SF: Det skal være slut med monsterlønninger på direktionsgangene

Partiet ønsker et lovbestemt lønloft: Topchef skal maksimalt kunne tjene 20 gange mere end den lavest lønnede på samme virksomhed
Det skal være slut med ekstremt høje lønninger til topchefer, mener SF.

Derfor foreslår partiet, at en topchef maksimalt skal kunne tjene 20 gange mere end den lavest lønnede - undtaget deltidsansatte og lærlinge - i samme virksomhed.​​​​​​

“Jeg tror, det er gift for vores samfund, hvis der bliver for langt fra dem, der tjener mindst, til dem, der tjener mest, og jeg tror, der er mange, der har helt almindelige jobs, der tænker: ’Hvorfor skal der sidde nogen i toppen, som tjener så meget? Hvad er det, der gør, at de er så meget mere værd end os andre',” siger SF’s gruppeformand, Jacob Mark, til dagbladet Politiken.

 

Taget for pålydende betyder forslaget, at en virksomhed med en fuldtidsansat sekretær med en årsløn på 300.000 kroner før skat maksimalt kan aflønne sin direktør med seks millioner kroner før skat årligt.

I forslaget er indbygget en kattelem, der giver en virksomhed mulighed for at sprænge lønrammen.

I et aktieselskab kræver det, at generalforsamlingen godkender det højere lønspænd med regelmæssige mellemrum, mens det i mindre virksomheder vil være op til bestyrelsen.

Inspireret af Sass

SF satser på støtte til forslaget fra Socialdemokratiet, der tidligere har været inde på noget lignende.

December 2018 fremlagde Socialdemokratiet således udspillet “Danmark er for lille til store forskelle”. Et af forslagene i udspillet var, at virksomheder ikke længere skal kunne fratrække store udgifter til løn, pension og bonus, når en virksomhed opgør sit overskud. SF henviser også til, at S gik til valg på at “regulere lønningerne i toppen hårdere”.

April 2019 talte daværende gruppeformand, tidligere erhvervsminister Henrik Sass Larsen (S), for et lønloft for direktører og koncernchefer:

Der er intet, der kan retfærdiggøre den løn

“Det er skammeligt at se, at de ikke kan styre sig selv på direktionsgangene. Det er for meget, de får hentet hjem. Der er intet, der kan retfærdiggøre den løn,” sagde han dengang til Børsen.

Erhvervsminister Simon Kollerup (S) er enig i intentionen bag SF-forslaget, men finder en 1:20-ordning for “meget firkantet”:

“Jeg er ikke sikker på, at det konkrete forslag fra SF er det rigtige politiske tiltag. Jeg tror, at vi skal se bredere på det. Derfor vil jeg også lægge op til, at vi tager en bredere politisk drøftelse partierne imellem for at finde ud af, hvilke værktøjer vi har til vores rådighed,” siger Kollerup til Politiken.

Socialdemokratiets finansordfører, Chr. Rabjerg Madsen, understreger, at  det er et problem at de rige er blevet meget rigere:

vi ønsker et samfund med sammenhængskraft

"Det udfordrer vores samfund, og det handler om, hvilket samfund man ønsker. Når vi grundlæggende synes, at det er en udfordring, at dem i toppen er blevet vældig meget rigere end dem i bunden, er det, fordi vi ønsker et samfund med sammenhængskraft, hvor man bor i de samme områder, går i de samme skoler og foreninger og handler i de samme butikker," siger Christian Rabjerg Madsen til Berlingske.

Enhedslisten ønsker også et opgør med de højeste lønninger. Men finansordfører Rune Lund mener, at Enhedslisten har præsenteret et  “klogere og mere præcist” bud - i form af en ny millionærskat.

Forslaget indebærer, at indtægter på over 3 millioner beskattes med 70 procent. Partiet har også foreslået, at hvis en direktør tjener over 20 gange mere end en almindelig medarbejder, så skal det tælle negativt i vurderingen af den pågældende virksomhed, når stat, regioner og kommuner i forbindelse med udbud skal vælge mellem flere tilbud på for eksempel anlægsprojekter.

Nej fra De Radikale og Fagbevægelsens Hovedorganisation

Hos De Radikale understreger erhvervsordfører, Katrine Robsøe, at virksomhederne altid bør overveje, om direktionslønningerne er rimelige, men advarer ellers mod SF-forslaget:

Vi støtter den danske model

“Vi støtter den danske model. Politikerne skal ikke bestemme lønninger i Danmark. Det står arbejdsmarkedets parter for. Det vil vi gerne bakke op om,” siger hun til Politiken.

En holdning som Fagbevægelsens Hovedorganisation deler:

“Jeg er enig i problemstillingen, fordi man har fået nogle lønninger på direktionsgangene, der til tider når et surrealistisk niveau,”siger næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), Arne Grevsen, til Politiken.

Når FH er skeptisk over for at lovgive og dermed lade politikerne blande sig i lønspørgsmål:

“I andre sammenhænge kan vi godt lide den danske model, hvor det er to parter, der forhandler en løn under nogle vilkår, mens lovgiverne ikke skal blande sig i det. Når jeg mener det, så må jeg også sluge, at det må man generelt,” siger Arne Grevsen.

Jan Kjærgaard er redaktør på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook

Kommentarer

Ja de røde partier er jo dovne og misundelige, ikke mærkeligt at de ønsker at smadre den danske model!

Ja de røde partier er jo dovne og misundelige, ikke mærkeligt at de ønsker at smadre den danske model!

Ja de røde partier er jo dovne og misundelige, ikke mærkeligt at de ønsker at smadre den danske model!