Ny meningsmåling: Spændingen stiger

De borgerlige partier haler i helt ny meningsmåling ind på Mette Frederiksens forspring.
Foto: Pressefotos
Mette Frederiksen (S) og Jakob Ellemann-Jensen
Med maksimalt godt et år til næste folketingsvalg stiger spændingen om udfaldet.

I hvert fald hvis man skal tro en helt ny meningsmåling.

For de blå partier har på blot en uge hentet 4,6 procentpoint og tre mandater ind på de røde.

Det viser en helt ny meningsmåling som Voxmeter har lavet for Ritzaus Bureau.

Det skyldes tilbagegang til tre ud af fire partier i rød blok, Socialdemokratiet, De Radikale og SF, og det er Enhedslistens fremgang på blot 0,3 procentpoint ikke i nærheden af at opveje.

Socialdemokratiet må noterer sig den største tilbagegang. Partiet, som i sidste uge måtte foretage en regeringsrokade, går tilbage fra 28,9 til 27,4 procent af stemmerne.

Venstre tangerer årets bedste

Fremgang er der til gengæld til Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti.

Venstre står i denne måling til 16,5 procent af stemmerne og man skal helt tilbage til begyndelsen af januar 2022 for at finde et tilsvarende resultat i en Voxmeter-måling til Jakob Ellemann og hans partifæller.

Venstre ligger dog fortsat 7,0 procentpoint under valgresultatet og til at tabe 13 mandater.

Der er dog stadig ikke udsigt til et regeringsskifte. De røde partier - S, SF, Enhedslisten og De Radikale, står til samlet 90 mandater - tre færre end i sidste uge - mens de blå partier tilsvarende går frem til 81.

Endelig er der fire mandater til Lars Løkke Rasmussens parti Moderaterne, der om mindre end en måned præsenterer et politisk program og de kandidater, som skal hjælpe Løkke.

Moderaterne ligger i denne måling igen kun lige over spærregrænsen med opbakning fra 2,1 procent af vælgerne - nøjagtig det samme som i sidste uges måling.

Om målingen

Der er for alle partiers vedkommende tale om mindre udsving, der ligger indenfor den såkaldte statistiske usikkerhed.

Den maksimale statistiske usikkerhed på de enkelte partier i denne måling er på +/-2,7 procentpoint.

Voxmeters politiske meningsmåling, offentliggjort den 9. maj 2022, baserer sig på telefoninterview med 1.021 repræsentativt udvalgte personer 18 år+ og er gennemført i perioden fra den 2. maj 2022 til den 8. maj 2022.




 

David Troels Garby-Holm er redaktionssekretær, debat-redaktør og souschef på Netavisen Pio.


placeholder

Kommentarer

Ja 93/82, er fortsat pænt rødt flertal, men klart 96 /79 som det var sidste uge er da bedre. Det afhænger også meget af mediernes skriverier, de nedgør eller højner, og folk styres meget heraf. Til gengæld tror jeg det bliver ja til afskaffelse af forsvarsforbeholdet, nu har troværdige forskere og EU eksperter , hamret fast, at vi ikke ved et ja får en EU hær, DF og Ø skræmmekampagne her er helt ude i hampen.
Der er megen fantasi med i spillet hos visse politikere som Messerschmidt bla.

Helle. Det ændrer sig jo hele tiden, der er nok fordi Jacob ikke ser sur ud.

Ole Simonsen

En svale gør ingen sommer!
Især ikke når alternativet til en robust statsminister, er Jacob Ellemann

Som sagt så mange gange før, ligger en stor del af forklaringen på de relativt små udsving fra måling til måling nok først og fremmest i, hvem af målingsinstituttets respondenter der lige havde mulighed for at tage telefonen, da den ringede. Så på samme måde som der ikke er basis for nogen jubeldans efter en "god" måling, er der heller ikke grund til fortvivlelse over en mindre god. I næste uge skifter det nemlig igen.

Ja, det er så alle forældre på Herlofsholm som har stemt Socialdemokratiet ved det seneste folketingsvalg, som nu mener det skal være slut med deres Socialdemokratiske stemme efter at Mette Frederiksen har sat Herlofsholm i brand. Der er sikkert godt fut i sådan et ældgammel gods.

Tror du seriøst at der er ret mange, om nogen af de forældre der har børn på Herlufholm der nogensinde har sat kryds ved Socialdemokratiet...De stemmer nok nærmere Konservativt eller LA

Mette Frederiksen kan stadigvæk nå det i morgen! At udskrive valg og spare 300 millioner, som hun passende kan give til Putins 400.000 gaskunder i Danmark!

Det skal koste for os alle! Krig altså!

Nu har Mette Frederiksen ført krig imod indvandringen i Danmark i snart fem år!

Det skal koste for alle! Nu mærker alle gymnasieelever over hele landet hvad det koster!

Snart koster det også for Mette Frederiksen!

Süd Slesvigs Parti vandt en fin valgsejr i Schleswig Holstein.

Der Südschleswigsche Wählerverband hat bei der Landtagswahl das beste Ergebnis seit seiner Gründung eingefahren. Das vorläufige Endergebnis: 5,7 Prozent - fast doppelt soviel wie bei der Wahl 2017.

Partiet gik til valg på at hjælpe menigmand her under Putin krisen. Der er stemmer i lortet!

Når Mette Frederiksen samtidig træder på friheden til at vælge egen skoleform, ja, så er det med at få trykket på valgknappen før alle forældre til folkeskolebørn selv kan lægge to og to sammen!

Ånden er ude af flasken! 30 års fejlslagen integrationSpolitik skal reddes af skolebørn og deres forældre!

30 års fejlslagen socialdemokratisk alkoholpolitik skal reddes af de unge under 18.

Og 30 års fejlslagen klima og miljøpolitik skal reddes af de unge!

De unge vælgere går rundt med en stor hør-genbrugs-fjällräven.

Der er meget de unge skal samle op efter Arne-generationen og generationen før og efter Arne!

Liberal alliance har en enestående chance og CDU i Jyllands naboland mod syd manglede kun et mandat for at få absolut flertal i søndagens valg!

Politik handler om at få vælgernes tillid og tro på fremtiden!

De unge føler sig hårdt spændt for!

CDU og SSW - to meget dansksindede partier - talte på den danske måde til vælgerne - og opnåede absolut flertal.

Men selvfølgelig samarbejdes der bredt både i ord og handling.

CDU, der leder en koalitionsregering i Slesvig-Holsten, får 43,4 procent af stemmerne. Det er en fremgang på 11,4 procentpoint i forhold til det seneste valg i 2017 og partiets bedste resultat siden 1983.

750 kr pr husstand med gasfyr. Hvis folketingsvalget afholdes 1. juni. Der er stemmer i gassen! På den positive måde!

I vores schlesvigske naboland vandt Ministerpræsident Daniel Günther for sin moderate kurs som leder af en jamaica-koalition - CDU, De Grønne og partiet Frie Demokrater (FDP).

En leder med respekt for sine koalitionspartnere! Fik stemmer fra både højre og Venstre, høj som lav!

Valget i Slesvig-Holsten endte som en katastrofe for det socialdemokratiske SPD. Partiet ryger fra 27,3 procent til 16,0, viser valgresultatet.

Danmark er ikke en tysk Bundesland! Men Putins internationale genvordigheder deles af alle nordeuropæiske EU-lande.

Den samme inflation! De samme klimaudfordringer! Den samme relative fattigdom! Den samme arbejdsomhed!

Men forskellige politikere!

Og dog? Med en 5% spærregrænse ville DF næsten vinke farvel sammen med AfD!

Og med en Lars Løkke som dråben der ville få dem til at vinke: Auf Wiedersehen!

Men Mette kan stadig nå det i morgen!

Udskrive folketingsvalg til afholdelse 1. juni. Men måske har hun sine uforbeholdne forbehold?

Stop dig selv sikke en gang mundlort der kom ud der.

Det meningsmålingerne ikke tager hensyn til, det er at blok-opgørelsen i en rød og blå blok ikke er relevant mere. Der findes ikke en blå blok, som den vi kendte. Det giver ingen mening at se således på det. I stedet bør man se på, hvem der med nogen sandsynlighed kan danne en regering eller alternativt danne en mindretalsregering. Det røde samarbejde ( og nej der er heller ikke en rød blok i virkeligheden) har vist stort samarbejdskapacitet og holder også i store træk vælgertilslutningen. Men vælgerne HAR gennemskuet de kunstige bloksammensætninger - de ønsker i vid udstrækning en politik ført hen over midten. Det er det vi skal kigge efter i de mange tal.

Jeg er ikke enig med dig i at der ikke mere findes blå / rød blok for jeg har været med i så mange år at jeg gentagne gange har mødt det synspunkt fra især unge / nye vælgere der endnu ikke har set sammenhængen i at det handler om at den kloge narrer den mindre kloge.
. Dvs. de blå som absolut ikke tjener den lille mands sag er til stadighed nødt til at snyde den lille mand.
Eks. LA som forgøjler dig at med skattelettelser bliver du rigere.
Eller bae se hvordan Lars Løkke til sydenladende er blevet midtersøgende.
Ingen af dem vil afstå at tage røven på dig og forgylde dem der har mest i forvejen fordi det jo netop er dem der sponsorerer dem.

Mette kender kun en vej, højere skatter og afgifter.

Højere og skatter og afgifter når vi har socialdemokratisk regering har i blå jo altid ævlet ud også selv om fakta siger at det er med de blå regeringer det er steget mest.
Det har sin naturlige forklaring i at de borgelige regeringer altid har haft og vil have til formål at skrabe kapital sammen til skattelettelser til de bedst stillede.

Det har altid kostet vælgere, at skulle træffe radikale beslutninger der griber ind i folks hverdag. Det må man sige, vores regering blev tvunget ud i. Pandemi, krig og alt hvad disse har ført med sig af verdensomspændende energiknaphed, fødevaremangel, inflation og prisstigninger, har i den grad sat sin egen dagsorden, og gjort det umuligt, at planlægge langsigtet for at forfølge sine politiske mål.

Det er vel kun pattebørn og tumper, der ikke forstår, hvor ekstremt heldige vi er, fordi den rådvilde og uhomogene blå stue ikke stod ved roret, da der skulle træffes hurtige beslutninger. Hvor er det været let for dem nu, at vaske de hænder der altid har været i lommen, og at spille bagkloge.

Vorre Herre bevare os, hvis den blå samling skulle få adgang til styrehuset.

Et mudret blåt billede skal Moderaterne med i ligningen ? Så bliver Løkke nødt til at sluge et par kameler når også NB og DF skal tilgode ses -

......EU,og NATO kan på ingen måde gøre noget ved en RUSLAND,KINA,INDIEN Alliance. Hvis en sådan kommer på tale.
Så hjælper en bunker i baghaven heller ikke. Det er nok værd at tænke over.

Annonce