2008 til 2012. Finanskrisen medførte altså over dobbelt så store relative tab i den ufaglærte beskæftigelse som i den samlede beskæftigelse.

AE: Sæt gang i opkvalificeringen

Uddannelse har stor betydning for, hvem der bliver arbejdsløs under coronakrisen.

Tallene fra AE viser nemlig, at 4,0 procent af de ufaglærte er blevet arbejdsløse fra 9. marts og seks uger frem. Til sammenligning har kun 1,6 procent af akademikerne blevet arbejdsløse i samme periode.

AE har tidligere opfordret politikerne til at udnytte coronakrisen til at ruste samfundet til fremtiden ved at sætte turbo på opkvalificeringen.

“Der er brug for, at både arbejdsgivere, medarbejdere og politikerne sørger for, at vi får fyret ekstra godt op under kedlerne netop nu, når det gælder efteruddannelse,” skriver chefanalytiker for AE, Mie Dalskov Pihl, i et debatindlæg bragt på Altinget.dk den 15. maj.

Der er brug for, at både arbejdsgivere, medarbejdere og politikerne sørger for, at vi får fyret ekstra godt op under kedlerne netop nu, når det gælder efteruddannelse

Tre konkrete forslag

Vi skal som samfund holde øje med, om vi har de nødvendige værktøjer til at sætte gang i efteruddannelsesindsatsen, skriver Mie Dalskov Pihl i debatindlægget.

Derfor præsenterede hun tre konkrete forslag til værktøjer, der kan sætte turbo på opkvalificeringen: 

  • Beløbet, man som medarbejder kan få ved fuldtidsundervisning, kunne passende hæves

  • Hæv Statens Voksenuddannelsesstøtte, hvis man tager en akademiuddannelse i arbejdstiden

  • Udbred voksenlærlingeordningen. Her kunne man hæve tilskuddet til virksomhederne, hvis det gælder en erhvervsuddannelse med særligt gode jobudsigter.

Læs mere om de tre konkrete forslag her.

Vil præsentere nyt udspil snart

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) er ikke overrasket over det overordnede resultat i den nye analyse, selvom han ikke endnu ikke har haft mulighed for at dykke ned i den.

“Mange af dem med ingen eller korte uddannelser mister jobbet i krisetider og kan få svært ved at komme tilbage i job. Derfor vil denne regering også gribe det anderledes an, end man for eksempel så i forbindelse med finanskrisen,” siger han til Netavisen Pio.

Derfor vil denne regering også gribe det anderledes an, end man for eksempel så i forbindelse med finanskrisen

Peter Hummelgaard ønsker på nuværende tidspunkt ikke at kommentere de tre konkrete forslag fra AE, fordi regeringen inden længe vil fremlægge et udspil til en omfattende opkvalificeringspakke.

“Vi er helt opmærksomme på, at der er grupper af lønmodtagere, som er særligt udsatte og har behov for at få flere kompetencer og redskaber i rygsækken, så de står bedre rustet til fremtidens arbejdsmarked,” lyder det fra beskæftigelsesministeren.

Opdateret med kommentarer fra beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard kl. 17:38

Tim Tørnqvist Jensen er student på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook

Kommentarer

Der er jo en ting, som hverken arbejdsgivere eller fagbevægelsen eller hele Socialdemokratiet aldrig har villet snakke om, og det er, at fabriksjobs koster ressouceforbrug i produktionen, og produktionen udleder drivhusgasser og forurener på anden vis. Vel har der været mange fremskridt; det ser ud til, at produktioner af Grindstedværkstypen og Ceminovatypen ikke mere finder sted. Mange arbejdsgivere har haft travlt med at pudse glorien, men det korte af det lange er, at ufaglærte jobs i fremtiden vil være fåtallige, og at folk, der kun kan kvalificeres til ufaglærte jobs vil udgøre en samfundsballast, der vil være meget begrænsede muligheder for at nyttiggøre. Som vælgere for Socialdemokratiet, ja – de borgerlige har jo altid haft en ambition om helt at udrydde denne befolkningsgruppe. Deres idéalborger er jo den foretagsomme – vi kan jo også kalde vedkommede for nævenyttig – og netop den megen foretagsomhed belaster ressourcerne og producerer spildprodukter. Og det har været meget begrænset, hvor stor villigheden til at diskutere det problematiske i foretagsomhed har været. F. eks. produceres der stadigtvæk masser af ting, som ikke kan repareres. Hele ingeniørstanden har altid og uden undtagelse gået industriens ærinde. Ingeniørstanden, med en hammer i hånden, leder kun efter søm. Den er i vidt omfang uvidende om naturens egen ingeniørkunst. Dens kundskaber er slet ikke til sådan noget. I virkeligheden rækker deres verdensbillede ikke meget længere end de ufaglærtes. Men ingeniør-egoet har der aldrig været noget i vejen med. Jeg savner en ingeniør med en fundamental tvivl på egen eksistensberettigelse, og en tvivl på, at det, hele ingeniør-verdenen har gang i, er den rigtige vej at gå. Om ikke ret mange år render hele verden ind i alvorlig ressourceknaphed, og her vil det vise sig, at naturens egne løsninger til enhver tid overtrumfer ingeniørernes søm og skruer. Men der vil nok snarere komme regulære udryddelseskrige med det formål at nedbringe befolkningstallet af mennesker på jorden. Jeg satser på at være død til den tid.

Jamen det har været igang længe,,,225 timers reglen er et klart bevis,,,hvis man som kontanthjælps-modtager,ikke har fundet arbejde inden for et år fratages man 1000 kr,,, klart bevis og nu kan man som kontanthjælps-modtager se på at man har sat dagpengeuret i stå og hævet beløbet på dagpengeudbetalingen og imens bliver kontanthjælpsmodtage stadigvæk trukket 1000 kr,,,som en andens rangs borger,,,og hvor bliver man glad når man ved der findes borger i dette land der har ondt i røven over at vi skulle kunne leve et bare nogelund liv..Og ja 225 timers reglen er der stadigvæk og betyder at man får 10% minder udbetalt mens alle ander får mere,, så ialt betyder det 15-20 % minder i forhold og der er ikke noget der er blevet billiger...

Det er koldt og kynisk når politikere accepterer at ufaglærte i stort omfang må gå på støtten. Vi må genopfinde arbejdsmarkedet og begynde at aflønne opgaver som i dag ikke bliver aflønnet eller ikke bliver løst. Og organiseret i den danske model - mellem parterne - med feriepenge, orlov, pension osv.
Jeg tænker medmenneskelige omsorgsopgaver, vedligehold og renovering af historiske bygninger, begrønning af rå og forarmede bykvarterer, mentor- og vejledningsindsatser, medmenneskelige serviceopgaver og småreparationer, satsninger indenfor genbrug, affaldssortering etc. Fantasien burde ingen grænser have for et ligeværdigt samfund.