Forskellene i danskernes indkomster har taget fart de sidste 10 år. Indkomsterne for de rigeste er vokset dobbelt så meget som indkomsten for den gennemsnitlige dansker. For de allerrigeste stiger indkomsterne endnu mere.
De allerrigeste har siden 2010 fået 435.000 kr. mere efter skat om året, når der renses for prisstigninger.
”Siden krisen har vi set uligheden stige. Det er især indkomsterne i toppen, der har været med til at drive uligheden. Danmark er stadig et af verdens mest lige lande, men vi er blevet mere ulige. Det går direkte imod FN's verdensmål og er bekymrende,” siger direktør i AE, Lars Andersen.
Topchefernes løn ti gange så høj som den typiske medarbejder-løn
Noget af forklaringen på den stigende ulighed kan findes ude i virksomhederne, hvor forskellen på aflønningen af topledelsen og medarbejderne på gulvet vokser i et hastigt tempo.
I publikationen er indkomsten for topcheferne i de store virksomheder i Danmark med mindst 200 ansatte undersøgt. Det omfatter over 800 virksomheder i den private sektor:
Dermed er topchefernes lønninger vokset dobbelt så hurtigt som lønnen for den typiske medarbejder de seneste 20 år
”Topcheferne har øget deres årlige realindkomst med knap 50 pct. siden krisen. Vi har undersøgt topcheferne i mere end 800 virksomheder i den private sektor. Der er således tale om en bred tendens i det danske erhvervsliv,” siger Lars Andersen.
Topchefernes løn er i dag 10 gange så høj som den typiske medarbejder-løn. Dermed er topchefernes lønninger vokset dobbelt så hurtigt som lønnen for den typiske medarbejder de seneste 20 år.
AE: Kommer os alle ved
AE-direktør Lars Andersen mener, at de skyhøje lønninger til en lille gruppe mennesker udfordrer sammenhængskraften i samfundet, og derfor kommer det os alle ved:
de skyhøje lønninger til en lille gruppe mennesker udfordrer sammenhængskraften og grundlæggende principper i vores samfundsmodel
"Der er blevet længere mellem den menige medarbejder på gulvet og topchefen på direktørgangen. Topchefens løn er selvfølgelig et anliggende mellem den pågældende arbejdsgiver, typisk bestyrelsen, og topchefen selv. Men når lønningerne i landets store virksomheder udvikler sig så voldsomt, som de har gjort de seneste år, kommer det os alle sammen ved. For de skyhøje lønninger til en lille gruppe mennesker udfordrer sammenhængskraften og grundlæggende principper i vores samfundsmodel,” siger Lars Andersen.
Fakta fra Fordeling & Levevilkår-rapporten
Siden krisen har de rigeste 10 pct. set deres indkomster vokse med 18 pct., mens de 40 pct. af befolkningen, der ligger iden nedre del af indkomstskalaen, kun har haft en indkomstfremgang på 2 pct.
Fra 2010 til 2017 faldt de 10 pct. fattigstes indkomster realt fra 95.100 kr. til 91.300 kr., hvilket er et fald på knap 4 pct.
Den store indkomstfremgang for de 10 pct. rigeste danskere er drevet af nogle superrige helt oppe i den allerrigeste ene procent. Mens de rigeste 10 pct. har haft en indkomstfremgang på 18 pct. førskat siden 2010, har den rigeste procent haft en vækst i indkomsten før skat på hele 32 pct. Det er altså især indkomsten for de allerrigeste i samfundet, der er stukket af de senere år. Den allerrigeste procent omfatter bl.a. nogle af dehøjest lønnede topchefer i de store danske virksomheder.
Kommentarer
…………..og det allerværste ved den sag, er at der aldrig vil blive gjort en kæft for at "goderne" vil blive fordelt anderledes.