Direktørerne fortsætter lønfesten på chefgangene, mens almindelige danskere oplever historisk lave lønstigninger, sådan lyder det fra socialdemokraten Peter Hummelgaard, efter at det er kommet frem, at en række af landets topchefer har oplevet meget voldsomme løn-hop de seneste år.

”Det er her vi endnu engang ser, hvordan toppen stikker af fra resten af samfundet. Direktørerne fortsætter lønfesten på chefgangene, mens almindelige danskere oplever historisk lave lønstigninger, når man tager i betragtning, at vi befinder os midt i et opsving. Det svækker vores samfundskontrakt, som netop handler om, at velstanden i samfundet skal komme alle til gavn,” lyder det fra socialdemokraten Peter Hummelgaard, der i december udgav bogen ”Den syge kapitalisme”, i en kommentar til Netavisen Pio.

Det svækker vores samfundskontrakt, som netop handler om, at velstanden i samfundet skal komme alle til gavn

Dermed skærper han retorikken i forhold til partifællen Benny Engelbrecht, der tirsdag udtalte følgende til Netavisen Pio:

”Vi har sådan set ikke noget imod topchefernes høje lønninger. Vi har det dog grundlæggende sådan, at vi synes, det giver god mening, hvis de højeste lønninger bidrager mere til fællesskabet”

Topchef fik nærmest dobbelt-op i løn

Mens den generelle lønstigning i befolkningen de seneste år har været på omkring to procent, forholder det sig væsentligt anderledes øverst i indkomstpyramiden.

Helt i top ligger Lars Fruergaard Jørgensen, der er direktør for medicinalkoncernen Novo Nordisk, som i 2018 kan glæde sig en årsløn på 41,3 millioner, hvilket er en stigning på 82 procent.

Nummer to på listen er FLSmidts topchef, Thomas Schulz, der er steget 58 procent i løn på to år, mens energi-koncernen Ørsteds øverste direktør, Henrik Poulsen, som tidligere har rettet kritik imod massive lønstigninger, selv har fået 28 procent mere i lønposen i samme periode. Han får i år 17,3 millioner kroner i løn.

Den højest lønnede direktør finder man hos bryggerikoncernen Carlsbergs, hvor topchefen, hollænderen Cees’ t Hart, årligt kan se 52,5 millioner trille ind på lønkontoen.

Lønforskellen er eksploderet

Et svar til Folketingets finansudvalg fra Finansministeriet viser, at direktør-lønningerne i de store selskaber er stukket helt af fra de almindelige medarbejdere.

Ministeriet bliver spurgt om, i hvor mange danske virksomheder, med mere end 200 ansatte, hvor den højest lønnede person (det er almindeligvis topchefen) tjener mere end hhv. 10, 20, 30, 40 og 50 gange mere end den medianlønnede medarbejder.

I 2000 var der 78 virksomheder med mere end 200 ansatte, hvor den højest lønnede tjente over 10 gange mere end den medianlønnede. Dette svarede til godt 10 procent af virksomhederne af denne størrelse. Både antallet og andelen er steget frem til 2015.

I 2015 var der ca. 140 virksomheder med mere end 200 ansatte, hvor den højest lønnede tjente over 10 gange mere end den medianlønnede svarende til knap 18 procent.

I årene 2000, 2005 og 2010 var der nærmest ingen virksomheder, hvor den højestlønnede tjener mere end 40 og 50 gange mere end den medianlønnede, mens det i 2015 var henholdsvis ni og seks virksomheder i disse kategorier.

Vil lægge loft på lønstigninger og bonusser

Socialdemokratiet fremlagde i efteråret en række forslag til, hvordan lønninger i toppen af samfundet skal reguleres.

 ”Vi mener ikke, det er rimeligt, at virksomheder, der har råd til at betale deres direktør et tocifret millionbeløb, også skal have en skatterabat. Samtidig er vi nødt til at begrænse brugen af variabel aflønning. Det giver topcheferne incitament til at tænke kortsigtet og måske tage risici, som kan gå ud over hele samfundet. Sådan som det skete i finanssektoren i årene op til finanskrisen,” siger Peter Hummelgaard.

Socialdemokratiet vil blandet andet indføre et loft på 10 millioner kroner over, hvor store udgifter til løn virksomhederne kan trække fra i skat, og partiet vil have fastlagt, at højst 20 procent af lønningerne må være variable (altså aflønning med bl.a. bonusser).