Lønfesten for landets topchefer fortsætter. På blot tre år har de oplevet en lønfremgang på hele 60 procent. Det viser en opgørelse fra konsulenthuset EY, som omtales af Finans.dk torsdag.

Cheferne i de 20 største danske virksomheder har fra 2013 til 2016 øget deres gennemsnitsløn fra lidt over 1,5 millioner euro til omkring 2,5 millioner euro, hvilket svarer til godt 18 millioner danske kroner. Dermed bliver gabet mellem chefer og menige medarbejdere stadig større.

Til sammenligning er lønningerne for den gennemsnitlige befolkning kun vokset med 5,6 procent fra 2013 til 2013, skriver Ritzau på baggrund af oplysninger fra Danmarks Statistik. Dermed har topcheferne altså oplevet en lønstigning, der er ti gange så stor som befolkningen som helhed.

Danmark topscorer i Norden
I analysen sammenligner EY også lønudviklingen blandt topchefer i Danmark med lønudviklingen i de øvrige nordiske lande. Og her kommer Danmark ind på en klar førsteplads hvad angår lønudvikling. Faktisk er den danske lønudvikling næsten dobbelt så høj som den svenske, der ligger på 32 procent.

De danske topchefers lønninger ligger dog forsat på et lavere gennemsnitligt niveau end de svenske – et forhold som dog forklares med, at Sverige har flere større virksomheder end Danmark.

Blandt de mest opsigtsvækkende eksempler på topchefer med høje lønninger er Kåre Schultz, der i 2015 forlod Novo Nordisk med et gyldent håndtryk på 72,5 millioner kroner, for derefter at fortsætte i konkurrenten Lundbeck til en årsløn på 38 millioner kroner. Siden er han skiftet til Teva Pharmaceuticals, et skifte der har indbragt ham op imod 200 millioner kroner.

Et ofte fremført argument er, at virksomhederne er nødt til at betale høje lønninger for at få de bedste hoveder. Men sådan hænger det ikke altid sammen, mener Ken Bechmann fra CBS, forsker i erhvervslivets lønpakker:

”Selvfølgelig koster talent. Men hvis man alene mener, man skal bruge løn til at tiltrække en topdirektør, er spørgsmålet om man så får den rette. Jeg vil tro, at Lars Rebien Sørensen løbende har kunnet få bedre betalte job end i Novo Nordisk. Og at Carsten Stendevad ikke tog jobbet i ATP pga. lønnen”, udtaler han til Finans.dk.

Mange eksempler fra det seneste årti
Hvis ovenstående virker bekendt, så skyldes det formentlig, at det langt fra er første gang der er fortalt historier om de svimlende lønninger i toppen af dansk erhvervsliv – lønninger der synes helt at være frakoblet såvel økonomiske konjunkturer som lønudviklingen for almindelige lønmodtagere.

”Store lønstigninger til danske topchefer” skrev DR Nyheder i 2005, ”Mega lønstigning til topchefer” skrev Avisen.dk midt under krisen i 2012, ”Danmarks topchefer får gyldne lønstigninger efter fyringsrunder” skrev Politiken i 2013 og ”Lønhop til danske topchefer” skrev Finans.dk i 2015.